Udland

Her er fire grunde til at USA og Tyrkiet har et anstrengt forhold - men Erdogan har stadig en ven i Washington

Mens den amerikanske kongres strammer kursen over for Tyrkiet, er den tyrkiske præsident stadig en velkommen gæst hos Trump i Det Hvide Hus.

Lige for tiden har den tyrkiske præsident Recep Erdogan ikke mange venner i Washington.

Men han har stadig en – nemlig værten, der vil modtage ham i Det Hvide Hus.

Donald Trump og Recep Erdogan har stadig et godt personligt forhold, selvom flere alvorlige, politiske uenigheder har gjort forholdet mellem deres to lande anstrengt. Senest den tyrkiske invasion af det nordlige Syrien, der fik den amerikanske kongres til at vedtage nye sanktioner mod Tyrkiet – sanktioner, der dog ikke er effektueret endnu.

Donald Trump har kaldt Erdogan for både "en ven" og "en hård type, der fortjener respekt" og modtager ham gerne på tomandshånd.

- De to ledere har en forkærlighed for hinanden som stærke, egenrådige præsidenter. Erdogan-Trump-partnerskabet er faktisk den eneste del af det amerikansk-tyrkiske forhold, der fungerer lige i øjeblikket, siger den amerikanske Tyrkiet-ekspert Soner Cagaptay til nyhedsbureauet Reuters.

Besøg brugt som tilbud

Muligheden for at komme på besøg i Det Hvide Hus har været en del af præsident Trumps forhandlingstaktik over for Erdogan, skriver Washington Post.

I første omgang tilbød Trump at tage imod Erdogan, hvis Tyrkiet lod være med at invadere det nordlige Syrien. Dengang virkede tilbuddet ikke.

Men senere blev det fremlagt igen på betingelse af, at Tyrkiet overholder den våbenhvile i Syrien, som den amerikanske vicepræsident Mike Pence var med til at forhandle på plads en uge efter den tyrkiske invasion.

Der er en række sager, der har gjort forholdet mellem USA og Tyrkiet anstrengt. Her er de fire mest alvorlige:

Tyrkiet har som det eneste NATO-land købt et russisk missilforsvar

Tyrkiet har som det første og eneste NATO-land valgt at købe det avancerede russiske missilsystem S-400 til sit luftforsvar. Det har skabt vrede i USA. USA og NATO frygter, at indpasningen af et russisk våbensystem i et NATO-lands forsvar kan betyde, at Rusland får adgang til militære hemmeligheder om USA’s nyeste og mest avancerede fly F-35.

Som reaktion har USA smidt Tyrkiet ud af F-35 programmet, som Tyrkiet nu hverken kan være med til at udvikle eller få lov til at købe færdige fly.

USA har også vedtaget sanktioner mod Tyrkiet som straf for våbenhandlen med Rusland, men sanktionerne er endnu ikke trådt i kraft.

Tyrkiet har angrebet USA's kurdiske allierede i det nordlige Syrien

Tyrkiet betragter den kurdiske YPG-milits i det nordlige Syrien som en terrororganisation - tæt forbundet med det forbudte kurdiske parti i Tyrkiet PKK.

YPG-militsen har til gengæld været en tæt allieret med USA i kampen mod Islamisk Stat og har derfor stået under amerikansk beskyttelse.

Det kom derfor bag på kurderne, at præsident Trump accepterede at trække de amerikanske soldater væk fra det nordlige Syrien, så Tyrkiet kunne angribe YPG og sikre sig kontrol med en sikkerhedszone langs grænsen.

I USA blev aftalen mellem de to præsidenter betragtet som forræderi over for kurderne og førte til krav om sanktioner mod Tyrkiet.

USA vil ikke udlevere mistænkt kupmager til Tyrkiet

Den religiøse og politiske leder Fethullah Gülen har længe været et problem for det amerikansk-tyrkiske forhold. Den 78-årige Gülen og hans Gülen-bevægelse var oprindeligt præsident Erdogans nære allierede. Men forholdet mellem de to gik i stykker, og Gülen flyttede i 1999 til USA, hvor han har boet siden.

Erdogan anser Gülen for at stå bag det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet i 2016, og efter kupforsøget er tusindvis af påståede tilhængere af Gülen blevet udrenset fra den tyrkiske statsadministration, politi og militær. Samtidigt er der slået hårdt ned på Gülen-bevægelsens private net af skoler og sociale institutioner.

Tyrkiet har siden 2016 kræver Fethullah Gülen udleveret fra USA, mistænkt for at være hovedmanden bag kupforsøget. Det har amerikanske domstole afvist.

USA vil straffe statsejet, tyrkisk bank for at bryde Iran-sanktioner

I oktober sigtede amerikanske myndigheder den tyrkiske, statsejede bank Halkbank for at hjælpe Iran med at snyde de amerikanske sanktioner. Sigtelsen handler om bedrageri og hvidvask af penge, og ifølge vidner har både det tyrkiske Finansministerium og præsident Erdogan personligt kendt til sagen.

Den er en udløber af en speget sag, hvor en international guldhandler og en højtstående medarbejder i Halkbank er dømt i USA. Sagen har tråde til Det Hvide Hus, eftersom Donald Trumps personlige advokat Rudy Giuliani har repræsenteret den ene af de dømte.