Trump led et stort nederlag i nat - men det betyder ikke, at han er dødsdømt i 2020

16x9
U.S. President Donald Trump delivers remarks at a campaign rally at the Rupp Arena in Lexington, Kentucky, U.S., November 4, 2019. REUTERS/Yuri Gripas Foto: Yuri Gripas / Ritzau Scanpix

Her er tre nedslag i nattens amerikanske valgresultater.

I går blev der afholdt valg i en række amerikanske delstater. Det endte med at blive en god nat for Demokraterne.

Men hvor meget burde vi egentlig udlede af nattens resultater, der næsten enstemmigt er blevet udlagt som et stort nederlag til Donald Trump, i forhold til det kommende præsidentvalg?

Her følger tre nedslag.

Præsidentens parallelunivers

Præsident Trump holdt valgmøde for den upopulære republikanske guvernør Matt Bevin i mandags. Her sagde Trump, at det ville være et kæmpe personligt nederlag for ham, hvis Demokraterne vandt guvernørposten i Kentucky. Det var netop, hvad der endte med at ske. Republikanerne tabte guvernørvalget i en stat, som Trump vandt med 30 procentpoint i 2016.

At guvernøren tabte, er dog næppe Trumps skyld. Bevin er en af USA's mest kontroversielle og upopulære guvernører og tabte snævert til Andy Beshear, der er sønnike til delstatens tidligere demokratiske guvernør, Steve Beshear, der var en meget populær herre. Læg dertil, at Kentucky siden Anden Verdenskrig kun har haft tre republikanske guvernører.

Med andre ord er det ikke nogen sensation, at Matt Bevin endte med at tabe.

Men Trump ville ikke være Trump, hvis han ikke lynhurtigt gik i gang med at skabe sin egen fortælling om, hvad der skete i Kentucky. I præsidentens parallelunivers er der tale om, at Trumps fremmøde næsten fik vendt et stensikkert republikansk nederlag til en overraskende sejr.

Forstadsvælgerne fravælger Republikanerne

Her er, hvad der faktisk skete i går: Historien gentog sig selv.

At Demokraterne vandt en storsejr ved sidste års midtvejsvalg skyldtes i høj grad, at partiet klarede sig godt i forstæderne. Det samme var tilfældet i går, hvor forstadsvælgere igen i hobetal fravalgte Republikanerne. Fortsætter denne udvikling, kan den få afgørende betydning for udfaldet af præsidentvalget i 2020.

Nattens resultater stiller samtidig skarpt på, hvorfor præsident Trump primært taler til basen af hvide arbejderklassevælgere. Denne strategi udlægges ofte som en sikker opskrift på at tabe næste års præsidentvalg.

Men hvad nu, hvis strategien er præsidentens bedste (læs: eneste) håb for at opnå genvalg?

Hvis Trump vurderer, at han får svært ved at vinde mange af forstadsvælgerne tilbage i 2020, må han selvsagt ud og mobilisere andre vælgergrupper. Det mest oplagte er i så fald at forsøge at mobilisere de millioner af hvide arbejderklassevælgere, der ikke stemte i 2016. Disse amerikanere udgør faktisk en stor del af det potentielle vælgerkorps i de seks delstater, som kommer til at afgøre næste års præsidentvalg.

Med andre ord har præsident Trump potentielt en kæmpestor hær af arbejderklassevælgere i reserve. Hvis det altså lykkes at mobilisere disse sofavælgere, hvilket er nemmere sagt end gjort. Men måske er det Trumps bedste bud på at få fire år mere i Det Hvide Hus.

Det kan Demokraterne lære af nattens valgsejre

En sidste lille ting: Hvis nattens demokratiske sejre lærte os én ting, så er det igen, at Demokraterne klarer sig bedst, når de stiller med kandidater, der er tilpas moderate politisk, men samtidig har potentiale til at begejstre den progressive base.

Nu skal man som bekendt passe på med at vove pelsen et år inden præsidentvalget: men det er næppe injurierende at pointere, at ovenstående beskrivelse ikke just passer på den venstreorienterede Elizabeth Warren eller den uinspirerede Joe Biden, som i skrivende stund er de mest sandsynlige bud på at blive præsident Trumps modkandidat næste år.