Fem gange politikerne har måtte æde deres Brexit-løfter i sig igen

16x9
Boris Johnson ville hellere ligge død i en grøft end at bede EU om en udsættelse af Brexit. Han endte dog alligevel med at bede om en forlængelse. Foto: Jessica Taylor / Ritzau Scanpix

Valgkampen er i gang i Storbritannien, og det store omdrejningspunkt er Brexit. Her har politikerne haft umådeligt svært ved holde det, de har lovet.

Der kan være langt mellem, hvad politikerne lover, og det, der rent faktisk sker, når det kommer til Brexit.

- Jeg vil hellere ligge død i en grøft

Boris Johnson

Troværdigheden er efterhånden noget tyndslidt, lyder det fra TV 2s europakorrespondent, Lotte Mejlhede, der har fulgt Brexit-dramaet i flere år.

- Som Brexit-processen har udviklet sig til en farce, bliver det mere og mere utroværdigt at komme med røde linjer. Ikke mange vælgere, hverken på den ene eller den anden side af Den Engelske Kanal, kan vel længere tro på, at ”Brexit means Brexit” for nu at citere et af de mest tyndslidte slagord fra Theresa May (tidligere britisk premierminister, red.), siger hun.

Her giver vi dig fem af de mest markante udtalelser, politikerne efterfølgende har måtte æde i sig.

1) - Jeg vil hellere ligge død i en grøft

Det var her på et pressemøde i West Yorkshire 5. september, at Boris Johnson sagde, at han hellere ville ligge død i en grøft end at bede EU om en forlængelse.
Det var her på et pressemøde i West Yorkshire 5. september, at Boris Johnson sagde, at han hellere ville ligge død i en grøft end at bede EU om en forlængelse. Foto: Scanpix Danmark

Den nok mest markante udtalelse står - måske ikke så overraskende – den siddende premierminister, Boris Johnson, for.

- Jeg vil hellere ligge død i en grøft.

Sådan svarede Johnson på et pressemøde i september, da han blev spurgt, om han kunne love det britiske folk, at han ikke ville bede EU om endnu en forlængelse.

En udtalelse, der nok har martret ham siden. For Johnson endte med at sende et brev til EU og bede om en udskydelse.

Det var han tvunget til på grund af den såkaldte Benn-forordning, som Underhuset tidligere havde vedtaget. Den indebærer, at premierministeren skulle bede EU om en yderligere udskydelse af Brexit, hvis ikke parlamentet havde godkendt en skilsmisseaftale inden 31.oktober 2019.

2) - Aftalen er ikke åben for genforhandling

Den afgående formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk
Den afgående formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk Foto: Piroschka Van De Wouw / Ritzau Scanpix

Boris Johnson er ikke alene. Også i Bruxelles har de måtte svømme baglæns. Efter at Theresa May og EU havde forhandlet en udtrædelsesaftale på plads i november sidste år, var meldingen fra EU, at den ikke kunne genforhandles. Noget, Donald Tusk slog fast igen på et topmøde i juni.

- Intet har ændret sig, når det kommer til vores position. Udtrædelsesaftalen er ikke åben for genforhandling, sagde formanden for Det Europæiske Råd.

Men EU endte med at lave en ny aftale med Boris Johnson. Blandt andet blev det såkaldte ’backstop’ erstattet af en aftale om, at Nordirland fortsat skal følge EU's toldregler, selvom landet formelt er i det britiske toldområde.

De meget ultimative udtalelser handler først og fremmest om taktik.
Fra britisk side om at stå fast overfor et hjemligt britisk publikum. Om at vise styrke. Men også om forhandlingstaktik overfor EU. Både May og Johnson truede i lang tid med et hårdt Brexit, hvis ikke EU makkede ret.
Fra EU-toppens side skulle de hårde ord ligeledes bruges til at vise styrke overfor briterne: Tro ikke, at vi går med til mere. Samtidig skulle enigheden blandt de 27 EU lande bevares, og derfor var det vigtigt for eksempelvis Tusk at signalere, at EU's linje stod fast.
 

3) - Vi har brug for et valg

Labour-formand, Jeremy Corbyn, havde flere gange krævet et valg. Men han ville i første omgang ikke stemme for en valgudskrivelse, da han fik det tilbudt.
Labour-formand, Jeremy Corbyn, havde flere gange krævet et valg. Men han ville i første omgang ikke stemme for en valgudskrivelse, da han fik det tilbudt. Foto: EBU

Sådan har det lydt flere gange fra lederen af Labour, Jeremy Corbyn, i løbet af året. Corbyn mente, at det var udemokratisk, at det var 160.000 medlemmer af Det Konservative Parti, der skulle vælge en ny formand for partiet – og dermed en ny premierminister – efter, at Theresa May havde valgt at trække sig.

I et brev sendt til Labours medlemmer i juli skrev han:

- Vi har brug for et valg. Vi har brug for en Labour-regering, der sætter en stopper for nedskæringerne og genopbygger landet for hele befolkningen og ikke for de særligt udvalgte.

Men da Boris Johnson tilbød Corbyn et valg i september, ville han pludselig ikke have det. Labour ville have en garanti for, at et Brexit uden en aftale var udelukket, før de ville stemme for en udskrivelse af valg. Labour endte dog med at støtte en valgudskrivelse i slutningen af oktober, da et hårdt Brexit nu er forhindret, ifølge Corbyn.

4) Min aftale eller ingen aftale

Theresa May
Theresa May Foto: TV 2

Også den tidligere konservative premierminister, Theresa May, har måttet svømme baglæns.

Sidste år lød det, at det var hendes aftale eller ingen aftale - og dermed et hårdt Brexit.

Men de britiske parlamentsmedlemmer købte ikke truslen og stemte Mays aftale ned i Underhuset.

5) Ingen toldgrænse i Det Irske Hav

Boris Johnson og lederen af DUP, Arlene Foster, på en årlig konference i Belfast i november 2018.
Boris Johnson og lederen af DUP, Arlene Foster, på en årlig konference i Belfast i november 2018. Foto: Paul Faith / Scanpix Denmark

Sidste år besøgte Boris Johnson den nordirske hovedstad, Belfast. Det var før han blev premierminister.

Her sagde han i en tale til partiet DUP's årlige konference, at det ville være skadeligt med en toldgrænse mellem Nordirland og Storbritannien ned gennem Det Irske Hav.

- Ingen britisk konservativ regering kan eller skal skrive under på sådan en ordning, lød det.

Så blev Johnson premierminister, og i den nye Brexit-aftale med EU er der lagt op til... Ja, en toldgrænse i Det Irske Hav.

Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt.