Vagten så regimet tale over sig på direkte tv - få timer senere traf han historisk beslutning

Harald Jäger var loyal vagt på Berlinmuren i Tyskland i 28 år. 9. november 1989 fik han sit livs udfordring.

46-årige Harald Jäger tog en bid af sin sandwich. Han holdt pause og havde taget sin uniformsjakke af.

Han var oberstl√łjtnant og havde kommandoen p√• gr√¶nseovergangen p√• Bornholmer Strasse i Berlin. Et vigtigt kontrolpunkt p√• Berlinmuren, som delte Tyskland i √łst og vest. Det var hans job at sikre, at ingen rejste igennem uden tilladelse.

30 √ÖR SIDEN BERLINMUREN FALDT

L√łrdag 9. november er det pr√¶cis 30 √•r siden, Berlinmuren faldt. 

Tv-v√¶rt Peter Ingemann rejser i TV 2-programmet 'Ingemann og Jernt√¶ppets fald' rundt i den tidligere √ėstblok og unders√łger, hvad der f√łrte til murens fald.

Mens han spiste, kiggede han p√• fjernsynet i pauserummet. Der blev sendt en direkte transmission fra et pressem√łde.

Klokken var 18.54. Det var 9. november 1989.

Den officielle talsmand for Tysklands Socialistiske Enhedsparti (SED, red.), G√ľnter Schabowski, talte p√• pressem√łdet.

Ordene, som kom ud af munden p√• G√ľnter Schabowski den aften, fik Harald J√§ger til at kl√łjes i sin mad.

- Alle tyskere kan frit rejse mellem √ėst- og Vesttyskland, sagde G√ľnter Schabowski.

G√ľnter Schabowski blev spurgt, hvorn√•r reglerne for rejse tr√•dte i kraft. Forvirret ledte han efter et svar i sine papirer. Det var der ikke. S√• han sagde, at reglerne tr√•dte i kraft √łjeblikkeligt.

Harald J√§ger bandede h√łjlydt. Han var ikke blevet informeret om den nye politik. Han greb sin jakke og l√łb tilbage til sine kollegaer.

De vidste ikke, at deres aften ville blive forandret for altid.

Nu holdt de √łje med vejen. Og ventede.

Efter en halv time dukkede de f√łrste mennesker op. De stod f√łrst p√• afstand. S√• kom de t√¶ttere p√•. Minutterne gik. Der kom flere og flere. Larmen fra masserne blev h√łjere og h√łjere. Knap to timer efter G√ľnter Schabowskis ord p√• tv var titusinder samlet ved Harald J√§gers gr√¶nsepost.

De ville ind til Vesttyskland. Det var blevet sagt p√• tv. Det var deres ret. I √•rtier havde de dr√łmt om at kunne rejse frit, og nu var det s√• t√¶t p√•.

Menneskehavet var pumpet som en trykkoger. Ventilen var oberstl√łjtnant Harald J√§ger. Han var splittet. I n√¶sten 30 √•r havde han vogtet gr√¶nsen. Den var hans liv. Det ville v√¶re h√łjforr√¶deri at f√łlge massernes √łnske og √•bne gr√¶nsebommen.

Skulle Harald Jäger give ordre om at åbne porten eller åbne ild?

Det f√łrste hul i en splittet verden

L√łrdag er det pr√¶cis 30 √•r siden, at et undertrykkende regime kollapsede bare 500 kilometer fra Danmarks gr√¶nse.

Og for at forst√•, hvordan titusinder af mennesker turde st√• ansigt til ansigt med vagter, som i √•rtier brutalt havde arbejdet for, at √łsttyskere skulle forblive i et fattigt, undertrykt og kommunistisk diktatur, skal √łjnene rettes mod Budapest i Ungarn. Over 900 kilometer v√¶k.

Knap et halvt √•r f√łr menneskehavet l√łb op mod Harald J√§gers kontrolpost.

