Britisk valg

NATO fejres med mudderkastning

NATO skal fejre sin 70-års fødselsdag i London, men der er intern splid, og alliancen er af sine egne blevet kaldt både forældet og hjernedød.

NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, kan ikke skjule, at der er massive samarbejdsproblemer internt forud for det topmøde, hvor stats- og regeringsledere fra alle 29 lande – fra Trump til Frederiksen – skal hylde den militære alliance:

- Selvfølgelig ville det være lettere at være generalsekretær, hvis alle medlemslande er enige, det er åbenlyst, siger Stoltenberg på TV2s spørgsmål om, hvad han egentlig har tænkt sig at gøre ved de enorme interne spændinger.

Her følger nogle af udfordringerne:

1) Macrons angreb

Forud for topmødet har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kaldt alliancen for ”hjernedød”, fordi den ikke formåede at stille noget op over for Tyrkiets enegang i det nordlige Syrien.

En handling, som mange NATO-lande har kritiseret for at være direkte skadelig i kampen mod Islamisk Stat og dermed terrorisme. Samtidig har Tyrkiet stik imod NATO's anbefaling købt det russiske luftforsvars-system, S-400.

”Som at gå i seng med fjenden” er holdningen hos mange i NATO, uden at man har kunnet stille noget op over for smertensbarnet Tyrkiet.

Men ordene fra Macron er alligevel faldet mange NATO-lande for brystet.

I følge TV2s oplysninger synes langt de fleste, at han er gået over stregen. Ordet ”Hjernedød” er simpelthen undergravende for alliancens troværdighed.

Merkel har for eksempel - trods sin vanlige retoriske forsigtighed - sagt, at ”dette synspunkt svarer ikke til mit”, og understreget vigtigheden af alliancen.

Men Macron er jo ikke hvem som helst, og hans ord og Frankrigs store militære magt betyder noget for sammenholdet og fællesskabet.

Og det er Stoltenberg yderst bevidst om, da TV2 ønsker svar på, hvad han har tænkt sig at gøre for at klinke skårene.

Bekymrer det dig ikke, at vi nu har en alliance, der er blevet kaldt alt fra forældet til hjernedød? Og at der er store diskussioner om Tyrkiets ageren i Syrien. Hvad er din strategi for at samle medlemslandene?

- Min hovedopgave er at sikre, at vi på trods af vores forskelligheder og vores uenigheder fortsætter med at levere troværdige militære svar og en politisk vilje til at stå sammen, når det virkeligt gælder. Min strategi er enten at få uenighederne afløst af enighed, og hvis det ikke er muligt , så i det mindste sikre, at uenighederne ikke underminerer selve styrken i Nato, fastslår han.

2) Trumps utilfredshed

Men samtidig er der store udfordringer med en anden og i NATO-sammenhænge endnu større gigant, nemlig den amerikanske præsident Donald Trump.

Han har fra starten kritiseret NATO for at være både forældet og på et tidspunkt direkte truet med at trække USA ud af alliancen, hvis ikke europæerne betalte mere for den fælles sikkerhed.

3) De famøse 2 procent

Målet er, at alle 29 NATO-lande i 2024 skal bruge 2 procent af BNP på forsvarsudgifter.

I år når 9 lande det mål. Og NATO regner med, at 17-18 lande når målet i 2024. Danmark ligger i dag på 1,3 procent og kommer i 2023 op på 1,5 procent.

Sikkert et tema, når Trump, ifølge TV2s oplysninger, skal mødes bilateralt med den danske statsminister i en halv time, når topmødet slutter onsdag eftermiddag. Et møde, der er set frem til med spænding efter sensommerens disput om salg af Grønland.

Spørger man Stoltenberg, så går forsvarssamarbejdet den rigtige vej.

- Handling tæller mere end ord, når man skal vurdere, hvordan det går med NATO, siger Stoltenberg og hæfter sig både ved, at forsvarsudgifterne er stigende, og at der ikke siden Den Kolde Krig er set så mange amerikanske soldater på europæisk grund som tilfældet er i dag.

4) Ny udrykningsstyrke

Stats- og regeringscheferne skal i London samtidig nikke til det seneste skud på stammen - at Nato skal have en hurtig udrykningsstyrke på sammenlagt 80.000 mand, der skal kunne gå i aktion med et varsel fra blot få dage til maksimalt 30 dage.

- Vi har åbenlyse udfordringer i NATO, men historien – at vi faktisk har været i stand til at beskytte og at skabe fred for omkring 1 milliard mennesker, og det faktum, at alle medlemslande har en sikkerhedsmæssig interesse i et stærkt NATO, gør, at jeg er overbevist om, at vi også nu kan overvinde vores uoverensstemmelser og forskelle, fastslår Stoltenberg.

70-året for NATO

Under alle omstændigheder kan han og de øvrige ledere i det mindste glæde sig til pomp og pragt, når Buckingham Palace i forbindelse med NATO-topmødet i London disker op med både dronning og reception tirsdag aften.

Senere samme aften er lederne inviteret til en såkaldt ”festlig” reception i Downing Street hos Boris Johnson. Han er i sig selv jo kendt for at kunne være temmelig festlig, så måske kan det dulme NATO-temperamenterne lidt - medmindre alene tanken om Brexit giver en del af lederne hedeture.

Dagen efter – om onsdagen - begynder så selve topmødet med en tre timer lang arbejdssession på Grove Hotel i Watford, der i øvrigt ligger 9 minutter fra James Bond-studierne, hvis nogle i alliancen skulle lade sig inspirere af den altid veludrustede agent.

Stoltenberg glæder sig til det hele, siger han. For der er vitterligt noget at fejre:

- Sammen skal vi markere 70-året for den mest succesrige alliance i historien. Grundstenen for fred og stabilitet.