Udland

Brand, ildskyer og tordenstorme: Australiens folkerigeste område brænder

Et enormt område brænder i Australien, hvor lokale myndigheder kæmper en umulig kamp mod hærgende naturbrande og ekstremt vejr.

En orange himmel hænger over australske byer i New South Wales, der er Australiens folkerigeste delstat.

Et hav af naturbrande hærger området i det sydøstlige Australien i en periode, hvor New South Wales har oplevet over to år med tørke.

Rapporter fra lokalområdet fortæller om en udbredt frygt, som kun forværres af udsigten til såkaldte ildskyer, der kan skabe tordenstorme, uden det regner.

- De er ekstremt farlige. Lad være med at blive fanget på åbent land, advarede den lokale brandmyndighed.

Kraftig vind og varme spreder flammerne

Hård vind og 35 graders varme har gjort naturbrandende sværere at bekæmpe ifølge New South Wales brandvæsen.

På et tidspunkt fredag oplevede de, at der var hele 80 brande samtidig, hvoraf 17 var kategoriseret som katastrofeniveau.

- Vi har aldrig haft så mange brande på samme tid før, siger brandkommissær i delstaten Shane Fitzsimmons.

Flammerne spredes nemt på grund af forholdene, og derfor breder ilden sig også hurtigere, end brandmændene kan nå at bekæmpe den.

Omkring 370.000 hektar land brænder - et område, der svarer til over halvdelen af Sjælland. Det har resulteret i lukning af store veje og flere skoler i området.

Tørken gør det svært at slukke ilden

På grund af den verserende tørke kan eksempelvis brandvæsenets store fly ikke tanke op tæt på naturbrandene, hvilket betyder, at der er langt mellem hver enkelt forsøg på at slukke ilden.

Brandvæsenet tømmer derfor også lokale vanddepoter.

Myndighederne har advaret om, at det simpelthen ikke er muligt at slukke alle brandene uden regn. Noget, der kan gå år mellem i tørkeperioderne.

Som følge af tørkens enorme betydning for styrken af naturbrandene er debatten om klimaforandringer også blusset op.

En debat, der lige netop i Australien ikke er nem at gå til, fordi den nuværende regering er skeptikere på området.