Udland

Præsentation af Tesla gik helt galt - 'stærkt pansrede ruder' gik i stykker

Den nye Tesla har fået navnet Cybertruck.

Topchefen i det amerikanske bilfirma Tesla, Elon Musk, præsenterede fredag den nyeste udgave af det eldrevne bilmærke. Nemlig en pickup.

Men ikke alt gik efter planen under fremvisningen, hvor Elon Musk ville demonstrere, hvor stærke de pansrede bilruder på den nye bil er.

Derfor kastede chefdesigner Franz von Holzhausen ad to omgange jernkugler mod ruderne. Begge gange smadrede ruderne.

Ifølge BBC kunne man høre Musk bande, inden det lød fra ham: "Der er plads til forbedringer".

I november præsenterede Tesla sin nye bil, Cybertruck. Glasset var skudsikkert, sagde Musk, og lod én af sine medarbejdere demonstrere det med en stålkugle. Det gik ikke efter planen.

Det gik bedre, da chefdesigneren skulle demonstrere holdbarheden af det stål, som den nye bil er lavet af. Til det formål brugte han en hammer, og der var der ingen skrammer at se.

Topchefen i det amerikanske bilfirma Tesla, Elon Musk, præsenterede fredag den nyeste udgave af det eldrevne bilmærke.

Køretøjet, der har fået navnet Cybertruck, blev præsenteret natten til fredag dansk tid i Hawthorne i Californien.

Ambitionen er at gøre indhug i de store amerikanske bilselskabers andel af pickups og små lastbiler.

Bilen kommer til at koste 39.000 dollars eller cirka 263.000 kroner i den billigste udgave. Skulle den nogensinde nå til Danmark, vil det være til en helt anden pris, når told og afgifter indregnes.

Gamle bilproducenter tøvede

De store, gamle bilproducenter tøvede længe med at producere rene elbiler, og det efterlod et vakuum på markedet, som Tesla forstod at udnytte.

Men siden er traditionelle bilmærker kommet med. En analyse fra Reuters fra januar viste, at bilfabrikanter de næste ti år vil investere mere end 300 milliarder dollars i elbiler.

Indtil videre har bilindustrien brugt omkring 91 milliarder dollars, hvoraf Volkswagen alene tegner sig for 30 milliarder.

Ifølge BBC var Teslas aktier stort set uændrede i timerne efter præsentationen.