Ét billede opsummerer den tabte krig i Afghanistan

16x9
Ashraf Ghani omringet af amerikanske soldater, der alle lytter til USA's præsident, Donald Trump. Foto: Tom Brenner / Ritzau Scanpix

Trump er så desperat efter en fredsaftale med Taliban, at han forhandler hen over hovedet på den afghanske regering og præsident Ashraf Ghani.

Den tabte krig i Afghanistan kan opsummeres i ét billede.

Nemlig da den amerikanske præsident, Donald Trump, pludselig stod blandt amerikanske soldater i den amerikanske luftbase Bagram nord for Kabul i Afghanistan. På den højhellige amerikanske helligdag Thanksgiving.

Der var tale om et overraskelsesbesøg. Eller en såkaldt photo op, som nogle af hans kritikere siger.

Han var der i to og en halv time, inden han vendte snuden hjem mod Washington.

Udover at servere kalkun for soldaterne og spise med dem nåede han også at møde den afghanske præsident, Ashraf Ghani.

Og det er netop billedet af den spinkle afghanske præsident iført sort blazerjakke, der står omringet af udtryksløse soldater i camouflage, der giver et øjebliksbillede af en krig, Trump desperat prøver at komme ud af.

Ashraf Ghani talte til de amerikanske soldater under Trumps overraskelsesbesøg 28. november.
Ashraf Ghani talte til de amerikanske soldater under Trumps overraskelsesbesøg 28. november. Foto: Olivier Douliery / Ritzau Scanpix

Det er USA's længste krig. Efter 18 år og over 2400 døde amerikanske soldater er Afghanistan blevet den pestilens, Washington bare ikke kan slippe af med.

USA's puddelhund sat på sidelinjen

Trumps overraskelsesbesøg kom kort efter en fangeudveksling mellem USA og Taliban – en amerikansk og en australsk universitetsprofessor til gengæld for tre højtrangerende militante ledere.

På føromtalte billede står Ashraf Ghani - som er en veltalende, veluddannet og ambitiøs mand - ydmygt bagved den selvsikre Trump, der triumferende fortæller, at Taliban nu er klar til at indgå en fredsaftale og en våbenhvile.

I hele det setup er der ingen i tvivl om, hvem der bestemmer, og man fristes til at forstå Taliban, når de kalder Kabul-regeringen for "amerikanernes puddelhund".

For der står Ashraf Ghani og fremtvinger et smil i et desperat forsøg på at vise, at han har noget at skulle have sagt i fredsforhandlingerne med Taliban. At han ikke er blevet kørt ud på et sidespor, at hans regering ikke er blevet undermineret af netop den mand, der står foran ham.

Trump-administrationen forhandler nemlig direkte med Talibans repræsentanter i blandt andet oliestaten Qatar, hvor Taliban har et officielt kontor. Og det foregår hen over hovedet på Ashraf Ghani, fordi Taliban ikke anerkender regeringen i Kabul og nægter at forhandle med "amerikanernes puddelhunde".

Krigen er tabt

Over halvdelen af landet er i dag under Talibans direkte eller indirekte kontrol - det største territorium, gruppen har kontrolleret siden 2001.

Fredsforhandlingerne mellem præsident Trumps særlige udsending, Zalmay Khalilzad, og Taliban var i september så lovende, at præsident Trump havde inviteret Taliban-repræsentanter til Camp David for at sætte et punktum for den 18 år lange krig.

I sig selv en ide, der blev modtaget med kritik blandt mange i USA. For hvordan kan Trump lade mennesker, der har amerikanske soldaters blod på hænderne, overhovedet sætte deres ben på amerikansk jord, spurgte kritikerne?

Besøget - og forhandlingerne - blev prompte aflyst, efter at en amerikansk soldat mistede livet i et selvmordsangreb i Kabul. Et angreb, Taliban tog skylden for. Trump kaldte forhandlingerne for "døde".

I kulissen fortsætter bestræbelserne dog stadig. For der er ingen vej udenom - en fredsaftale er vejen frem.

At de skurke, amerikanerne indtil for et par år siden ikke ville forhandle med, fordi "man ikke forhandler med terrorister", sidder netop nu ved forhandlingsbordet, understreger krigens falliterklæring. Krigen er tabt.

Må ikke åbne bagdør for terrorister

Under et NATO-topmøde i Bukarest i 2005 sagde den daværende danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), at "formålet var at efterlade et velfungerende demokrati i Afghanistan".

Med omfattende valgsvindel og kvindeundertrykkelse, rekordmange civile dræbte og selvmordsangreb er det ikke en overdrivelse at sige, at det ikke er lykkedes.

