Udland

Tyrkiet gør krav på græsk havområde - kan føre til militære sammenstød

Arkivfoto - Det tyrkiske borefartøj Yavuz eskorteres af fregatten TCG Gemlik ved Cypern.  Murad Sezer / Ritzau Scanpix

Der har før været episoder mellem græske og tyrkiske flådefartøjer, og det kan man godt forestille sig vil ske igen, siger ekspert.

Torsdag løftede Tyrkiet sammen med Libyen sløret for en kontroversiel aftale, der kan ende i en konflikt med Grækenland.

I aftalen deler Tyrkiet og Libyen rettighederne til et havområde syd for Kreta mellem sig, men området er ifølge international lovgivning græsk territorium.

Alligevel gør Tyrkiet i aftalen krav på farvandet og planlægger snart at bore efter gas og olie i området.

Aftalen blev underskrevet 27. november, men de to lande afleverede den først torsdag til regeringen i Athen, hvor den stadig er under behandling.

Ifølge Grækenlands udenrigsminister, Nikos Dendias, er Tyrkiets krav på græsk farvand absurd.

- Aftalen ignorerer noget, der er larmende åbenlyst: At den store geografiske landmasse Kreta ligger mellem de to lande, siger han til Reuters.

Den græske udenrigsminister, Nikos Dendias, annoncerede, at den libyske ambassadør i Athen havde 72 timer til at aflevere en kopi af aftalen til den græske regering. Det gjorde han.

Derudover har en række andre middelhavslande samt EU kritiseret aftalen, som de anser for illegitim. Men den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, står fast.

- Vi har underskrevet aftalen, og vi vil tage den med i parlamentet, hvor den vil blive ratificeret af et flertal og derefter træde i kraft, sagde Erdogan i forbindelse med ugens NATO-topmøde.

Under ugens NATO-topmøde i London diskuterede den tyrkiske præsident, Erdogan (venstre), farvandet i middelhavet med den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis (højre).

Hævder sin position som stormagt

Selvom aftalen kun drejer sig om et begrænset område mellem den tyrkiske og libyske kyst, håber Tyrkiet på en generel udvidelse af sit farvand. Det siger Mogens Pelt, lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og ekspert i græske og tyrkiske samfundsforhold.

På trods af sin størrelse kontrollerer Tyrkiet ifølge international lovgivning kun et bælte på få kilometers bredde langs sin kyst, men Erdogan mener, landet har ret til mere.

Derfor udfordrer Tyrkiet bevidst EU og det internationale samfund, forklarer Mogens Pelt.

- Tyrkiet forsøger at forbedre sin position som regional stormagt ved at ødelægge status quo. De vil skabe sig noget spillerum og hævde deres ret til at gøre, som de vil.

Anerkender ikke international lovgivning

Ifølge en FN-konvention fra 1982 har alle lande ret til et område, der strækker sig 200 sømil (370 kilometer) ud fra dets kyst – eller til det møder et andet lands område.

Retten gælder al maritimt erhverv som fiskeri, udvinding af grundstoffer og opstilling af havvindmøller.

Tyrkiet_Libyen_territorie

Men fordi de græske øer ligger så tæt på den tyrkiske kyst, mindskes det tyrkiske farvand markant. Af den grund anerkender Tyrkiet ikke FN-konventionen og fastholder, at øer ikke giver ret til territorium.

Derfor anser den tyrkiske præsident, Erdogan, området syd for Kreta som tyrkisk territorium, og ifølge Mogens Pelt kan han slippe afsted med det. EU mangler nemlig muligheder for at sanktionere Tyrkiet.

- Tyrkerne vil nok bare få at vide, at ingen andre anerkender deres ret til området. Men det er de vant til, og deres omdømme er allerede dårligt i Europa, siger Mogens Pelt.

Kan føre til væbnet konflikt

- Der har før været episoder mellem græske og tyrkiske flådefartøjer, og det kan man godt forestille sig vil ske igen. Men ingen af staterne er interesserede i en rigtig krig, siger Mogens Pelt.

Grækenland og Tyrkiet har i årtier været uenige om, hvor grænsen mellem de to landes havområder går.

Arkivfoto - Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, inspicerer soldater på det nybyggede flådefartøj TCG Burgazada.

Det har før været tæt på at føre til krig, men siden uenigheder om kuludvinding i Det Ægæiske Hav i 1987 næsten udviklede sig til en militær konflikt, har de to lande forsøgt at styrke deres forhold.

Blandt andet er officerer blevet inviteret til fælles militærøvelser, mens en direkte telefonlinje er blevet oprettet mellem de to landes forsvarsministerier og militærledelser.