Udland

Mængden af drivhusgasser i atmosfæren sætter rekord

Det er afgørende, at udledningen af drivhusgasser bliver reduceret, hvis den globale opvarmning skal bremses.

I 2018 overgik koncentrationen af CO2 endnu engang det foregående år.

Niveauet af drivhusgasser i atmosfæren nåede i 2018 igen nye højder.

Det konkluderer FN's Meteorologiske Verdensorganisation, WMO, i en ny rapport.

Rapporten viser, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren i 2018 var på 407,8 dele per million (ppm) i gennemsnit for hele året. Dermed overgår det rekorden fra 2017, hvor tallet var 405,5 ppm.

Samtidig fastslår rapporten, at stigningen i CO2 og andre drivhusgasser fra 2017 til 2018 overgår den gennemsnitlige stigning over det seneste årti.

- Der er ingen tegn på en afmatning, og slet ikke en nedgang, i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren - på trods af alle forpligtelserne i Parisaftalen om klimaændringer, siger WMO's generalsekretær Petteri Taalas ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I Parisaftalen fra 2015 blev størstedelen af verdens lande enige om straks at indlede arbejdet for at reducere deres udslip af CO2.

Det var afgørende for at nå i mål for målsætningen om, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning ikke må overstige 1,5 grader.

Påmindelse om at det haster

Ifølge Jens Hesselbjerg, som er en af verdens førende klimaforskere og en del af FN's Klimapanel, er det ikke overraskende, at 2018 satte ny rekord.

- Jeg tror også godt, jeg kan løfte sløret for, hvad der kommer til at stå i rapporten næste år. Hvis vi ikke skal blive ved med at sætte ny rekord, skal der komme en kraftig opbremsning, siger han til TV 2.

Når stigningen fra 2017 til 2018 er større end den gennemsnitlige stigning, er det et udtryk for, at der er en ubalance, hvor det stadig går stærkere med udledningen af drivhusgasser end med at forhindre den. Det medfører, at drivhuseffekten vokser mere aggressivt år for år, forklarer klimaforskeren.

- Vi ved også, at når vi for alvor sætter ind, går der lang tid, inden vi for alvor kan se resultaterne. Så det her er en påmindelse om, at det haster, hvis vi skal lykkes med målene i Parisaftalen, siger Jens Hesselbjerg.

Store konsekvenser for Jorden

Generalsekretæren i WMO fortæller ifølge Reuters, at det er tre til fem millioner år siden, at Jorden sidst oplevede en tilsvarende koncentration af CO2, der forårsager global opvarmning.

Han advarer tilsvarende om, at gasserne forbliver i atmosfæren længe og derved fastholder den truende udvikling i klimaet.

- Denne fortsatte og langvarige udvikling betyder, at fremtidige generationer vil blive konfronteret med stadig voldsommere påvirkninger af klimaforandringer, herunder temperaturstigninger, mere ekstremt vejr, tørkeperioder, forhøjet vandstand i havene og forstyrrelser i økosystemerne, siger Taalas.

Allerede nu er der følger af den globale opvarmning med flere tørkeperioder, hedebølger, naturbrande, oversvømmelser og storme.

EU har som mål at reducere sin samlede udledning af drivhusgasser med 40 procent fra 1990 til 2030.

Herhjemme har regeringen en målsætning om en reduktion på 70 procent i 2030.