Europa havde v√¶ret delt p√• midten siden Anden Verdenskrig. Sovjetunionen havde den reelle magt i √ėstblokken, som ogs√• bestod af √ėsttyskland, Rum√¶nien, Bulgarien, Polen, Tjekkoslovakiet, Albanien (indtil 1960, red.) og Ungarn.

Det kommunistiske parti i √ėsttyskland SED blev ledet af den konservative Erich Honecker. Han havde siddet p√• magten i 18 √•r, og gennem sikkerhedspolitiet Stasi holdt han sin egen befolkning indesp√¶rret og overv√•get bag Berlinmuren.

square to 16x9
Erich Honecker ses her i juni 1971 i Berlin.
Erich Honecker ses her i juni 1971 i Berlin. Foto: Unknown / Scanpix Denmark

Men Sovjetunionen var ved at l√łbe t√łr for penge. Det var rasende dyrt at opretholde kommunismen i √ėstblokken, og gennem 60'erne, 70'erne og 80'erne var ideologien blevet sv√¶kket. Samtidig var protesterne i de undertrykte befolkninger blevet st√¶rkere.

Ungarn var ogs√• p√• fallitens rand i 1989. P√• magten sad pr√¶sident Mikl√≥s N√©meth. Han var tiltr√•dt √•ret f√łr som 40-√•rig. Ung, gr√łn og kommunistisk. Han mente, at tiden var moden til at lade borgerne rejse gennem det hegn, som l√łb p√• gr√¶nsen mellem Ungarn i √łst og √ėstrig i vest.

FAKTA OM DDR

Efter Anden Verdenskrig kunne Vestmagterne (USA og NATO, red.) og Sovjetunionen ikke blive enige om en fredsslutning for Tyskland.

Vestmagterne ville have demokrati og retsstatslighed. Sovjetunionen ville have kommunisme. 

Det f√łrte til et kollaps mellem vest og √łst. Det f√łrte igen til, at Tyskland blev delt i √łst og vest. 

DDR blev oprettet i √ėsttyskland med Wilhelm Pieck som leder. DDRs fulde navn er Deutsche Demokratische Republik. 

Forbundsrepublikken Tyskland blev oprettet i Vesttyskland med Konrad Adenauer  som leder.

Den Kolde Krig begyndte, og i 1961 blev Berlinmuren opf√łrt.

Det var i forvejen tilladt for ungarere at rejse gennem √łst og vest, og mange mente derfor, at udgifterne til gr√¶nsen var un√łdvendige. Det var stort set ogs√• kun udl√¶ndinge, som gr√¶nsevagterne holdt ude af Vesten. Ydermere var der ingen hj√¶lp fra Sovjetunionen med at bemande de mange kontrolposter og vagtt√•rne.

27. juni 1989 klippede den √łstrigske udenrigsminister, Alois Mock, og hans ungarske kollega, Gyula Horn, et symbolsk hul i pigtr√•dshegnet langs gr√¶nsen. Det var den f√łrste spr√¶kke i jernt√¶ppet mellem Vest- og √ėstblokken.

Men det var noget så jordnært som en picnic få måneder senere og kun seks kilometer fra det symbolske hul i hegnet, som for alvor fik jerntæppet til at svaje i vinden.

Det krævede en præsident, som skammede sig

'Den paneurop√¶iske picnic' var en fredsdemonstration, som var arrangeret af fire ungarske oppositionspartier. Demonstrationen var en picnic med folk fra vest og √łst. Meget belejligt var ogs√• 600 √łsttyskere, som tilf√¶ldigvis var p√• ferie her.

En s√¶rlig gestus var aftalt mellem Ungarn og √ėstrig. I tre timer ville gr√¶nseposten ved byen Sopron v√¶re √•ben, s√• deltagerne kortvarigt kunne opleve et Europa uden gr√¶nser.

