Udland

FN’s generalsekretær: Klimaforandringerne er her nu - og der mangler politisk vilje

FN's generalsekretær António Guterres lægger ikke fingrene imellem over for verdens politikere inden COP25 klimakonferencen.

Mens alle andre handler for at holde den globale temperaturstigning under de 1,5 grader, som videnskaben anser for at være et maksimum for at holde klimaforandringerne under kontrol, så sidder politikerne ifølge FNs generalsekretær på hænderne.

- Unge mennesker viser usædvanligt lederskab og mobiliseringsevne, og finansielle institutioner og virksomheder forpligter sig til 1,5 graders-målsætningen. Det, der stadig mangler, er den politiske vilje, sagde António Guterres ifølge Reuters.

Bemærkningerne kommer efter et efterår, hvor over fire millioner mennesker, heraf mange unge, den 20. september gik på gaderne for at kræve handling fra politikerne for at bremse klimaforandringerne.

20. september i år gik millioner på gaden verden over for gøre opmærksom på klimaforandringer. Her fra en demonstration i Ukraine.

Danske firmaer er inde i kampen

Samtidig siger flere og flere store firmaer, blandt andet også danske virksomheder som Mærsk Line, Danish Crown og Arla, at de over de kommende år vil skære radikalt ned på deres CO2-udledning.

Anderledes ser det ud for verdens lande. Da den seneste store FN-aftale om klimaet, den såkaldte Paris-aftale, blev indgået i 2015, bekendtgjorde de deltagende nationer året efter deres klimamål til FN. I dag er 187 lande med i aftalen.

Ifølge klimaeksperter vil målene dog føre til så store udledninger af drivhusgasser, at de globale temperaturstigninger vil blive tre grader.

Sker det, vil ekstreme vejrfænomener som orkaner, udbredt tørke og afsmeltning fra indlandsisen og polerne blive betydeligt kraftigere end i dag.

Selvforstærkende ond cirkel

Dertil kommer, at der ifølge eksperterne en stor risiko for, at naturen kommer ind i en selvforstærkende ond cirkel, som kan føre til endnu værre konsekvenser.

- Klimaforandringerne er ikke noget, der hører fremtiden til. De er her nu, og de bliver værre og værre, siger António Guterres.

Klimakonferencen i Madrid

Klimakonferencen COP25 i Madrid er den 25. i rækken af FN-klimakonferencer, der er blevet holdt siden FNs medlemslande i 1992 blev enige om FNs rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). COP står for Conference of the Parties og betegner den højeste besluttende myndighed for de lande, der er med i aftalen. 

Siden 1992 er der indgået flere aftaler, der sigter imod at begrænse udledningen af drivhusgasser. Den seneste aftale blev indgået i Paris i 2015 og har 187 deltagende lande. USA er også med, men vil efter præsident Trumps beslutning formelt træde ud af Paris-aften i november 2020.

Alligevel tror FN's portugisiske førstemand stadig på, at klimaet kan reddes.

Eksperterne siger, at det kan lade sig gøre at holde målet på 1,5 graders stigning i temperaturen, hvis der handles nu.

Samtidig meldte flere lande på FN's klimahandlingsmøde i september i New York, at de vil forpligte sig til at være helt klimaneutrale i 2050 og skære kraftigt ned på deres udledning af drivhusgasser allerede nu.

Nu venter hele verden, inklusive FN's generalsekretær på, at verdens største udledere, Kina, USA og EU, følger trop.

Det skal der forhandles om på klimatopmødet COP25 i Madrid

Hvad er det centrale emne?

Det centrale emne for forhandlingerne i Madrid blive at udmønte Paris-aftalen paragraf 6. Den handler blandt andet om, hvordan landene kan indføre et system til handel mad CO2-kvoter.

Ved at sætte en pris på at måtte udlede CO2 håber man at kunne øge incitamentet til at indføre systemer og teknologi, der kan reducere udledningen. Ambitioner for mange lande, herunder Danmark, er at få et system, der er så enkelt og gennemskueligt som muligt, og som ikke fører til, at der ikke kommer for mange kvoter, der gør billigt at forurene.

Men ikke alle lande er lige ambitiøse. Nogle lande vil gerne have lov til at tage de kvoter, der har i de gamle systemer, men over i et nyt system, fordi de på den måde undgår at skulle lave dyre klimaløsninger.

Brasilien har også skilt sig ud med et krav vedrørende landets regnskov. Brasilianerne vil havde lov til at tælle skov, som de ikke brænder, men som de har haft planer om at brænde af, med i deres klimaregnskab.

Det har de øvrige FN-lande indtil nu ikke villet brasilianerne ret til, og derfor brød forhandlingerne om Artikel 6 sidste år sammen i Katowice i Polen.

I FN kræves der enstemmighed bag alle beslutninger, så hvis et land siger nej til en aftale, bliver den ikke til noget.

Er der erstatning og kompensation for tab og skader?

Landene i Madrid også diskutere, hvordan de rige lande kan hjælpe de fattige lande med at overkommer de tab og skader, de allerede nu har lidt som følge af de herskende klimaforandringer.

Argumentet fra de fattige lande er, at de ikke har medansvar for den stigning i CO2 i atmosfæren (og andre drivhusgasser), der allerede er sket, og at de derfor skal have flere penge fra de udviklede lande til at løse de problemer, der følger af klimaforandringerne.

Hvordan skal man finansiere 100 milliarder dollar fond?

Et sidste vigtigt emne på COP25 bliver finansieringen af et gammelt løfte fra de udviklede lande til de fattige.

Ifølge aftalen skal de rige lande fra og med 2020 stille 100 milliarder dollars (675 milliarder kroner) om året til rådighed i en fond.

Den skal være bestemt for de fattige lande til at bekæmpe klimaforandringerne. Fonden har været under opbygning i nogle år og havde i 2017 nået et niveau på 71,1 milliarder dollars.