Udland

Engang bombede han i Sverige, nu peger han på et problem: - De har åbnet dørene for hvem som helst

Sverige har et problem med kriminalitet. Nour Habib har været en del af det, og han siger selv, at integrationen er slået fejl.

Bilen standsede kun ude foran villaen et kort øjeblik.

Det var en helt almindelig aften i et helt almindeligt svensk villakvarter, men inde i bilen foregik der noget, som ikke var helt almindeligt.

Hvad fanden havde jeg gang i?

Nour Habib, tidligere kriminel

En ung mand tændte lunten til en stang dynamit og kastede den mod villaens facade, inden køretøjet forsvandt lige så ubemærket, som det var kommet.

Han så aldrig selv ødelæggelserne, men den 24-årige Nour Habib fortæller til TV 2, at han har hørt, de var ganske omfattende.

Politiet fandt aldrig ud af, at det var Nour Habib, der sad i bilen, og dermed ligner bombeangrebet rigtig mange af de andre voldelige forbrydelser, der har plaget Sverige i løbet af de seneste år.

Vores naboland har nemlig et problem med kriminalitet.

Alene i 2019 har der været over 100 bombeangreb, ifølge en opgørelse fra Dagens Nyheter.

Men bomberne er ikke det eneste.

En af politiets teknikere på gerningsstedet, efter en nybagt mor blev skudt ned med sin baby i armene på gaden i Malmø i august.

Det svenske problem

I august blev en mor med sin baby på armen skudt og dræbt i Malmø. I begyndelsen af november blev en 15-årig skudt i byen. Og i det hele taget har antallet af drab i Sverige været rekordhøjt de seneste fire år.

Fra 2016 og 2018 er der blevet begået mellem 106 og 113 om året.

Til sammenligning var antallet af drab helt nede på 68 i 2014, viser tal fra Sveriges kriminalpræventive råd, BRÅ.

Også anmeldelser om vold, røveri og trusler er i vækst.

Den bombe, som Nour Habib kastede mod parcelhuset, var ment som en trussel.

Personen inde i huset havde talt med politiet, og det var Nour Habibs opgave at sende en besked, der ikke var til at tage fejl af.

- Sprængningen var for at få den her persons opmærksomhed, at få personen til at indse, at vedkommende har med farlige personer at gøre, og at der kan ske værre ting, fortæller Nour Habib til TV 2.

Faktisk havde Nour Habib egentlig ikke ret meget med sagen at gøre.

Den 24-årige ghettofyr fra Helsingborg var nemlig bare blevet hyret til at køre ud med en bombe.

Ødelæggelser efter en eksplosion i Malmø i begyndelsen af november 2019.

Han var blevet ringet op med et tilbud, havde sagt ja og derefter fået stukket et bundt pengesedler på mellem 10.000 og 15.000 svenske kroner i hånden.

Nour Habib skaffede selv dynamit, og han havde ingen problemer med, at attentatet kunne have alvorlige konsekvenser.

- Jeg tænkte, "personen har gjort noget forkert, så personen fortjener det", siger Nour Habib.

Han levede efter de kriminelles egen lov.

- Jeg er opvokset med de her strikte normer. Når man har gjort noget forkert, skal man straffes for det, fortæller han.

I dag har Nour Habib lagt sin kriminelle fortid bag sig.

Efter en fængselsdom har han skiftet side og har i stedet startet foreningen Trygg Rätt, der hjælper unge ud af kriminalitet.

Min mor ringede til mig og sagde, at jeg ikke længere var hendes søn

Nour Habib, tidligere kriminel

Men i sin tid fyldte Nour Habib en hel del i statistikken.

- Indbrud, røveri, tyveri, hærværk, ildspåsættelse, sprængning. Næsten alt, undtagen mord, har jeg gjort, siger han til TV 2.

Det forbudte ord

Nu spørger svenskerne sig selv, hvordan det kunne komme så vidt.