- Jeg fik en d√•rlig fornemmelse klokken 15.00, da jeg s√• en stor menneskem√¶ngde komme mod gr√¶nsen. Jeg kunne ikke stoppe dem uden at bruge vold. Men det var udelukket, fordi der var kvinder og b√łrn samt mine ansatte. Jeg var soldat og tr√¶net til at vinde, men en soldat skal ogs√• vide, hvorn√•r man ikke skal g√łre noget, siger den tidligere gr√¶nsevagt Arpad Bella i TV 2-programmet 'Ingemann og Jernt√¶ppets fald'.

Dermed s√• de 600 √łsttyskere deres snit til at smutte over gr√¶nsen, ind til Vesten og friheden og v√¶k fra DDR.

Men det sluttede ikke med dem.

Her ses den tidligere premiereminister i Ungarn Mikl√≥s N√©meth 8. november 1989. Det er dagen f√łr Berlinmurens fald. Han har senere udtalt, at han tillod den paneurop√¶iske picnic for at se Moskvas reaktion.
Her ses den tidligere premiereminister i Ungarn Mikl√≥s N√©meth 8. november 1989. Det er dagen f√łr Berlinmurens fald. Han har senere udtalt, at han tillod den paneurop√¶iske picnic for at se Moskvas reaktion. Foto: Scanpix Denmark

Forud for picnicen havde arrang√łrerne delt flyvesedler ud s√• langt som op til Polen. I forvejen opholdt tusinder af √łsttyskere sig i Ungarn, hvor de ledte efter steder at krydse gr√¶nsen til √ėstrig. Nyheden om det symbolske hul i hegnet spredte sig.

√ėsttyskere k√łrte i konvojer mod Sopron, forlod bilerne og gik over gr√¶nsen med b√łrn i den ene arm og den absolut vigtigste baggage i den anden.

Tusinder krydsede grænsen i de tre timer.

Og s√• lukkede gr√¶nsen igen. Soldaterne fik igen ordrer om at skyde enhver, der fors√łgte at l√łbe over uden tilladelse. I dagene efter blev knap 7000 mennesker arresteret ved gr√¶nsen. Cirka 80 procent var √łsttyskere. Natten til 22. august 1989 blev den 36-√•rige √łsttysker Kurt-Werner Schultz skudt og dr√¶bt p√• gr√¶nsen.

Cirka 70.000 mennesker demonstrerede hver mandag i den √łsttyske by Leipzig 9. oktober 1989.
Cirka 70.000 mennesker demonstrerede hver mandag i den √łsttyske by Leipzig 9. oktober 1989. Foto: Missing / Scanpix Danmark

Præsident Miklós Neméth skammede sig over drabet.

Han f√łlte sig ansvarlig, fordi han beordrede gr√¶nserne lukket igen. Han f√łlte, at blodet var p√• hans h√¶nder, siger han i dokumentarfilmen '1989'.

Samtidig var der ikke lyd fra Moskva om den åbne grænse. Præsidenten frygtede ellers Sovjetunionens modreaktion. Men den udeblev.

11. september 1989 beordrede Mikl√≥s Nem√©th gr√¶nsen mellem Ungarn og √ėstrig √•bnet permanent, og √łsttyskere kunne frit rejse mod vest.

Den √•bne gr√¶nse 900 kilometer v√¶k sendte chokb√łlger gennem Berlin.

Derfor blev Berlinmuren opf√łrt

2,7 millioner mennesker flygtede fra √ėsttyskland til Vesttyskland mellem 1949 og 1961. Dem, som flygtede, var typisk veluddannede og unge. 

DDR ville redde sin √łkonomi og holde p√• sine borgere.

Muren blev opf√łrt i 1961. F√łrst som en gr√¶nse af betonklodser og pigtr√•d. Senere udbygget til massiv gr√¶nsesikring. 

