Danske elever tog på studietur til bydelen, der bliver kaldt 'Europas terrorrede'

Bordene er ved at blive dækket op af en håndfuld elever i skolens kantine.

I loftet hænger et belgisk, italiensk, spansk, norsk og dansk flag. Alle deltagerlandene i et projekt, hvor gymnasieelever skal blive klogere på andre unges hverdag.

Eleverne på skolen i Molenbeek ligner unge mennesker, som de er flest. De er iført de nyeste sneaks og pjatter med hinanden, når de en sjælden gang løfter blikket fra deres telefoner.

Hormonerne hænger lige så tungt i luften, som lugten af kantinemad.

Berygtet for radikaliserede unge mænd

Men skolen er ikke placeret i et hvilket som helst område.

Molenbeek er i medierne blevet døbt ’Europas terrorrede’, efter at flere terrorangreb har trukket tråde til bydelen.

- Næsten hver gang er der en forbindelse til Molenbeek, sagde den tidligere belgiske premierminister, Charles Michel, efter terrorangrebet i Paris i 2015.

Fire af de formodede gerningsmænd bag angrebet kom fra Molenbeek.

130 blev dræbt og 368 såret, da blandt andet spillestedet 'Bataclan' i Paris blev angrebet.

Den eneste overlevende af de formodede terrorister, Salah Abdeslam, blev efterfølgende pågrebet i Molenbeek, kun få hundrede meter fra sit barndomshjem.

Mange unge mænd er blevet hvervet til Islamisk Stat i Molenbeek.

Omkring 50 personer fra området menes at være rejst til Syrien for at tilslutte sig terrororganisationen siden 2011.

- Vi er én af skolerne, hvor ingen er taget afsted til Syrien. Ikke en eneste. Det er noget, vi har arbejdet på, og som er vigtigt, fortæller Axelles Daems, der er lærer på skolen.

Eleverne på skolen er trætte af, at området bliver forbundet med terrorisme.

- Man skal ikke generalisere, bare fordi én person deltog i et eller flere terrorangreb. Molenbeek er også et sted fuld af gode ting, fortæller Amine En-Nina.

Han håber at kunne nedbryde nogle fordomme hos de udenlandske gæster.

- Jeg vil gerne vise dem, at på trods af alle de dårlige indtryk, de har fået fra medierne, så er Molenbeek ikke så dårligt et sted. At det er et skønt sted, hvor man kan leve og være glad, fortæller han.

To verdener mødes

Fra Danmark deltager Falkonergårdens Gymnasium fra Frederiksberg i København. Her går Marie Streit Rosenberg, der har set frem til turen.

- Jeg har været lidt nervøs, og så har jeg bare glædet mig til at se, hvad det er for et sted.

Molenbeek og Frederiksberg er størrelsesmæssigt næsten lige store og har stort set lige mange indbyggere (omkring 100.000). Men her stopper lighederne også umiddelbart.

For mens boligerne på Frederiksberg i gennemsnit har Danmarks højeste kvadratmeterpris, så har Molenbeek den laveste i Bruxelles.

Gennemsnitsindkomsten på Frederiksberg er cirka 310.000 kroner før skat om året. I Molenbeek er den, hvad der svarer til 78.000 kroner.

Også kriminalitetsraten og arbejdsløsheden er høj i Molenbeek – ikke just noget, man forbinder med Frederiksberg.

- Det er ikke så gode historier, jeg har hørt om Molenbeek. At der er kriminalitet, og at unge mennesker kommer ud i noget, der måske ikke er særlig godt, siger Marie Streit Rosenberg.

Hun skal bo hjemme ved 17-årige Anissa Khaled. Hendes far er fra Libanon, og hendes mor har rødder i Marokko.

Op imod 80 procent af indbyggerne har minoritetsbaggrund, og den klart største gruppe er marokkanere.

Også Anissa Khaled er træt af det negative fokus på bydelen.

- Medierne fortæller kun dårlige ting om Molenbeek, men Molenbeek er min by og der, hvor jeg er vokset op. Man kan sige, hvad man vil, men folk her er meget venlige, fortæller hun.

Anissa Khaled bor sammen sin mor og to søskende. Hun håber, at projektet kan få hende til at være mere åben over for andre mennesker, fortæller hun over en stor skål med couscous og kylling, som hendes mor har lavet.

- Projektet har hjulpet mig til at være mere åben overfor mennesker, jeg ikke kender, og til at udforske ting, jeg ikke ved noget om. For eksempel vidste jeg intet om Danmark. Nu ved jeg et par ting, blandt andet at hovedstaden er København, og der er mange andre ting at blive klogere på.

Hendes mor, Hakima Belmiloud, er også begejstret for projektet.

- Ikke mange mennesker interesserer sig for Molenbeek eller de unge mennesker, der bor her. Men det her initiativ viser, at der er nogen, der går op i dem. Kulturel udveksling er vigtigt for deres fremtidsudsigter, fordi verden ændrer sig. Vi skal måske ikke bo her for evigt. Mange mennesker skifter job og flytter.

Nye perspektiver

Axelles Daems fortæller, at mange af hendes elever kun færdes i Molenbeek og sjældent får nye indtryk udefra. Hun håber, at projektet kan ændre på det.

- Jeg håber, at det vil åbne elevernes perspektiv. At hvis de vil, så kan de ’springe på toget’ sammen med alle de andre, og det er det, de er nødt til at forstå. Man får nogle gange indtrykket af, at folk i Molenbeek føler sig som ofre, men det kan ændre sig, hvis de vil.

Rektor på Falkonergårdens Gymnasium, Marianne Munch Svendsen, håber også, at hendes elever får udvidet deres horisont.

- De har tit nogle forestillinger om områder inde i hovedet - og det har vi andre jo også - fordi medierne fremstiller områder på en bestemt måde, som efter det her terrorangreb.

- Det vigtigste for mig er, at de kommer herned og møder nogle andre mennesker, og oplever, at de virkeligheden er meget ens, og at de tager det med sig, når de møder nye mennesker. At de møder dem med åbne øjne og et åbent sind, fortæller hun.

For Marie Streit Rosenberg har mødet med Molenbeek gjort indtryk.

- Jeg kan slet ikke forestille mig en hverdag, hvor jeg bliver undervist i, hvordan jeg undgår at blive radikaliseret. Det ligger så langt fra det, jeg er vant til. Så jeg føler mig helt klart priviligeret, at jeg bare cykler rundt og har det godt hjemme i København.