Republikanernes rigsretsstrategi udstiller Demokraternes dilemma

16x9
Siden Demokraterne indledte deres forundersøgelse til en rigsretssag 24. september, har Trump i gennemsnit mønstret mellem 45 og 41 procents opbakning i meningsmålingerne. Med andre ord har rigsretsprocessen ikke rokket meget ved præsidentens opbakning indtil videre. Foto: Scanpix

Det folkelige skred mod præsident Trump er indtil videre udeblevet. Nok fordi stammetænkningen stortrives i USA.

USA's præsident Donald Trump påstod søndag, at den demokratiske udvalgsformand Adam Schiff ikke vil godkende de vidner, som Republikanerne vil afhøre i de åbne rigsretshøringer, der begynder onsdag.

Det er ikke korrekt. Demokraterne har faktisk sagt god for et par stykker.

Schiff har dog gjort det klart, at en række af Republikanernes foretrukne vidner ikke kommer til at blive indkaldt, heriblandt Joe Bidens søn Hunter Biden. Generelt har reaktionen fra Demokraterne været kort og kontant, efter Republikanerne offentliggjorde deres afhøringsønskeliste i går.

Hunter Biden i rampelyset

Republikanerne vidste selvfølgelig godt, at Demokraterne ikke ville gå med til, at Hunter Biden og en lang række andre perifere personer skulle forklare sig i Kongressen.

Demokraterne har i de tre spørgsmål, der guider rigsretsprocessen, gjorde det meget tydeligt, at offentlighedens fokus skal være rettet mod én ting:

Præsident Trumps magtmisbrug i Ukraineskandalen.

Den fortælling vil selvsagt blive sværere at få kommunikeret ud i de amerikanske dagligstuer, hvis der kommer for meget fokus på Hunter Bidens bestyrelsesarbejde i Ukraine, mens farmand Joe Biden var vicepræsident. Hvilket af samme årsag er præcis, hvad Republikanerne ønsker.

Vand på kritikernes mølle

Jeg har tidligere skrevet om, hvorfor man skal passe på med at falde i den republikanske spingryde i forbindelse med Ukraineskandalen. Men det betyder selvsagt ikke, at Republikanernes forsvarsstrategi ikke kan give pote, særligt for præsident Trump.

En rigsretsproces er ikke en juridisk, men derimod en politisk proces. Derfor spiller folkestemningen og opbakningen hos partisoldaterne en afgørende rolle for, hvordan kongresmedlemmerne kommer til at agere. Særligt nu hvor høringerne kommer til at være offentlige og bliver transmitteret på landsdækkende tv.

En af de konservatives centrale kritikpunkter mod Demokraternes er netop, at der skulle være tale om en unfair proces - gerne karakteriseret som en heksejagt - hvis eneste formål er at få præsident Trump ned med nakken.

Så selvom det er helt efter bogen, at Demokraterne nægter Republikanerne at indkalde bestemte vidner, er det samtidig også vand på de konservative kritikeres mølle.

Noget for noget

Demokraternes centrale kritikpunkt og fokus for rigsretsundersøgelsen er ligetil:

Præsident Trump har gjort sig skyldig i magtmisbrug ved at forsøge at presse en fremmed magt til at indlede undersøgelser mod en politisk modstander, Joe Biden og hans familie, der udelukkende tjener præsidentens personlige agenda fremfor nationens interesser.

Nu er der ovenikøbet stærke indicer for, at præsidenten tilbageholdt den militærstøtte, som Kongressen havde bevilget, for at presse den ukrainske regering. Det siger to centrale kilder, præsident Trumps EU-ambassadør og den fungerende amerikanske ambassadør i Ukraine, i hvert fald.

Det er deres klare opfattelse, at den amerikansk militærstøtte til Ukraine blev midlertidigt tilbageholdt af præsident Trump for at presse ukrainerne til at indlede undersøgelser mod Biden-familien.

Med andre ord: Noget for noget

Trump klarer frisag

Endeligt skal man i disse polariserede tider dog altid spørge sig selv, hvad de seneste begivenheder mon kommer til at betyde i et større perspektiv.

Eksempelvis er det værd at stille skarpt på, hvordan den konservative reaktion mon havde været, hvis vi havde haft Ukraineskandalen med omvendte fortegn. Som den konservative redaktør Jay Nordlinger har pointeret, så ville Republikanerne selvsagt være gået på barrikaderne, hvis en demokratisk præsident havde misbrugt sin magt til at presse ukrainerne, som præsident Trump har gjort det.

Men når nu der er tale om en konservativ præsident, er ramaskriget begrænset og magtmisbruget tilsyneladende knap så slemt. En meningsmåling i denne uge viste, at et flertal af Republikanere mener, at Trump burde afsættes, hvis han har begået magtmisbrug.

At presse en fremmed magt til at indlede undersøgelser mod en politisk rival for egen vindings skyld kan ifølge et stort flertal af republikanske respondenter dog ikke karakteriseres som magtmisbrug.

Faktisk mener to ud af tre Republikanere ligesom præsidentens fungerende stabschef, at ”amerikanske præsidenter gør den slags hele tiden”.

Stammetænkningen stortrives

Målingen er en god illustration af, hvordan den politiske stammetænkning stortrives i USA i disse år.

Af samme grund har den folkelige opinion også været meget fasttømret, siden Ukraineskandalen begyndte at rulle. Det gælder både for opbakningen til rigsretsprocessen og endnu mere, når det kommer til præsident Trumps opbakning.

Siden Demokraterne indledte deres forundersøgelse til en rigsretssag 24. september, har Trump i gennemsnit mønstret mellem 45 og 41 procents opbakning i meningsmålingerne. Mandag ligger præsidentens gennemsnitlige opbakning på 43,6 procent.

Med andre ord har rigsretsprocessen ikke rokket meget ved præsidentens opbakning indtil videre, ganske som forventet.

Spørgsmålet er, om de offentlige høringer kommer til at ændre på denne stilstand?

Jeg tvivler stærkt, selvom det selvfølgelig ikke kan udelukkes kategorisk.