Er Demokraterne ved at gå i panik? Derfor stiller Obama-yndlingen Deval Patrick op nu

16x9
Barack Obama og Deval Patrick giver hinanden hånden. Foto: Kevin Lamarque / Scanpix Denmark

KOMMENTAR: Den tidligere guvernør og Obama-yndling melder sig sent på banen. Spørgsmålet er, om det er for sent til at kunne vinde nomineringen.

KOMMENTAR: Den tidligere demokratiske guvernør fra delstaten Massachusetts, Deval Patrick, har meddelt sit kandidatur.

Dagens hovedperson fortjener selvsagt lidt opmærksomhed. Ikke mindst fordi Patrick havde været en formidabel kandidat og et godt bud på præsident Trumps næste modstander, såfremt han havde valgt at annoncere sit kandidatur for 12 eller 6 måneder siden.

Spørgsmålet om timingen vender vi tilbage til. Men derudover vil jeg gerne stille skarpt på det paradoks, der kendetegner de demokratiske primærvalg i disse dage.

I stedet for at der tyndes ud i det rekordstore antal af kandidater, stiger antallet af kandidater nu igen. Og det blot tre måneder før, de første demokratiske primærvalg går i gang.

Denne udvikling kommer ikke bag på mig. Forklaringen er den stigende frygt, der hersker i dele af Det Demokratiske Parti om, at ingen i det nuværende kandidatfelt formår at slå præsident Trump næste år.

Et stort felt med svage frontløbere?

Det demokratiske primærvalgsræs har igennem flere måneder været kendetegnet af stor stabilitet med kun to egentlige frontløbere i form af Joe Biden og Elizabeth Warren.

Hvis man er storsindet, kan man måske supplere de to frontløbere med Bernie Sanders og Pete Buttigieg, så man kommer op på fire. Men grundlæggende er der med Warren og Biden tale om to favoritter med åbenlyse svagheder, der har givet dele af den demokratiske elite sved på panden igennem længere tid.

At kandidater som Deval Patrick og muligvis også Michael Bloomberg melder sig på banen her i 11. time, er med andre ord en logisk konsekvens af det store, men tilsyneladende svage felt af kandidater. Men det er faktisk uhørt, at man så sent i valgkampen ser så højt profilerede kandidater melde sig på banen, fordi de tilsyneladende ser en åbning i et kandidatfelt, der i forvejen havde 16 mere eller mindre seriøse kandidater.

Står Patricks sene kandidatur en chance?

Man kan selvfølgelig anføre, at det næppe er særlig produktivt at øge antallet af kandidater så sent i valgkampen. For hvad er det lige, som en kandidat som den tidligere republikaner og New York City-borgmester Michael Bloomberg kan bidrage med, som man ikke allerede finder i det eksisterende kandidatfelt?

Deval Patrick er en noget mere interessant figur i den sammenhæng. Ikke fordi han med sit sene kandidatur med det samme går hen og bliver en af favoritterne til at vinde nomineringen. Det kan man næppe påstå.

Men Deval Patrick må potentielt trods alt forventes at have en noget bredere appel og evne til ændre dynamikken i den demokratiske valgkamp, end en kandidat som Bloomberg ville have.

Et mistillidsvotum til Biden

Det oplagte spørgsmål er selvfølgelig, hvilken kandidat der kommer til at lide mest under, at den tidligere guvernør nu også stiller op?

At Patricks præsidentkandidatur er et slet skjult mistillidsvotum til Joe Biden giver sig selv. Ligeledes kommer det til at sætte Obama-folkene i et svært dilemma. Det er velkendt, at den tidligere præsident har meget høje tanker om Deval Patrick og havde ønsket, at den forhenværende guvernør stillede op (om end noget tidligere i valgkampen).

Som den politiske analytiker Perry Bacon Jr. så rammende har formuleret det, så er fortællingen bag Deval Patricks sene kandidatur “historien om en Obama-agtig demokrat og hans Obama-elskende allierede/venner/donorer, som synes, at ingen af partiets frontløbere er Obama-agtige nok”.

Godt nyt for Warren

Men faktisk kan Deval Patricks kandidatur nok i endnu højere grad blive et problem for fremadstormende kandidater som Pete Buttigieg, der gerne vil positionere sig selv som den moderate fløjs alternativ, end for en kandidat med en solid opbakning som Joe Biden.

Derudover er Patricks kandidatur selvfølgelig en torn i øjet på Cory Booker og Kamala Harris, der i forvejen har svært ved at finde opbakning i vælgerhavet.

Hvem kommer så til at profitere mest af, at Deval Patrick stiller op?

Ligesom ved et muligt Bloomberg-bud kan det pudsigt nok ende med at blive en af Patricks politiske allierede fra Massachusetts, senator Elizabeth Warren. Alt andet lige må man formode, at den øgede konkurrence i den mere moderate del af partiet er gode nyheder for Demokraternes venstrefløj, der i forvejen står solidt i meningsmålingerne takket være Warren og senator Bernie Sanders.

Timing er alt i politik

Med andre ord havde Deval Patrick været en formidabel kandidat og blandt forhåndsfavoritterne til at vinde Demokraternes nominering for et år siden.

Det samme gør sig næppe gældende nu, hvilket bare endnu en gang bekræfter, at timing er alt.

Også i politik.