Udland

100 ton guldbarrer fragtet til Polen i al hemmelighed

Et af de fly, som G4S i hemmelighed transporterede guldet fra England til Polen med.

En af de største guldtransporter i verden har netop fundet sted mellem England og Polen.

I en række hemmelighedsfulde og mystiske flyvninger i ly af nattens mørke har Storbritannien og Polen i den seneste tid fløjet 8000 guldbarrer med en samlet vægt på 100 tons fra London til Warszawa.

Guldet har en værdi på fire milliarder pund, svarende til lidt mere end 35 milliarder kroner.

Guldtransporten havde afsæt fra en endnu hemmeligholdt landingsbane i London, ligesom flyene landede på forskellige landepladser i Warszawa.

Det beskrives som en af de største guldtransporter mellem banker i verdenshistorien.

Det polske guld.

Ekstrem sikkerhed

Fredag 22. november kørte flere lastbiler med 22 kasser fyldt med guldbarrer fra et kompleks i det nordvestlige London til den ukendte flyveplads, hvorfra flyene lettede med politieskorte og helikopter hængende over hovedet.

Det blev herfra transporteret i otte forskellige flyvninger. Ved ankomsten til Warszawa blev guldet sikret ombord på to nye fly og transporteret væk fra hovedstaden og kørt til andre steder i Polen.

Her blev guldet eskorteret videre af Polens elitestyrker og sikret i den polske nationalbanks opbevaring.

Det internationale sikkerhedsfirma G4S, som stod bag logistikken under missionen, beskriver forløbet i en pressemeddelelse.

Kassevis af guldbarrer blev leveret,

Polen vil styrkes med guld

Ved begyndelsen af Anden Verdenskrig sendte Polen noget af sine guldreserver til England, hvor det kunne blive opbevaret af Bank of England, så det ikke røg i hænderne på naziregimet.

Ifølge Polens regering er dette en tilbagekaldelse af deres eget guld, som skal være med til at styrke landet.

Den polske nationalbanks præsident, Adam Glapi har kaldt guldet et symbol på landets styrke.

- Til minde om, at Polens guld er vendt tilbage, vil nationalbanken udstede samlermønter formet som guldbarrer i december, udtalte han.

Foruden de 100 ton guld, som polakkerne har hentet hjem fra London, har de i 2018 købt yderligere 100 tons guld, der stadig opbevares i England.

Et af de mange fly.