Det er face saving-missionen, der er i gang nu. At komme ud med æren i behold på den ene eller anden måde uden at servere det hele på et sølvfad til militante og ekstremister, der altid er på jagt efter skrøbelige stater.

Trump og Ghani mødtes under Trumps visit i Afghanistan.
Trump og Ghani mødtes under Trumps visit i Afghanistan. Foto: Tom Brenner / Ritzau Scanpix

Og det er Afghanistan i den grad: et af verdens fattigste og mest korrupte lande.

Det var netop Taliban-regimet, der gav husly til terroristen Osama bin Laden forud for terrorangrebene mod World Trade Center og Pentagon 11. september 2001. Og derfor indebærer fredsforhandlingerne også, at amerikanske soldater trækker sig ud af Afghanistan, mod at Taliban lover at skære hånden af internationale terrororganisationer som al-Qaeda og Islamisk Stat.

Håbløshed som aldrig før

Krigen i Afghanistan havde et klart formål: At Afghanistan ikke igen blev en terrorrede, hvorfra der kunne planlægges angreb mod vores del af verden. Men kan vi stole på, at Taliban kan garantere det? Og hvad hvis landets skrøbelige økonomi, der er totalt afhængig af international støtte, kollapser, og en borgerkrig bryder ud?

Hvad sker der så?

Det er frygten hos afghanerne, jeg møder på mine rejser. Borgerkrig. Ligesom dengang i 1990'erne efter Sovjetunionens kollaps og tilbagetrækning fra Afghanistan. Dengang titusindvis af mennesker mistede livet. Håbløsheden mærker jeg i en grad, som jeg aldrig har mærket før.

Det er tankevækkende, når selv de mest optimistiske afghanske venner har svært ved at smile længere og frygter for deres børns fremtid. Nogle af dem fortryder ligefrem, at de ikke forlod deres elskede fædreland for et par år siden, sådan som mange af mine andre venner har gjort.

Ifølge en Gallup-undersøgelse er afghanerne de mindst optimistiske i hele verden. For udover manglende tiltro til fremtiden er både arbejdsløshed og kriminalitet vokset.

Føler sig solgt af egen leder

Trump vil reducere antallet af amerikanske styrker fra de nuværende cirka 13.000 til 8600 – og det er uafhængigt af en fredsaftale. Soldaternes rolle er hovedsageligt at træne og vejlede de afghanske styrker, altså ikke at kæmpe mod Taliban. Det gør de afghanske sikkerhedsstyrker, der dagligt mister mange. Faktisk er tallet 30 - hver dag.

Frygten er, at de ikke kan klare opgaven uden de amerikanske styrker, men mareridtet er, at det ender som Irak, hvor den forhastede amerikanske tilbagetrækning i 2011 resulterede i, at terrororganisationen Islamisk Stat fik fodfæste i Syrien og Irak, fordi de amerikansktrænede irakiske styrker ikke var klar til opgaven.

Netop de mange dræbte sikkerhedsstyrker blev ikke nævnt i Ashraf Ghanis tale, da han fik lov at sige lidt til de amerikanske soldater. Han takkede for deres indsats og deres "ultimative ofre". Og det har vakt vrede blandt afghanere, der også føler, at deres præsident blev ydmyget og behandlet som et barn af Trump.

Når jeg taler med afghanere, udtrykker de først og fremmest skuffelse over Ashraf Ghani, der ikke nævnte alle de dræbte afghanske civile og sikkerhedsstyrker. Det har efterladt dem med indtrykket af, at han solgte sit folk og viste, at han er ligeglad med den afghanske befolkning.

Skulle Trump være mindet om fortiden?

Trump kræver, at Taliban indgår en våbenhvile forud for forhandlinger. Taliban siger, at de først vil indgå våbenhvile med USA, når forhandlingerne er i gang.

Men det betyder ikke, at Taliban indgår en våbenhvile med Ashraf Ghani og den afghanske regering - det kommer ind i anden omgang. Taliban kræver en exitdato fra USA, og når datoen er på plads, vil Taliban indgå i dialog med den afghanske regering.

Så der er nok at blive enige om i kulissen, inden den formelle fredsforhandling kan genstarte. Og Ashraf Ghani kan råbe op om våbenhvile og krav, men det er fra anden række, og der er ingen, der tilsyneladende lytter. Hans charme og artikulerede visioner til trods.

Måske skulle Ashraf Ghani have mindet Trump om en vigtig detalje, nu hvor han så selvsikkert stod på afghansk jord med store armbevægelser.

At Afghanistan er kendt som ”Imperiernes Gravplads” - både briterne og Sovjetunionen blev smidt på porten.