Udland

Tvetydige signaler fra USA sår tvivl: Hvem skal nu bekæmpe Islamisk Stat?

Ifølge Trump handler USA's engagement i Syrien nu primært om olie. Hans egen embedsmand afviser og kalder kampen mod terrorisme for førsteprioritet.

Hvem skal nu bekæmpe Islamisk Stat?

Det spørgsmål var på dagsordenen, da den internationale koalition mod IS torsdag mødes i Washington D.C.

- Der er stadig flere tusinde Islamisk Stat-krigere tilbage, som skal nedkæmpes. Det var alle "committed" på, amerikanerne, europæerne og landene i regionen, som er med i denne aftale. - Det var rigtig positivt, at vi kunne stå sammen om det, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter mødet, hvor også NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg var med.

Mødedeltagerne var samlet for at diskutere den fremadrettede indsats, efter terrorbevægelsen i foråret blev meldt geografisk besejret, og lederen Abu Bakr al-Baghdadi i sidste måned blev dræbt.

Mange IS-krigere er stadig på fri fod, og der er også spørgsmålet om, hvad man skal stille op med de mange tilfangetagne IS-terrorister, man ikke bare kan sætte på fri fod.

Inden mødet gentog den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo en opfordring til landene om at hjemtage fængslede IS-krigere og at øge deres økonomiske støtte til at genoprette infrastrukturen i Irak og Syrien.

- Medlemmerne af koalitionen skal hjemtage de tusindvis af udenlandske terrorister, der er tilbageholdt, og stille dem til ansvar for de grusomheder, de har begået, sagde han.

Men medlemmerne i koalitionen er blevet mere forbeholdne over for at indgå aftaler med USA. For der er opstået uklarhed om amerikanernes strategi i Syrien og deres fortsatte dedikation til indsatsen mod IS.

Samtidig har Tyrkiets intervention i regionen besværliggjort kampen mod terrororganisationen IS.

- Det er ingen hemmelighed, at den militære offensiv fra Tyrkiets side har svækket vores kamp mod Islamisk Stat, ikke mindst fordi de allierede i området fik andre ting at se til, mener Jeppe Kofod.

Trump er gået imod aftaler

Tvivlen bunder blandt andet i, at Trump tidligere har vist sig villig til at trække USA ud af indgåede aftaler, hvis han finder det bedst, som det er sket med eksempelvis klimaaftalen fra Paris og atomaftalen med Iran.

Senest besluttede han i oktober med kort varsel og trods international kritik at trække de amerikanske soldater ud af det nordøstlige Syrien.

Få dage senere indledte Tyrkiet en invasion i regionen og gik til kamp mod de kurdiske styrker, som har været den internationale koalitions allierede i kampen mod IS.

Lyn-analyse

Det har aldrig tidligere været et tema, hvor USA står i forhold til sit internationale engagement. Men i øjeblikket ved koalitionspartnerne ikke, hvilken vej vinden blæser i næste uge. Det har efterhånden længe været sådan, at Donald Trump udstikker én retning og lægger sig ud med sine samarbejdspartnere, hvorefter udenrigsminister Pompeo rejser land og rige rundt for at lappe på forholdene. Det bliver også hans opgave på mødet torsdag. I sidste ende bestemmer Trump, så man kan godt forstå frustrationen og koalitionens tiltagende uvilje mod at være med i et internationalt samarbejde med USA.

Trump har efterfølgende ændret instruksen, så en del af de amerikanske tropper forbliver i Syrien.

Men det står ikke klart, hvor længe de bliver, og tvetydige udmeldinger har de seneste dage sået fornyet tvivl om USA's strategi for regionen.

Handler det om olie?

Da Donald Trump onsdag havde officielt besøg af Tyrkiets præsident Erdogan, fortalte Trump, at han alene fastholdt tropper i Syrien af én årsag.

- Vi har olie. Olien er sikret. Vi efterlod alene tropper på grund af olien, sagde den amerikanske præsident.

Donald Trump havde onsdag besøg af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, der har draget fordel af Trumps beslutning om at trække USA's tropper væk fra det nordøstlige Syrien.

Dagen forinden var meldingen ellers en anden. Her understregede den amerikanske udsending for indsatsen i Syrien, James F. Jeffrey, at sikringen af oliefelterne kun var en sekundær prioritet.

- Amerikanske styrker i det nordøstlige Syrien er der for at bekæmpe terrorisme, særligt med henblik på at sikre et vedvarende nederlag til IS. Det er vores overordnede mission, sagde Jeffrey.

Så hvad skal man tro? Mellemøst-eksperten Charles R. Lister fra den amerikanske tænketank Middle East Institute er ikke i tvivl.

- Det er ret tydeligt, at præsidenten alene er blevet overtalt til at lade tropper blive på baggrund af det, der har interesse for ham - at der er olie, siger han til New York Times.

Ifølge Jeppe Kofod er de tvetydige politiske signaler fra Donald Trump og hans bagland dog ikke en hindring for den fortsatte fælles kamp mod IS, selv om meldingerne fra højeste sted har været modstridende.

- USA har lavet nogle justeringer. Men det er klart, at de fortsat støtter den militære kamp mod Islamisk Stat, hvor de har villet være ledende og afgørende for, at vi er kommet så langt, som vi er, siger Jeppe Kofod.