Fire afhøringer øgede presset på Trump – og så alligevel ikke

16x9
Den amerikanske præsident, Donald Trump. Foto: Mandel Ngan / Ritzau Scanpix

I sidste ende bliver det dog ikke fakta, der afgør præsidentens politiske skæbne.

Fire vidner blev tirsdag afhørt af efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, der netop nu er i gang med en forundersøgelse til en mulig rigsretssag mod præsident Trump.

Præsidenten beskyldes af Demokraterne for magtmisbrug i den såkaldte Ukrainesag.

Hvad er Ukrainesagen?

Det amerikanske oppositionsparti, Demokraterne, anklager præsident Donald Trump for groft magtmisbrug.

Anklagen går på, at Trump og hans embedsmænd har tilbageholdt militærstøtte for 400 millioner dollars til Ukraine for at presse den ukrainske regering til at finde snavs på Hunter Biden, der er søn af den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden.

Mens Joe Biden var vicepræsident under Obama, fik Hunter Biden en velbetalt plads i bestyrelsen for den ukrainske gasvirksomhed Burisma, der blev efterforsket for korruption.

Undersøgelsen blev pludseligt lukket, og det ville Trump gå efter i sømmene.

Modsat sidste uges høringer har vi denne gang hørt fra vidner, der har været tæt på begivenhederne.

Tre ud af de fire afhørte havde eksempelvis overhørt den telefonsamtale mellem præsident Trump og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der har været udgangspunktet for anklagerne. Det drejer sig om:

  • Kurt Volker, USA's særligt udsendte i Ukraine,
  • Tim Morrison, tidligere leder for europæiske anliggender i USA's nationale sikkerhedsråd,
  • Alexander Vindman, rådgiver i USA's nationale sikkerhedsråd,
  • Jennifer Williams, rådgiver for vicepræsident Mike Pence.

De fires vidneudsagn har skabt problemer for Republikanerne på især to områder:

1) Gennemhuller strategien

Partiet har hidtil baseret sin strategi på at påpege, at Demokraternes vidner udelukkende bygger deres udsagn på, hvad andre har fortalt dem.

Den strategi er noget sværere i den her omgang. Særligt fordi den nye viden, der er kommet frem i tidligere høringer, har fået en række vidner til at ændre forklaring. Vel og mærke vidner, som Republikanerne selv har ønsket at få indkaldt.

Kurt Volker, USA's tidligere særlige udsending i Ukraine, ændrede blandt andet forklaring. Volker kunne nu åbenbart godt se, at der havde været tale om et pres fra USA's præsident overfor Ukraines præsident.

Et pres, som oberstløjtnant Alexander Vindman, der er rådgiver i USA's nationale sikkerhedsråd og lyttede med på telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskyj, beskrev som værende ”upassende for præsidenten at anmode og kræve en efterforskning af en politisk rival”.

Vindman fandt præsidentens anmodning så bekymrende, at han indberettede Trumps telefonsamtale, blandt andet til sikkerhedsrådets juridiske rådgiver.

2) Udstiller præsidenten

Et andet af de vidner, Republikanerne havde ønsket indkaldt, fik ligeledes undermineret et centralt republikansk argument. Tim Morrison, der er tidligere Rusland-ekspert i USA's nationale sikkerhedsråd, fik skåret det ud i pap for amerikanerne i dagligstuen, at der var tale om noget for noget:

Kongressens allerede bevilligede militærstøtte mod en offentlig annoncering af undersøgelser, der involverede Biden-familien.

Morrisons udmelding kommer sammen med en række andre belastende udsagn i de seneste dage til at øge presset på Trumps EU-ambassadør, Gordon Sondland. Ambassadøren er Demokraternes kronvidne og skal afhøres onsdag aften dansk tid.

Øger det så presset på Trump?

Med andre ord blev præsident Trump presset på substansen, og Demokraterne fik de tv-bidder ud af høringerne, som oppositionen havde håbet på. Særligt med hensyn til at etablere oppositionens nye fortælling, at præsidenten skulle have gjort sig skyldig i bestikkelse ("bribery"), hvilket i den amerikanske forfatning nævnes som en mulig årsag til at forsøge at fjerne ham fra sit politiske embede.

Men betyder det så, at det politiske pres er steget markant på præsidenten og hans partifæller?

Det spørgsmål er noget sværere at svare på, men det umiddelbare svar må være nej. Den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, der er en af de mest centrale politiske aktører i den her mulige rigsretsproces, affejede blankt, at det overhovedet kan komme på tale, at præsidenten kan afsættes af det nødvendige politiske flertal.

Den udlægning er jeg langt hen ad vejen enig i. Der er meget langt fra Justin Amash – et tidligere republikansk kongresmedlem, der er løsgænger og præsidentens primære konservative kritiker i Repræsentanternes Hus – til resten af Det Republikanske Parti og bagland.

Ligeledes er det værd at huske, at det kun er en meget lille andel af amerikanere, der følger de alenlange høringer tæt. Og måske vigtigst af alt har det altovervejende flertal af amerikanere allerede valgt side for eller imod præsident Trump i den her sag - vel og mærke længe inden de offentlige høringer overhovedet gik i gang.

To vidt forskellige fortællinger

En god indikator for, hvorvidt præsidenten bliver mere presset, er at se på reaktionerne hos de toneangivende konservative medier.

For uanset hvor meget man i den venstreorienterede del af det amerikanske mediebillede italesætter, at høringerne har været en ”katastrofe” for Republikanerne, eller at præsidenten burde være afsat for længst, bliver det i sidste ende de konservative medier og de republikanske senatorer, der afgør præsident Trumps politiske skæbne.

I store dele af det konservative USA udlægger man tirsdagens høringer – stik modsat hvad det store flertal af den amerikanske presse gør – grundlæggende som en god dag for Trump og Republikanerne. Præcis som præsidentens egen valgkampagne gør det.

Vi kender historien, men vil gerne se slutningen

Onsdag aften bliver det Gordon Sondlands tur til at tage plads i skriftestolen. Det er nok den høring, Demokraterne har de største forventninger til. Hvilket også understreger, at hele processen er en lidt paradoksal oplevelse, som netmediet Politico pointerede i sidste uge.

For i bund og grund ved vi jo nok godt, hvordan den her politiske proces mod Donald Trump kommer til at udvikle sig: partifællerne kommer præsidenten til undsætning i sidste ende, og Trump bliver ikke fjernet fra embedet.

Alligevel sidder millioner af amerikanere klistret til tv-skærmene i disse uger for at følge med i høringer, der uanset udfaldet kommer til at gå over i historiebøgerne.