Udland

USA overvejer at flytte 50 atombomber ud af Tyrkiet

Arkivfoto. En B61-atombombe hænger på en transportvogn på Barksdale Airforce Base i Louisiana, USA, 1. december 1986. Phil Schmitten / United States Department of Defense

Det vil medføre risiko for både angreb og tyveri og kan starte en udenrigspolitisk dominoeffekt at flytte bomberne, siger atomekspert.

På en luftbase i det sydlige Tyrkiet - cirka 100 kilometer fra den syriske grænse - udstationerede USA under Den Kolde Krig 50 atombomber i topsikrede, underjordiske bokse.

Der ligger de stadig den dag i dag. Klar til brug.

Men fordi forholdet mellem USA og Tyrkiet efter den tyrkiske offensiv i det nordlige Syrien bliver stadigt mere bittert, overvejer den amerikanske regering nu at flytte masseødelæggelsesvåbnene ud af Tyrkiet.

Ifølge både New York Times og Washington Post begyndte de amerikanske udenrigs- og energiministerier allerede for flere uger siden at undersøge muligheden for at evakuere bomberne og hente dem hjem til USA.

Men det er en uhyre svær manøvre både militært og politisk. Atomvåbnene har nemlig en enorm symbolsk betydning, og at fjerne dem vil være et brud med en lang politisk tradition i NATO.

Har ligget klar siden den kolde krig

De mere end 500 kilo tunge B61-bomber er bygget til at blive monteret under vingerne på jagerfly og er siden 1969 blevet bevogtet af særligt trænede amerikanske soldater på Incirlik-luftbasen i Tyrkiet.

En B61-bombe fotograferet på Los Almos National Laboratory i New Mexicos ørken i 2015. Det var her, den første atombombe blev udviklet under Anden Verdenskrig.

Her skulle de ligesom på lignende baser i blandt andet England, Tyskland og Italien afskrække Sovjetunionen fra at angribe Europa - men også afholde de europæiske værtslande fra at udvikle deres egne atomvåben.

Ideen var, at USA’s allierede ikke selv havde brug for at bygge atomvåben, så længe de amerikanske holdt russiske angreb fra døren.

Siden da er mange af koldkrigsbaserne for længst blevet tømt for masseødelæggelsesvåben igen, men på Incirlik-basen har de altså ligget gemt i 60 år.

Atomvåben er limen, der holder NATO sammen

Men hvorfor har USA stadig 250 tons atomvåben opmagasineret i Tyrkiet?

Ifølge Hans Kristensen, der leder atomoplysningsprogrammet for tænketanken Federation of American Scientists, er det fordi, at bomberne har en enorm symbolsk værdi for forholdet mellem Tyrkiet og USA.

De fungerer som en slags lim i NATO’s forsvarssammenhold henover Atlanten, forklarer han.

- Bomberne viser USA’s villighed til at komme Tyrkiet til undsætning, hvis de skulle blive angrebet. Samtidig har USA også atomvåben i fem andre lande foruden Tyrkiet, og man frygter, at hvis de trækkes ud af ét land, så vil de andre også af med deres.

Et amerikansk B-2 Spirit-bombefly smider en B61 atombombe et ukendt sted.

Derfor vil det ifølge Hans Kristensen være en enorm mistillidserklæring overfor Tyrkiet, som kan få betydning for USA’s forhold til hele NATO-samarbejdet, hvis atomvåbnene bliver fjernet.

Samtidig kan det også stække USA’s muligheder for at operere militært i Mellemøsten.

Amerikanerne frygter nemlig at miste adgang til den strategisk vigtige Incirlik-luftbase, der har været brugt som springbræt til luftangreb i både Syrien og Afghanistan, hvis bomberne trækkes hjem, fortæller Hans Kristensen.

Tyrkiet kan bruge atombomberne mod USA

Alligevel er der for første gang i 60 år snak om at hente bomberne hjem.

Hans Kristensen forklarer, at det skyldes, at det politiske og sikkerhedsmæssige klima i Tyrkiet er ved at nå et punkt, hvor amerikanerne føler sig nødsaget til at sikre sig, at våbnene ikke bliver truet.

- USA er bange for, at de på et senere tidspunkt kan blive presset op i et hjørne, hvor de ser uprofessionelle ud, og bliver tvunget til at trække bomberne ud under endnu mere fjendtlige forhold, forklarer han.

Det er på Incirlik-basen i Tyrkiet, kun lidt mere end 100 kilometer fra den syriske grænse, at USA har opmagasineret atombomberne.

Skulle den politiske situation mellem Tyrkiet og USA forværres, kan Tyrkiet i værste fald bruge atombomberne mod USA.

- Man kan godt forestille sig, at hvis situationerne forværres, kunne Tyrkiet lægge et 'låg' på basen og bruge den til at afpresse amerikanerne, siger Hans Kristensen.

Atomvåben kan blive angrebet under transport

Men at flytte de 250 tons atombomber er ikke en ufarlig operation.

Skal bomberne over Atlanten, skal de nemlig løftes op af deres underjordiske beskyttelsesrum og rulles ind i militærfly på specialbyggede vogne.

En gruppe specialtrænede amerikanske soldater under en øvelse på I Incirlik-basen i 2009. Deres opgave er at bevogte atombomberne.

Selvom det ifølge Hans Kristensen ville ske i dybeste hemmelighed og under massiv beskyttelse fra Incirlik-basens amerikanske sikkerhedsvagter, er der stadig en risiko for, at rygtet om manøvren slipper ud.

- Den mest simple form for ravage, man kan forestille sig, er, at nogen udenfor basen skyder granater ind efter bomberne. Det ville selvfølgelig være en forfærdelige situation, siger han.

Samtidig er der en risiko for, at nogen vil forsøge at kæmpe sig gennem sikkerhedsforanstaltningerne for at stjæle bomberne, mens de er ude i det fri. Chancen for, at det sker, er dog følge Hans Kristensen meget lille, og B61-bomberne ville først skulle bygges om, før de kan bruges.

Atombomberne opbevares i sikrede bokse under flyhangarer som disse på Incirlik-basen

- Bomberne er fyldt med alverdens sikkerhedssystemer, som gør, at de ikke kan bruges uden de rigtige koder. Men man vil kunne skille dem ad og bruge delene til at lave nye atomvåben, forklarer han.

Vil indvarsle en ny fase i forholdet mellem USA og Tyrkiet

Ifølge Hans Kristensen er en atom-tilbagetrækning som den, USA nu overvejer, aldrig set før. Derfor er det også svært at spå om, hvad der kommer til at ske med de 50 masseødelæggelsesvåben.

- Jeg ved ikke, om tilbagetrækningen bliver en realitet. Men situationen skal nok forværres noget, før en tilbagetrækning kommer til at ske, siger han.

Til gengæld er der ikke megen tvivl om, at en evakuering af de sidste amerikanske atomvåben i Tyrkiet kun vil forværre de to landes indbyrdes forhold.

- Det ville betyde, at vi rykker ind i en helt ny fase, hvor USA og Tyrkiet ikke længere har tiltro til hinanden som allierede.