Det ledende kommunistiske parti SED og formanden Erich Honecker rystede p√• h√•nden. Hundredtusindvis af mennesker gik p√• gaderne i protest. √ėsttyskerne ville v√¶re frie og ikke l√¶ngere st√• i den tunge kommunistiske skygge.

Det var blot endnu et skridt p√• den vej, der f√łrte til den aften ved Harald J√§gers gr√¶nsepost p√• Bornholmer Strasse.

Kap hovedet af slangen

Regimet i Berlin m√•tte g√łre noget for at im√łdekomme befolkningens massive utilfredshed. Tidligere ville det kommunistiske diktatur reagere med kampvogne og panserkl√¶dt politi i gaderne.

Men tiden var en anden.

Den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov havde f√• √•r tidligere indf√łrt reformerne glasnost (√•benhed, red.) og perestojka (omstrukturering, red.) i sin indenrigspolitik. Han havde indset, at kommunismen ikke kunne overleve under sin tidligere form og m√•tte √¶ndres.

Mikhail Gorbatjov (tv) lyk√łnsker Erich Honecker (th) med et genvalg i √ėsttyskland 21. april 1986. Kys p√• munden var tradition mellem kommunistiske ledere. Senere blev tonen knap s√• k√¶rlig.
Mikhail Gorbatjov (tv) lyk√łnsker Erich Honecker (th) med et genvalg i √ėsttyskland 21. april 1986. Kys p√• munden var tradition mellem kommunistiske ledere. Senere blev tonen knap s√• k√¶rlig. Foto: Stringer / Scanpix Denmark

Kort sagt gik reformerne ud på, at befolkningen skulle inddrages mere, og regeringens indflydelse skulle uddelegeres.

Men den magtfulde √łsttyske leder Erich Honecker havde en anden opfattelse. Han ville holde √ėsttyskland i en kommunistisk boble, mens ideologien faldt fra hinanden omkring ham. Han lagde sig ud med Mikhail Gorbatjov og n√¶gtede at f√łlge ordrerne fra Rusland.

Stemningen mellem Moskva og Berlin var kold.

13. oktober 1989 blev Erich Honecker kuppet og afsat af sit eget parti. Kun fem dage efter DDR havde fejret sin egen 40-√•rs f√łdselsdag. Erich Honecker havde p√• det tidspunkt siddet p√• magten i 18 √•r.

Han blev smidt ud af det velhavende boligomr√•de Wandlitz, hvor alle DDR-spidserne boede bag h√łje mure. I folkemunde blev omr√•det kaldt "Volvograd" p√• grund af de mange dyre biler, som k√łrte i omr√•det. En st√¶rk kontrast i det fattige DDR.

Den officielle forklaring var dengang, at han tr√•dte tilbage af helbredsm√¶ssige √•rsager. Det er senere kommet frem, at han var d√łdeligt syg af kr√¶ft.

Erich Honecker flygtede til Rusland efter murens fald. Han blev sendt tilbage til Tyskland, hvor han blev retsforfulgt. Men han blev l√łsladt, da han var d√łdeligt syg af leverkr√¶ft. Han d√łde i Chile 29. maj 1994. Han blev 81 √•r.
Erich Honecker flygtede til Rusland efter murens fald. Han blev sendt tilbage til Tyskland, hvor han blev retsforfulgt. Men han blev l√łsladt, da han var d√łdeligt syg af leverkr√¶ft. Han d√łde i Chile 29. maj 1994. Han blev 81 √•r. Foto: Pedro Ugarte / Scanpix Danmark

Egon Krenz blev udpeget som ny, stærk leder.

Men det var for sent. Magtskiftet fik ikke de folkelige protester til at forstumme. Tværtimod fortsatte demonstrationer i adskillige storbyer, og hele det kommunistiske styre var sat så meget i svingninger, at det var ude af kontrol.

Alt var total forvirring. Det var den samme forvirring, der f√łrte til, at talspersonen for regimet, G√ľnter Schabowski, fik stukket et papir med en tekst i h√•nden f√łr et pressem√łde.

