Er han 'den nye Obama' eller bare endnu en politisk døgnflue?

Lige siden den demokratiske præsidentkandidat Pete Buttigieg førte med ti procentpoint i en meningsmåling fra delstaten Iowa, har store dele af det politiske USA diskuteret, om Buttigieg er "den nye Obama" eller bare endnu en politisk døgnflue.

Uanset om man hælder til den ene eller den anden udlægning, er der ingen tvivl om, at Buttigieg er valgkampens store (positive) overraskelse indtil videre.

At en borgmester fra en lille by som South Bend, Indiana – der relativt til Danmarks samlede indbyggertal er på størrelse med Læsø - har formået at etablere sig i forfølgerfeltet til at vinde Demokraternes nominering, er en formidabel præsentation.

Fra chanceløs til potentiel præsident

Uagtet at Pete Buttigieg i årevis er blevet spået en stor politisk fremtid og i demokratiske kredse er blevet karakteriseret som "en rock star", er det et kæmpeskridt at bevæge sig fra den lokale til den nationale scene i amerikansk politik.

Den 37-årige borgermester blev ikke spået nogen chance for at gøre sig gældende i det rekordstore demokratiske felt, da han erklærede sit kandidatur tilbage i april måned. I den mest favorable udlægning blev Buttigieg set som et muligt ministeremne i en kommende demokratisk administration.

Grundlæggende blev den 37-årige borgmester anset for at være fremtidens mand, der kunne være et godt bud på en demokratisk præsidentkandidat om otte-ti år, men ikke i 2020. Her syv måneder efter annonceringen kan man konstatere, at der i politiske kredse nu diskuteres, hvorvidt Buttigieg som potentiel præsidentkandidat vil kunne slå præsident Trump.

Hvad skyldes Buttigiegs momentum?

To åbenlyse forklaringer er, at borgmesteren har været god til at skrabe valgdonationer sammen og er godt organiseret i primærvalgenes første delstat, Iowa.

Samtidig satser Buttigieg på samme tidløse budskab om den politiske outsider, der lover at samle en splittet nation og regere på tværs af partifarver. Med andre ord det samme budskab, der var med til at sende Jimmy Carter, Bill Clinton og Barack Obama i Det Hvide Hus, og som i høj grad viste sig at være varm valgkampsluft.

Men måske vigtigst af alt har Buttigieg ændret strategi. Borgmesteren italesætter nu sig selv som både en del af partiets moderate fløj og en politisk outsider. Som Buttigieg ynder at formulere det i sit pitch til vælgerne, der samtidig er en stikpille rettet mod Elizabeth Warren og Joe Biden: "hvis du vil have den mest venstreorienterede kandidat, har du et klart valg. Hvis du vil have den kandidat med flest år i Washington, har du et klart valg. For alle andre kunne jeg måske være kandidaten."

Et kontroversielt kursskifte

Som USA-analytiker kan man godt fornøje sig over det åbenlyse populistiske kursskifte mod midten og væk fra den overbefolkede progressive fløj, som Buttigieg tilhørte. Ikke overraskende er der en vis utilfredshed at spore her, og Buttigieg kritiseres blandt andet for at være en "plattenslager, der ikke tror på noget som helst".

Uanset om Pete Buttigieg er en plattenslager eller en kommende præsidentkandidat, må man konstatere, at kursskiftet har båret frugt. I den omtalte meningsmåling fra Iowa, hvor Buttigieg førte stort, siger et stort flertal af respondenterne netop, at Buttigieg har fundet den rette ideologiske balance og hverken er for konservativ eller for venstreorienteret.

Buttigiegs begrænsede tiltrækningskraft

I skrivende stund er Pete Buttigieg fortsat primært den hvide elites foretrukne præsidentkandidat. Demokraten har med sin unge alder, baggrund som småbysborgmester, homoseksualitet, elitestudentstatus, og krigstjeneste igennem længere tid været et fascinationsobjekt for journalister og meningsmennesker bosat i de progressive højborge på de amerikanske kyster.

Artikler som "Den mest interessante borgmester, du har aldrig har hørt om" og en klumme fra New York Times-skribenten Frank Bruni i sommeren 2016 med overskriften "The First Gay President?" har været stærkt medvirkende til, at Buttigieg lynhurtigt blev kendt langt udenfor South Bends bygrænse.

Nu bliver spørgsmålet selvfølgelig, om der kommer mere dybdeborende og kritisk journalistik, hvor Buttigieg regnes for at være en seriøs kandidat til at blive præsident Trumps modstander næste år.

Pete Buttigieg har utvivlsomt formået at bringe sig i spil som en seriøs kandidat til at vinde Iowa nu. Men der er stadig et stykke vej op til feltets to frontløbere, Joe Biden og Elizabeth Warren, og dermed til at blive et seriøst bud på at vinde Demokraternes nominering.

Det er simpelthen umuligt at vinde demokraternes nominering uden at appellere tilstrækkeligt til minoriteter, særligt sorte vælgere, og unge.

Ingen af delene formår Pete Buttigieg at gøre i et omfang, der lige nu retfærdiggør at nævne ham som en af favoritterne til at vinde Demokraternes nominering. Endnu.