Udland

Strid om helligt område i Indien har kostet tusinder livet - nu er der frygt for nye uroligheder

Den indiske højesteret har afsagt dom i bitter kamp mellem hinduer og muslimer, der har kostet tusindvis af menneskeliv siden 1992.

I dag satte den indiske højesteret et foreløbigt punktum i en religiøs strid, der i 1992 kostede mere end 2000 mennesker livet.

Striden handler om et helligt område i den nordindiske by Ayodhya, som både hinduer og muslimer kræver retten til.

Siden det 16. århundrede har der ligget en muslimsk moske på stedet, men i 1992 angreb militante hinduer moskeen og rev den ned. Det førte til voldsomme religiøse uroligheder over hele Indien, hvor hinduistiske templer og muslimske moskeer blev angrebet, og 2000 mennesker blev dræbt. I de følgende år er urolighederne blusset op flere gange, blandt andet i 2002, hvor over 500 mennesker blev dræbt,

Lige siden 1992 har den muslimske minoritet ønsket at genopbygge moskeen, mens den hinduistiske majoritet vil bygge et tempel for guden Ram, fordi stedet traditionelt er anset som denne guds fødested.

Hinduerne må bygge

I dag gav en enig indisk Højesteret i hovedstaden New Delhi hinduerne ret. De fem højesteretsdommere overdrager de omstridte tre hektar jord i Ayodhya til hinduerne med ret til at bygge et tempel.

Muslimerne fik til gengæld en grund et andet – ikke helligt – sted i byen, hvor de kan genopbygge deres moske.

- Det er et historisk øjeblik for hinduerne, jublede en repræsentant for hinduerne, Vishnu Shankar Jain ifølge nyhedsbureauet AP efter domsafsigelsen, mens hinduer dansede og tiljublede Ram foran retsbygningen.

Jubel i gaderne i dag

Muslimerne var til gengæld skuffede:

- Det var ikke, hvad vi ventede. Vi vil studere dommen og undersøge, hvilke juridiske muligheder vi har, sagde Zafaryab Jilani, der repræsenterede den lille muslimske minoritet i byen.

Vrede i Pakistan

Afgørelsen i Højesteret blev øjeblikkeligt trukket op på den storpolitiske scene. Den indiske premierminister, Narendra Modi, førte i 2014 valgkamp på et løfte om at bygge et hinduistisk tempel på stedet, men har ventet på Højesterets afgørelse.

Efter dommen i dag nøjedes han med at opfordre til ro:

- Vores prioritet er at sikre, at afgørelsen styrker værdier som fred, lighed og god vilje, sagde han ifølge avisen The Guardian.

I 1992 angreb en gruppe fundamentalistiske hinduer den muslimske moske i Ayodhya og smadrede den. Ødelæggelsen var starten på omfattende uroligheder i Indien.

Indiens muslimske naboland Pakistan lagde til gengæld ikke fingrene imellem. Udenrigsminister Shah Mahmood Qureshi kaldte dommen et udtryk for den indiske regerings ’hadefulde måde at tænke på’:

- Det er Modi-regeringens fortsatte politik at så had og grave grøfter mellem befolkningsgrupper og forskellige religiøse grupper, sagde den pakistanske udenrigsminister.

Store sikkerhedsstyrker

Myndighederne i Ayodhya og den delstat, som byen ligger i, havde på forhånd gjort sig store anstrengelser for at undgå uroligheder efter dommen.

5000 sikkerhedsstyrker holdt byen under skarp kontrol, tusindvis af hindu-pilgrimme på vej til byen blev afvist ved bygrænsen og byens indbyggere havde forbud mod at forlade deres huse uden at medbringe ID-kort.

På forhånd var næsten 500 mennesker blevet anholdt for at provokere og opildne til ballade med hadefulde beskeder på sociale medier. Og omkring 5000 kendte kriminelle i hele delstaten var for en sikkerheds skyld blevet anholdt på forhånd, så de ikke kunne deltage i eventuelle uroligheder.

Indtil videre ser den skrappe kurs ud til at virke. Myndighederne havde frygtet, at militante hinduer ville overfalde medlemmer af byens lille, muslimske minoritet (seks procent af befolkningen), men der har lørdag været fredeligt i gaderne.

En sikkerhedsstyrke på 5000 mand patruljerer i Ayodhya i dag

Guden Rams fødested

De fem indiske højesteretsdommere har brugt måneder på at nå frem til en afgørelse i sagen, der har delt landets religiøse grupper i mere end 100 år – og har været behandlet ved forskellige retsinstanser næsten lige så længe.

Muslimerne har gjort krav på det hellige område, eftersom deres Babri Masjid-moske har ligget på stedet siden 1528.

Hinduer har til gengæld krævet adgang til stedet med den begrundelse, at området oprindeligt rummede et vigtigt hinduistisk tempel, opført på stedet for guden Rams fødsel, men at det blev ødelagt dengang moskeen blev bygget i 1528.

Gamle dokumenter

Ifølge den amerikanske TV-station CNN har det ført de indiske højesteretsdommere ud på en lang rejse, hvor de har studeret flere hundrede år gamle rejsebeskrivelser fra britiske handelsrejsende og kristne missionærer, gamle religiøse tekster og resultaterne af arkæologiske udgravninger på stedet.

Til slut endte de med at underkende en afgørelse fra en lavere retsinstans, der havde delt området med to tredjedele til hinduerne og en tredjedel til muslimerne – en afgørelse, som ingen af parterne var tilfredse med.

I stedet er hele området nu hinduistisk.