9. november 1989 klokken 18.54 l√¶ste han teksten op p√• et pressem√łde p√• √łsttysk tv. Han havde ikke l√¶st den inden, men fik den stukket i h√•nden af partilederen Egon Krenz.

Det var en nyhed om nye rejseregler. √ėsttyskerne kunne s√łge om tilladelse til at rejse til udlandet. Tilladelserne skulle udstedes med kort varsel.

En journalist spurgte, hvornår reglerne ville gælde.

- S√• vidt jeg har forst√•et, g√¶lder det fra nu, sagde G√ľnter Schabowski, imens han rodede i sine papirer. Kameraerne rullede.

Det stykke papir blev gnisten, som √łsttyskerne havde ventet p√•.

Grænsevagten på Bornholmer Strasse

Det var det pressem√łde, som fik gr√¶nsevagten Harald J√§ger til at kl√łjes i sin mad.

I timerne efter så han, sammen med sine kollegaer på grænseposten på Bornholmer Strasse, titusinder huje, skubbe, danse og drikke foran sin post.

Menneskehavet var enormt.

- Der var s√• mange, og de stod s√• t√¶t, at hvis de l√łftede benene, s√• blev de h√¶ngende, siger Harald J√§ger i TV 2-programmet 'Ingemann og Jernt√¶ppets fald'.

Dette er synet, som vestberlinere havde, n√•r de kiggede over B√∂se-broen og ind p√• Harald J√§gers gr√¶nsepost i √ėstberlin.
Dette er synet, som vestberlinere havde, n√•r de kiggede over B√∂se-broen og ind p√• Harald J√§gers gr√¶nsepost i √ėstberlin. Foto: TV 2

Harald J√§ger frygtede for sine m√¶nd i uniformer og sine medmennesker i mylderet. Han havde ingen ordrer f√•et om den nye politik og anede ikke, hvad han skulle g√łre.

Han ringede til sin overordnede oberst Ziegenhorn i kommandocentralen i Berlin-Treptow. Han var lige s√• overrasket over den pludselige melding p√• pressem√łdet, som gik imod alt, soldaterne havde arbejdet for i n√¶sten 30 √•r. Ingen vidste, hvad de skulle g√łre.

Oberst Ziegenhorn forstod frustrationen hos Harald Jäger og den farlige situation. Harald Jäger fik lov til at lytte med, da oberst Ziegenhorn ringede direkte til DDR's ministerium.

Der var pigtr√•d, glubske hunde, str√łm i hegnet, s√łmm√•tter og bev√¶bnede vagter langs muren i Berlin. Den var ogs√• altid oplyst.
Der var pigtr√•d, glubske hunde, str√łm i hegnet, s√łmm√•tter og bev√¶bnede vagter langs muren i Berlin. Den var ogs√• altid oplyst. Foto: TV 2

- Men du skal holde din mund, kun lytte, sagde han til Harald Jäger.

Han overh√łrte samtalen p√• telefonen.

Det er uklart, hvem oberst Ziegenhorn talte med. Om det var ministeren for statssikkerhed eller en stedfortræder.

Harald J√§ger kunne h√łre, at stemmen i telefonen tvivlede p√• ham. Stemmen mente, at m√•ske var Harald J√§ger bare fej og uintelligent.

Harald Jäger som ung soldat. Han var uddannet på Stasis eget universitet og havde passet den samme grænsepost i 28 år.
Harald Jäger som ung soldat. Han var uddannet på Stasis eget universitet og havde passet den samme grænsepost i 28 år. Foto: TV 2

Han blev rasende. Han var uddannet på Stasis eget universitet og havde bevogtet den samme grænsepost i 28 år.

Han ville ikke finde sig i at blive kaldt "fej".

Han stak telefonr√łret ud af vinduet, s√• larmen fra tusindevis af mennesker kunne h√łres i den anden ende. Da han tog telefonen tilbage til √łret, duttede den. Han var afkoblet samtalen.

Han var på egen hånd nu.

Skulle vagterne begynde at skyde? M√•ske varselsskud? Vagterne havde ret til at skyde, hvis de f√łlte sig truet. Skulle de √•bne gr√¶nsen og risikere en tiltale for h√łjforr√¶deri?

Mindst 391 mennesker blev dr√¶bt eller d√łde i forbindelse med Berlinmuren. 101 d√łde under fors√łg p√• at komme over muren. 251 d√łde under fors√łg p√• at komme gennem checkpoints. De sidste 31 er soldater og flygtninge.
Mindst 391 mennesker blev dr√¶bt eller d√łde i forbindelse med Berlinmuren. 101 d√łde under fors√łg p√• at komme over muren. 251 d√łde under fors√łg p√• at komme gennem checkpoints. De sidste 31 er soldater og flygtninge. Foto: TV 2

De andre vagter kiggede p√• ham. Der skulle tr√¶ffes en beslutning. Harald J√§ger skulle tage et afg√łrende valg.

Han gik ned til sin kollega Helmut og sagde:

- Åben grænsebommen.

Helmut kiggede på sin chef.

- Ah hvad skal jeg g√łre?!

Harald Jäger gentog sig selv, mere bestemt.

- Du skal åbne grænsebommen!

Med √©t blev den spr√¶ngfarlige stemning afl√łst af gl√¶de og jubel. Presset forsvandt fra gr√¶nseposten og Harald J√§ger.

Menneskehavet skyllede over broen og over p√• anden side i Vesttyskland. Nogle m√łdtes med familie, nogle gik p√• bar, andre kiggede p√• butikker, nogle satte aldrig sine f√łdder i √ėsttyskland igen og andre kom tilbage lidt senere, fordi de skulle op og p√• arbejde n√¶ste dag.

Harald J√§ger er i dag 76 √•r gammel. Han er en offentlig person i Tyskland, har skrevet en bog om sit liv og er ofte med til officielle arrangementer vedr√łrende murens fald.
Harald J√§ger er i dag 76 √•r gammel. Han er en offentlig person i Tyskland, har skrevet en bog om sit liv og er ofte med til officielle arrangementer vedr√łrende murens fald. Foto: John Macdougall / Scanpix Denmark

Vagterne blev omfavnet og kysset af kvinderne. Harald Jäger svævede en meter over jorden. Aldrig i sit liv havde han forestillet sig, at han ville komme til at beordre grænsen åbnet. Han havde holdt den lukket, lige siden den blev bygget i 1961.

P√• et splitsekund blev 28 √•rs arbejde reduceret til nul og nix. Han f√łlte, at DDR-borgerne forlod ham.

- Jeg f√łlte mig ensom, siger han.

Samtidig stod han midt i en orkan af glæde.

- Der var en jubel, som jeg aldrig har oplevet. Og jeg kommer nok aldrig til at opleve det igen, siger Harald Jäger.

Harald J√§ger og de andre vagter var de f√łrste, som √•bnede Berlinmuren. Kort efter faldt gr√¶nseposterne √©n efter √©n.

Vestberlinere hilser √łstberlinere velkommen og fester.

Det begyndte som en sprække mange hundrede kilometer væk i Ungarn.

Men til sidst var det √©n mand og hans soldater, som √•bnede muren og dermed gav DDR og Jernt√¶ppet det endelige d√łdsst√łd.

Men han manglede én sidste pligt.

Han skulle ringe og fortælle sine overordnede, hvad han havde gjort. Oberst Ziegenhorn tog telefonen.

Efter tre sekunders stilhed sagde Obert Ziegenhorn:

- Det var godt, min dreng.

PÅ TV 2 PLAY kan du se flere afsnit af 'Ingemann og Jerntæppets fald'