Udland

Hård kritik af dansk affaldshjælp i Indonesien: Det skaber flere problemer, end det løser

Dyre affaldsprojekter i Indonesien kigger ikke nok fremad, lyder kritik. Dansk ambassadør erkender, at projekterne ikke er de bedste på lang sigt.

I Semerang i det centrale Java ryster affaldssamlerne på hovedet over det danske projekt, som de sidste par år har inddraget halvdelen af deres arbejdsplads, lossepladsen Jati Barang.

- Inden det danske projekt kom, tjente jeg cirka 33 kroner om dagen. Nu tjener jeg kun 25, siger Narti, som har ledt efter plastaffald på det enorme affaldsbjerg de seneste ti år.

Men nu er der ikke længere ligeså meget skrald at rode i. For ni hektar af affaldet er blevet dækket af et sort lag plastik. En såkaldt membran.

Lossepladsen er nemlig ét af i alt fire waste-to-energy-projekter, som Danmark med midler fra Danida har finansieret og iværksat. Meningen er, at metangassen fra affaldet skal omformes til elektricitet.

Narti, som har ledt efter plastaffald på det enorme affaldsbjerg de seneste ti år.

Og i byen Cilacap i det sydlige Java skal et andet dansk projekt omdanne affaldet fra en losseplads til et materiale, som kan bruges som brændsel på cementfabrikker – og dermed erstatte kul.

Projekter efterspørger mere affald

Men det er ikke kun plastsamlerne, der er kritiske over for den danske hjælp. Det er også lokale miljøorganisationer.

Gopang Ghofar fra miljøorganisationen Walhi mener, at flere af de danske projekter grundlæggende er forkerte:

- Det største problem er, at de ikke løser affaldsproblemerne. I stedet for at forsøge at reducere mængden af plastikaffald vil de her projekter efterspørge mere plastaffald, som så kan laves til brændsel, siger han og fortsætter:

- Helt konkret så er de her projekter mere fokuserede på slutproduktet, og derfor tillader de, at nyt affald bliver produceret, så dét kan laves om til energi. Det er helt forkert.

Bantar Gebang ligger lidt syd for Indonesiens hovedstad, Jakarta.

Dansk ambassadør: - Det tager tid

Udmeldingen kommer, efter at den danske udviklingsminister i denne uge rejste til Indonesien for at sætte fokus på, hvordan Danmark hjælper med at løse landets store affaldsudfordringer.

For med 65 millioner tons affald om året belaster Indonesien i den grad både klimaet og miljøet.

Den danske ambassadør, Rasmus Abildgaard, forstår godt NGO’ernes kritik, men han pointerer, at Danmark også rådgiver indoneserne om genanvendelse og producentansvar, som NGO’erne efterlyser.

Han mener ikke, at affald-til-energi-projekterne er slået fejl – selvom de har deres ”børnesygdomme”.

- Genanvendelse er en del af vores myndighedssamarbejde, men det tager tid. Der skal opbygges en industri, der kan håndtere det affald, der bliver produceret, og det er altså 65 millioner tons om året, hvoraf det er under halvdelen, der bliver indsamlet. Det er en kæmpe udfordring, så det kan man selvfølgelig ikke gøre fra dag et, siger han.

NGO: - Spild af danske penge

NGO’erne kalder de to nævnte projekter, der har kostet cirka 40 millioner kroner at opføre, for ”et spild af danske penge”. Men også den danske udviklingsminister, Rasmus Prehn, mener, at den danske hjælp er den rigtige.

Under sit besøg på verdens største losseplads i Jakarta sagde han til TV 2, at forbrænding meget vel er den oplagte løsning nu og her. Men:

- På den lange bane skal vi nok hen et sted, hvor man så sorterer og genbruger mere. Det er nok den mest ideelle løsning, men som en mellemregning – og som et skridt på vejen – er det en rigtig god løsning, det her.

Udviklingsminister Rasmus Prehn er taget til verdens største losseplads i Indonesien, da Danmark hjælper med at løse landets store affaldsudfordringer.

Dét bekymrer Gopang Ghofar:

- Det er ikke godt, for det løser jo ikke roden af de affaldsproblemer, Indonesien har. Hvis Danmark vil hjælpe Indonesien med deres affaldsproblemer, må de fokusere på det, det hele handler om; at få produceret mindre affald.

Affaldssamlere på verdens største losseplads, Bantar Gebang i Jakarta.

Den danske ambassadør fastholder dog, at både energiprojekterne og afbrænding af affald i Indonesien er nødvendigt.

Men skal man ikke undgå at brænde affald?

- Jo, det skulle man i de bedste af alle verdener, men det gør man altså også i Danmark, og det er en effektiv måde at skille sig af med det på, især hvis man har meget store mængder af affald.

Da TV 2 i denne uge besøgte de to projekter, var ingen af dem fuldt oppe af køre. Det forventer den danske ambassadør dog, at de er til næste år.