Identitetskrisen kradser hos Demokraterne og Republikanerne

16x9
Bekymringen i visse demokratiske kredse er, at mere venstreorienterede kandidaturer som Elizabeth Warren eller Bernie Sanders f√łrst vinder nomineringen - for derefter at tabe til Trump. Foto: Yuri Gripas / Ritzau Scanpix

Frygten for fremtiden er en sjælden fællesnævner for USA's to store partier i disse uger.

Man kan roligt sige, at denne uge har stået i identitetskrisens tegn for USA's to store politiske partier.

Selvom bekymringerne har vidt forskellig karakter, er udgangspunktet det samme: Både hos Republikanerne og Demokraterne hersker der i stigende grad en frygt for, at man i den nuværende form ikke kommer til at kunne vinde næste års præsidentvalg.

Både hos Republikanerne og Demokraterne hersker der i stigende grad en frygt for, at man i den nuværende form eller formation, ikke kommer til at kunne vinde næste års præsidentvalg.

Republikanere har haft en uge kendetegnet af rigsretsforunders√łgelser og offentlige h√łringer, der b√•de i onsdags og i fredags ikke just udviklede sig som h√•bet.

Derudover led partiet et smertefuldt nederlag i den ellers meget konservative delstat, Louisiana, hvor den siddende demokratiske guvern√łr opn√•ede genvalg.

Trumps appel til arbejderklassen er opskriften på et nederlag

Valgudfaldet her skyldtes ligesom nederlaget i Kentucky for nylig i h√łj grad et v√¶lgerskred i forst√¶derne. Det var det samme skred, der var afg√łrende for, at Republikanerne led et stort nederlag ved sidste √•rs midtvejsvalg.

Kritikerne vil sige, at det endnu engang gav bagslag, at præsident Trump primært appellerer til basen af hvide arbejderklassevælgere. En strategi, der ofte udlægges som en sikker opskrift på, at Trump taber næste års præsidentvalg.

Hvorvidt det forholder sig sådan, er selvsagt ikke til at sige. Men ugens udvikling har i hvert fald givet nyt liv til debatten om, hvorvidt præsidentkandidaten Trump egentlig bringer flere ulemper end fordele med sig for Det Republikanske Parti.

Demokraterne diskuterer

Ovre p√• den anden side burde Demokraterne v√¶re lykkelige. Partiet fors√¶tter med at vinde guvern√łrvalg i delstater, som Trump vandt stort i 2016. F√łrst var det Kentucky og nu alts√• Louisiana. Men fremfor at finde champagneflaskerne frem, forts√¶tter oppositionspartiet med at stille den interne splittelse til offentligt skue.

Antallet af kandidater i det rekordstore felt af demokrater er stigende fremfor faldende. Vel og mærke selvom der blandt vælgerne ikke er den store appetit på yderligere valgmuligheder.

Senest har den tidligere guvern√łr i delstaten Massachusetts, Deval Patrick, erkl√¶ret sit kandidatur.

Forklaringen er en bekymring for, at ingen i det nuværende kandidatfelt vil formå at slå præsident Trump næste år.

Senest har den ellers så tavse ekspræsident Barack Obama også meldt sig på banen for at advare partiet imod en for stærk venstredrejning. Obamas indspark er det mest prominente eksempel på, at der i indflydelsesrige dele af Det Demokratiske Parti er ved at gå panik i den.

De moderate har momentum

Bekymringen i disse kredse er, at mere venstreorienterede kandidaturer som Elizabeth Warren eller Bernie Sanders f√łrst vinder nomineringen - for derefter at tabe til Trump.

Denne logik blev tidligere p√• m√•neden bekr√¶ftet for disse kritikere ved hj√¶lp af en r√¶kke hypotetiske meningsm√•linger fra de svingstater, der kommer til at afg√łre n√¶ste √•rs pr√¶sidentvalg. Her klarede b√•de Warren og Sanders sig nemlig markant d√•rligere overfor Donald Trump end Joe Biden.

Med andre ord er der en forh√•bning i indflydelsesrige dele af Det Demokratiske Parti, at den moderate fl√łj f√•r momentum og stiller pr√¶sidentkandidaten.

Stormer frem på bekostning af senator Elizabeth Warren

Denne fl√łj m√• derfor ogs√• have gl√¶det sig over en meningsm√•ling fra Iowa, som er den f√łrste delstat, hvor Demokraterne g√•r til valg n√¶ste √•r.

Her stormede den unge borgmester Pete Buttigieg nemlig frem og f√łrer stort, blandt andet p√• bekostning af den venstreorienterede senator Elizabeth Warren.

Den primære årsag til, at Buttigieg har momentum i Iowa? Borgmesterens strategi med at sadle om og fremstå mere moderat har tydeligvis båret frugt hos vælgerne.

Det samme kan til geng√¶ld ikke siges om Warren og Sanders, der nu i endnu h√łjere grad bliver anset for at v√¶re for venstreorienterede. Vel og m√¶rke i en stat, hvor de demokratiske v√¶lgere selv er meget venstreorienterede.

Med andre ord st√•r vi i en situation, hvor b√•de Demokraterne og Republikanerne godt kan sp√łrge sig selv: hvem har brug for fjender med s√•danne venner?