Fem fakta om Berlinmuren, du måske har glemt

16x9
Unge østberlinere fejrer murens fald 11. november 1989. Foto: Str / Ritzau Scanpix

Muren, der opdelte Øst- og Vestberlin, var symbol på jerntæppet og den kolde krig.

Lørdag markerer vi 30-årsdagen for Berlinmurens fald.

Genåbningen af grænsen mellem det sovjetiske Østtyskland og det liberale Vesttyskland markerer enden på Den Kolde Krig og er en af de mest skelsættende begivenheder i nyere tid.

Hvad er Berlinmuren?

Efter Anden Verdenskrig delte sejrherrerne Frankrig, USA, England og Sovjetunionen det erobrede Tyskland mellem sig.

Selvom den ikoniske hovedstad Berlin lå dybt inde i det Sovjetiske Østtyskland, fik de tre vestlige magter alligevel kontrol over hver deres zone i byen, og dermed oprettedes en vestlig enklave inde i Østblokken.

Efterhånden som Den Kolde Krig eskalerede, og tusinder af østtyskere flygtede til det liberale Vesttyskland gennem Berlin, blev den vestlige del af byen omkranset af en svært bevogtet grænse.

Derfor har vi med hjælp fra historiker ved Saxo-instituttet på Københavs Universitet Poul Villaume samlet fem fakta om Berlinmuren, du måske har glemt.

Fem ting du har glemt om Berlinmuren

Berlinmuren delte ikke Øst- og Vesttyskland

Et kort over Berlin. Muren kan ses dele byen i øst og vest. Foto: hej
Selvom Berlinmuren af mange forbindes med opdelingen mellem Øst- og Vesttyskland, opdelte den faktisk kun Tysklands hovedstad Berlin, og skabte en vestligt kontrolleret enklave inde i Østblokken.
Øst- og Vesttyskland var til gengæld opdelt af en lige så tungt befæstet grænse, men den lå omkring 160 kilometer væk.
Alligevel var Berlinmuren ifølge Poul Villaume et ikonisk monument, hvis fald markerer enden på den kolde krig.
- Den delte by Berlin var symbolet på Jerntæppet og den delte verden. At der i 1989 pludselig opstod et fysisk hul i Berlinmuren havde derfor en enormt stor betydning, forklarer han.

Berlinmuren blev bygget på en enkelt nat

På mange billeder ses Berlinmuren som en flere meter høj betonvæg med pigtråd og vagttårne. Men det tog mange år, før den kom til at se sådan ud.
Da muren blev opført den 13. august 1961, skete det i løbet af én enkelt nat, og den bestod derfor i starten kun af primitive pigtrådshegn.
Muren blev bygget for at forhindre østtyskere i at flygte til det rigere og friere Vesttyskland, og derfor måtte man tage dem på sengen, forklarer Poul Villaume. Ellers ville det ende med en masseflugt.
- Fra 1949 flygtede mellem to og to en halv million mennesker til Vesttyskland. Det var typisk de højtuddannede, og det var helt uholdbart for det østtyske styre.

Tusinder flygtede over, under og gennem muren

Efter at være blevet udbygget ad flere omgange, nåede Berlinmuren i 1970’erne sin endelige form. Bygninger var blevet mejet ned for at gøre plads til et bredt bælte med 3,5 meter høje betonmure, stødhegn og voldgrave.
Langs muren patruljerede bevæbnede vagter med ordrer til at dræbe både mænd, kvinder og børn, der forsøgte at krydse grænsen.
Alligevel dannede Berlinmuren scene om tusinder af dramatiske flugtforsøg i alt fra kloaker og tunneler til sportsvogne, militærkøretøjer og varmluftsballoner.
Mens muren stod, flygtede mere end 5000 mennesker fra øst til vest – herunder cirka 600 østtyske grænsevagter.
Mindst 140 mistede livet i forsøget.

Vesten byggede en flyvende bro

Transportfly ankommer til Vestberlin med hver 190 sække mel ombord. Foto: The Harry S. Truman Library and Museum
Allerede inden Berlinmuren blev opført, var Vestberlin forbundet til Vesttyskland med livsvigtige forsyningsveje.
I et forsøg på at tvinge bydelen til at blive en del af den sovjetiske besættelseszone blokerede Stalin vejene i knap et år fra juni 1948. Pludselig stod de 2,2 millioner indbyggere i Vestberlin uden adgang til mad, vand eller elektricitet.
I mangel på bedre ideer igangsatte de vestlige magter derfor en omfattende forsyningskæde af fly, forklarer Poul Villaume.
- Hvert andet minut landede et fly med forsyninger til vestberlinerne. Det havde Stalin ikke regnet med, at de vestlige luftvåben kunne mønstre, og det viste sig at være et kæmpe selvmål fra hans side.
Der blev foretaget helt op til 1000 flyvninger i døgnet, indtil Stalin måtte opgive blokaden. 

Muren faldt ved et uheld

Vestberlin nåede at være isoleret indtil 9. november 1989, hvor den østtyske pressechef Günther Shabowski til stor overraskelse annoncerede, at grænsen med øjeblikkelig virkning ville blive åbnet.
Men det var faktisk en fejl.
Fordi det var blevet muligt at rejse til Vesten gennem Ungarn, startede en kaotisk østtysk masseflugt sydpå. Derfor besluttede det østtyske styre i al hast at åbne grænsen i Berlin.
Men ifølge Poul Villaume havde Shabowski misforstået tidspunktet. Grænsen skulle først have været åbnet den følgende morgen.
- Shabowski var kommet for sent og var derfor ikke sat ind i alle detaljer. Samtidig var der i forvejen en del forvirring i partiet, for det hastede at få kontrol over situationen.
Efter Shabowskys tale strømmede tusinder af østberlinere mod grænsen, hvor vagterne ingen ordrer havde modtaget. I afmagt lod de derfor menneskemængderne passere, og muren var faldet.