Nour Habib har et bud.

Det har landets statsminister Stefan Löfven også.

Og de to er ikke helt enige.

Stefan Löfven 11. november 2019.

Søndag 24. november forsøgte statsministeren at forklare årsagerne til landets omsiggribende bandekriminalitet, som han i øvrigt mener, at ingen kunne have forudset.

- Den organiserede kriminalitet er et resultat af segregering, sagde Stefan Löfven til tv-stationen SVT og henviste til, at kriminaliteten ofte finder sted i udsatte boligområder med høj ledighed.

Statsministeren ville ikke kæde kriminaliteten sammen med de mange flygtninge og migranter, der kom til landet i 2015.

- Det ville være sket, uanset hvem der boede der, sagde han.

Nour Habib, der kom til Sverige fra Irak som helt lille, har tilbragt en del af sin barndom og ungdom i de områder, hvor banderne hærger.

De har åbnet dørene for hvem som helst

Nour Habib, tidligere kriminel

Han vil godt kæde kriminaliteten sammen med de mange nytilkomne.

- De har åbnet dørene for hvem som helst, siger Nour Habib om de svenske politikere.

Han mener, at politikerne burde have undersøgt, hvor mange nytilkomne samfundet kunne rumme.

- Havde politikerne aftalt med erhvervslivet og med det øvrige samfund, hvor mange migranter vi skal tage ind, havde vi ikke haft denne udvikling, siger han.

Ifølge Nour Habib burde de svenske myndigheder også have stillet flere kritiske spørgsmål til de flygtninge og migranter, der i sin tid kom ind i landet.

- Det er politikernes fejl, at de har taget så mange migranter ind. Havde jeg været politiker, så havde jeg først og fremmest ladet migranterne komme til Sverige af en grund: "Kender du nogen her? Kan denne person arbejde?", siger Nour Habib.

Det hele kan blive værre

Han er enig med statsministeren i, at der skal tages bedre hånd om børn og unge i de udsatte områder, og at det skal være nemmere at få arbejde.

- Dørene er lukkede for folk i udsatte områder, det er svært at få job, siger han.

Han frygter, at svenskerne må vænne sig til, at det hele bliver endnu værre, hvis der ikke sættes ind.

- De her kriminelle kredse udvikler sig, ligesom samfundet. Når der kommer en ny generation og ser, hvad den gamle generation har gjort, så bliver det normalt, siger han og kommer med et eksempel:

- Hvis de har lavet sprængninger, så kan vi også lave sprængninger.

Efterladte våben på gaden i Malmø efter en skudepisode.

Selv besluttede Nour Habib sig for at opgive den kriminelle løbebane på grund af et telefonopkald.

- Min mor ringede til mig og sagde, at jeg ikke længere var hendes søn, og at hun ikke ville have noget med mig at gøre, og at jeg ikke skulle bruge familiens navn, fortæller Nour Habib.

Han besluttede sig for at vinde sin mor tilbage, og mens han afsonede sin fængselsstraf, gjorde han noget ved det.

- Mens jeg sad inde, skrev jeg ned, hvad jeg havde brug for for ikke at havne i kriminalitet. Så i dag har jeg startet en virksomhed, der hjælper børn og unge i udsatte områder, så de har andre alternativer end en kriminel livsstil, siger han.

Nour Habib i et af de udsatte boligområder, hvor kriminaliteten har fået lov at blomstre.

Nu håber Nour Habib, at de svenske politikere vil hjælpe med at løse problemet.

- Det handler ikke om, at politiet skal komme her hele tiden, men man skal vise ungdommen, at der findes andre alternativer, siger Nour Habib.

I dag fortryder han attentatet i villakvarteret, der fandt sted, inden han blev idømt to års fængsel for røveri.

- Nu, når jeg tænker efter, tænker jeg: "Hvad fanden havde jeg gang i?", siger han.