Irland advarer Boris Johnson mod at gennemføre 'meget bekymrende' valgløfte

16x9
Premierminister Boris Johnson har lovet at ændre loven for at beskytte tidligere britiske soldater mod retsforfølgelse for handlinger fra før 2000. Foto: Phil Noble / Ritzau Scanpix

Konflikten i Nordirland er fortsat et ømtåleligt emne i Storbritannien. Nu er den igen blevet en del af den britiske valgkamp.

Den irske regering udtrykker stor bekymring over et nyt valgløfte fra den britiske premierminister, Boris Johnson. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Som led i valgkampen frem mod parlamentsvalget 12. december lovede Johnson mandag, at hans konservative parti efter valget vil ændre loven, så britiske soldater ikke kan retsforfølges for hændelser fra før år 2000.

Det vil blandt andet give amnesti til de soldater, som anklages for at have begået forbrydelser under konflikten i Nordirland.

Irlands udenrigsminister, Simon Coveney, har reageret på valgløftet med en skriftlig udtalelse, hvor han skriver:

- Det er meget bekymrende. Regeringer og partier har aftalt en tilgang til arven og forsoningen i Nordirland. Her er der ingen forældelsesfrist og ingen amnesti for nogen, der begik forbrydelser i Nordirland. Loven skal gælde for alle, uden undtagelse, hvis der skal opnås forsoning.

Anklager om drab

Britiske tropper blev sendt til Nordirland for at styrke ordenshåndhævelsen i 1969, da katolikker, der var imod det britiske styre, kæmpede på gaderne mod protestanter, der ville forblive en del af Storbritannien.

Konflikten varede frem til 1998, og den britiske hær anklages ifølge AFP for at være ansvarlig for omkring 300 drab undervejs.

Der er i dag fortsat adskillige undersøgelser og retssager undervejs i forbindelse med drabene begået af den britiske hær.

En af de mest omtalte er sagen, hvor et tidligere medlem af det britiske faldskærmsregiment er sigtet for drab på civile under den såkaldte 'Bloody Sunday' 30. januar 1972.

Her åbnede soldater ild mod demonstranter i byen Londonderry og dræbte 14 personer.

**

Perspektiv

En britisk soldat slæber en demonstrant væk under 'Bloody Sunday'.
En britisk soldat slæber en demonstrant væk under 'Bloody Sunday'. Foto: Thompson / Ritzau Scanpix

Nordirland var knasten i Brexit-forhandlinger

Konflikten i Nordirland er fortsat et ømtåleligt emne i Storbritannien, hvilket senest kom til udtryk i de langstrakte Brexit-forhandlinger. Her har den helt store knast været grænsen mellem Nordirland og Irland.

Urolighederne i Nordirland kostede mellem 1968 og 1998 flere end 3500 mennesker livet, men efter fredsaftalen mellem de irsk-orienterede katolikker og britisk-orienterede protestanter er volden aftaget drastisk.

En afgørende årsag til, at freden kunne sikres, var, at grænsen mellem Nordirland og Irland blev "usynlig", og at vejspærringer og kontrolposter dermed forsvandt.

Men med Brexit var der igen risiko for vejspærringer og kontrolposter på grænsen, og det har ført til fornyet frygt for, at urolighederne kan blusse op igen.

I Boris Johnsons Brexit-aftale med EU vil man undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland ved at lade hele den irske ø overholde EU-regler om told og lave en grænse i havet mellem Nordirland og resten af Storbritannien i foreløbigt fire år.

***

Johnson vil beskytte soldater

Valgløftet fra Boris Johnson er en del af flere foreslåede tiltag, der skal øge støtten til militærfolk, veteraner og deres familier.

Det Konservative Parti vil beskytte de britiske styrker mod det, de anser som urimelige retssager for hændelser, der ligger langt tilbage, og hvor der ikke er kommet nye beviser frem.

Hvis partiet vinder et flertal ved valget, vil det derfor ændre lovgivningen, så den tilgodeser de udsendte militærfolk.

- Hvis jeg bliver valgt 12. december, vil jeg højere og mere tydeligt end nogensinde sende en besked fra min regering til vores væbnede styrker: Vi hylder jer, og vi vil altid støtte jer, sagde Boris Johnson ifølge Belfast Telegraph.