Udland

30 år efter murens fald er Tyskland stadig splittet i øst og vest

To kriser har øget polariseringen mellem øst og vest siden sidste jubilæum for genforeningen, vurderer kender.

Millionvis af tyskere fejrer lørdag 30-året for Murens fald og genforeningen af Tyskland.

Da grænsen mellem øst og vest blev genåbnet kort før midnat torsdag 9. november 1989, sprang TV2s dengang 26-årige korrespondent Poul Erik Skammelsen på et nattog i København. Dagen efter var han vidne til det historiske øjeblik i Berlin.

- Det var en oplevelse, som jeg aldrig glemmer. Ikke mindst forbinder jeg den med de følelser, som var i Berlin i de dage. Glæde, eufori og lykke. De næste dage strømmede titusinder af mennesker til Berlin - fra vest og fra hele Østtyskland. De ville prøve friheden og stod i grupper på gaderne og diskuterede - østberlinere og vestberlinere. Pludselig var byen ét igen, selvom den havde været delt med en brutal mur, husker han.

Poul Erik Skammelsen er i dag vendt tilbage til Berlin for at dække markeringen af 30-året for murens fald på TV 2.

Men årene, der er gået siden seneste jubilæum, har ikke bragt tyskerne tættere sammen - snarere tværtimod.

Det vurderer Lykke Friis, korrespondent i Tyskland for Berlingske.

- Skævheden og polariseringen fylder væsentligt mere ved dette jubilæum. Ved 20-året var der en fornemmelse af, at vi var ved at nå målet, og snakken om østtyskere og vesttyskere var ved at være en saga blot, siger hun.

- Det er noget andet i år. Folk i Østtyskland definerer sig i stigende grad som værende østtyskere, og det fylder meget i debatten hernede, at der stadig er udfordringer mellem øst og vest.

TV 2s korrespondent rapporterede de historiske øjeblikke hjem til danskerne for 30 år siden. Video: Marie Jensen

Anderledes end 20-året

Ifølge Lykke Friis er det især to kriser, der har påvirket østtyskernes selvopfattelse siden 20-årsjubilæet.

- Både finanskrisen og flygtningekrisen har ført til en større polarisering internt i Tyskland. Mange østtyskere har følt, at der ikke har været nok fokus på deres problemer. Man har ifølge dem fokuseret for meget på flygtninge og indvandrere.

- Hvor blev deres trådløse net af? Hvor blev deres arbejdspladser af? Alle de ting har betydet, at debatten ser noget anderledes ud ved dette jubilæumsår end ved 20-året for Murens fald, siger Lykke Friis.

Andenrangstyskere

Trods den øgede polarisering mellem øst og vest ser de fleste østtyskere stadig Murens fald som en stor gave, forklarer Lykke Friis.

- Overordnet mener tyskerne, at 9. november 1989 var en lykkens dag, hvor man fik demokrati og frihed, og østtyskerne ved godt, at de har fået det væsentligt bedre - også økonomisk.

- Men de føler ikke, at der har været nok respekt for det, de har leveret siden DDR-tiden, og derfor oplever mange, at vesttyskerne ser på dem som andenrangstyskere, siger hun.

- Og måske er det ikke så skidt, at man får disse diskussioner frem, for det er klart, at selv om de mennesker, der boede i Østtyskland, fik deres frihed, så mistede de også deres identitet og deres arbejdsplads, så derfor er det ikke unaturligt, at vi stadig diskuterer det 30 år efter.

Tre tidligere udenrigsministre: Tyskland skal tage ansvar

Men Tyskland bør ikke kun benytte 30-årsmarkeringen for Berlinmurens fald til at løsne op for interne problematikker i landet. Vores naboland bør også tage ansvar for at samle de europæiske lande i en tid, hvor der både er intern uro i EU, og vores internationale alliancer er svækket.

Sådan lyder det nu fra tre tidligere udenrigsministre.

Da Berlinmuren faldt, og Tyskland blev genforenet, frygtede mange, at landet igen ville blive alt for stærkt. Men nu efterlyser Uffe Ellemann-Jensen (V), Per Stig Møller (K) og Mogens Lykketoft (S), at Tyskland påtager sig en langt stærkere rolle for at få det europæiske samarbejde til at fungere. Især nu, hvor både forholdet til Rusland og USA er betændt.

- Opgaven er at påtage sig et større lederskab, end Tyskland har været villig til de sidste mange år. Det er klart, at man viger tilbage fra for eksempel at deltage i militære aktioner og at vise for meget styrke. Og når man kender tysk historie, forstår man hvorfor. Det er et tiltalende træk.

- Men jeg vil hellere have mere tysk lederskab end mindre. Tyskland er det håb, vi har, siger Uffe Ellemann-Jensen, som var udenrigsminister, da Muren faldt.

Et mere selvbevidst Tyskland

Også Per Stig Møller, som var udenrigsminister fra 2001 til 2010, mener, der er brug for et stabilt og proeuropæisk lederskab fra Tyskland.

- Det har Angela Merkel og Helmut Kohl gjort. De har været fremragende til, at især små stater som vores har fået en virkelig forbundsfælle i EU. Det er den rolle, de gerne skulle fortsætte med, i stedet for at glide op i en masse indre splid. Vi har brug for et mere selvbevidst Tyskland, som også er kommet i overensstemmelse med sin fortid, lyder det fra den konservative politiker.

Udviklingen i verden siden Murens fald har med al tydelighed vist, at Europa må stå sammen, mener Mogens Lykketoft.

- Det er endnu mere tydeligt i dag end i 1989, at vi ikke nødvendigvis har de samme værdier som USA. Og vi har et Kina som fylder meget mere i verden. Det skal vi forholde os til, siger han.