Alle spår om Trumps vinderchancer - men husk disse fire vigtige pointer

16x9
Donald Trump. Foto: Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Pas på med at tillægge mediernes prognoser om næste års præsidentvalg for megen værdi.

Om lige præcis ét år ved vi, hvem vinderen af det amerikanske præsidentvalg er.

Af samme årsag skorter det ikke på bud på, hvor gode eller dårlige præsident Trumps odds for at opnå genvalg mon er.

Fremfor at sætte procentsatser på vil jeg komme med fire pointer om, hvilke indikatorer der er værd at holde øje med frem mod valgdagen - og hvad man som USA-interesseret dansker ikke bør tillægge for meget værdi.

1. Det er ikke til at sige endnu, om Trump bliver genvalgt

Lad os starte med den vigtigste pointe: Det er på nuværende tidspunkt ikke til at sige, om Donald Trump står til at få fire år mere i Det Hvide Hus.

Usikkerheden blev ironisk nok opsummereret ganske godt af det amerikanske analysebureau Moody's, der i sidste måned forudsagde, at præsident Trump er storfavorit til at vinde næste års præsidentvalg.

Ironien skal ses i, at Moody's prognose er bygget op omkring en lang række forbehold. For eksempel at de nuværende økonomiske nøgletal og præsidentens opbakning skal være uændret på valgdagen.

Nå ja, og så må valgdeltagelsen heller ikke være meget lavere eller højere sammenlignet med tidligere præsidentvalg, hvis prognosen skal holde.

Med andre ord skal der meget lidt til, før Moody's prognose rammer fuldstændig skævt. Det samme kan selvsagt siges om de prognoser, hvor Trump står til at tabe med et brag næste år.

2. Præsidentvalg bliver afgjort i delstaterne

Det burde være en banal pointe, at amerikanske præsidentvalg bliver afgjort i delstaterne. Jeg vil dog gentage denne banalitet, da medierne fokuserer alt for meget på amerikansk politik på landsplan, eksempelvis ved at referere til nationale meningsmålinger.

I realiteten bliver præsidentvalget i 2020 afgjort i seks delstater: Pennsylvania, Wisconsin, Michigan, North Carolina, Arizona og Florida.

I mere end 40 ud af USA's 50 delstater stemmer flertallet af vælgerne nemlig enten typisk demokratisk eller republikansk, og disse stater er derned afgjort på forhånd.

Som USA-korrespondent burde man af samme årsag blive beordret til at bo på skift i de seks svingstater fra næste sommer og frem til valgdagen fremfor at tilbringe tiden i demokratiske storbyer som New York, Los Angeles, Chicago eller Washington.

Med andre ord skal der stilles skarpt på disse seks delstater.

Eksempelvis er der på landsplan et relativt flertal af amerikanere, der synes, at præsident Trump burde impeaches og afsættes. Men i de seks delstater, der efter alt at dømme kommer til at afgøre præsidentvalget, er et klart flertal af amerikanere faktisk imod at impeache og afsætte præsidenten.

3. Drop de hypotetiske meningsmålinger

Apropos nationale markører: Medierne elsker at skrive historier baseret på hypotetiske meningsmålinger mellem den siddende præsident og hans mulige modkandidater.

Men disse målinger rammer historisk set ikke plet, særligt ikke et år før valgdagen.

Datajournalisterne fra FiveThirtyEight undersøgte i 2016, hvorvidt disse hypotetiske match up-målinger har vist sig at ramme plet på valgdagen. Konklusionen var, at hypotetiske meningsmålinger foretaget et år inden valgdagen i gennemsnit ramte elleve procentpoint forbi i forhold til det faktiske valgresultat.

Jeg gentager: 11 procentpoint.

Medierne burde lade være med at bruge tid på hypotetiske målinger, hvor præsident Trump eksempelvis lige nu får hug af Joe Biden, Elizabeth Warren og Bernie Sanders.

Og hvis medierne alligevel ikke kan holde sig fra det, fordi der sikkert desværre er annoncekroner i det, burde man som minimum tydeliggøre for læserne, at målingerne historisk set skyder helt ved siden af.

4. Fortiden kan gøre os klogere på fremtiden

Udfaldet af amerikanske valg bliver af medierne typisk dækket med et meget stort fokus på skandaler, personer, mærkesager og samtaler med et absurd lille udpluk af den amerikanske befolkning.

Selvom underholdningsværdien er i højsædet, burde medierne hellere fokusere mere på de såkaldte fundamentals-modeller, der hæfter sig ved den siddende præsidents opbakning, den økonomiske vækst, og hvilket parti der har magten i Det Hvide Hus.

Så var det nemlig ikke kommet bag på medierne, at det ville blive et tæt præsidentvalg i 2016, som Donald Trump sagtens kunne vinde. Ligeledes var man i mediebranchen heller ikke blevet overrasket over Demokraternes store sejr ved sidste års midtvejsvalg.

Det er i hvert fald den lektie, jeg har lært, efter at have taget gruelig fejl tidligere: Samfundsvidenskabelige modeller er typisk bedre til at forudsige udfaldet af amerikanske valg, end medierne er.