Udland

Norge slår arktisk alarm: - Russiske fly simulerer angreb

Truslen fra Rusland får Norge til at genoverveje forsvaret af den nordlige og tyndt befolkede del af landet.

I Bodø nord for polarcirklen ligger de armerede betonhangarer spredt som græsklædte muldvarpeskud lige over for den civile lufthavn.

To missilbevæbnede F-16-fly står klar til missioner fra Nordeuropas største jagerflybase.

Ofte må de på vingerne flere gange i døgnet for at identificere russiske militærfly på vej ned langs den norske kyst.

Norsk F-16-jagerfly i hangar i Bodø i Norge.

F-16-flyene udgør en vigtig del af NATO-beredskabet, nemlig alliancens Quick Reaction Force, luftens udrykningsenhed.

Enheden skal identificere de ukendte fly, der nærmer sig norsk luftrum og dermed NATO-territorium, og om nødvendigt gøre det klart for dem, at de er nødt til at ændre kurs.

Vi har også haft episoder, hvor russiske fly har simuleret angreb mod norsk territorium

Lars Christian Aamodt, generalmajor

Et barometer for forholdet mellem Øst og Vest

Den slags missioner var en tilbagevendende del af virkeligheden under Den Kolde Krig, hvor mellem 500 og 600 sovjetiske fly om året afprøvede og udfordrede NATO-beredskabet i Norge.

Efter Sovjetunionens opløsning faldt tallet til mellem tre og fem ubudne besøg om året.

Men siden begyndelsen af 2000-tallet er antallet af udrykninger fra Bodø steget støt. I 2007 blev 32 russiske fly identificeret, i 2018 var tallet nået op på 100.

Startbrølet fra F-16-flyene er med andre ord blevet et barometer for forholdet mellem Øst og Vest.

Truende tæt på grænsen

Fra at have været et lavspændingsområde er området nord for polarcirklen nu præget af militær oprustning og intens øvelsesaktivitet - ikke mindst på russisk side.

Et russisk militærfly er fotograferet fra et norsk jagerfly.

- Rusland viser styrke og etablerer sig som en magt, man skal tage hensyn til, og de bruger militære og andre virkemidler for at få den pointe frem, forklarer Lars Christian Aamodt.

Han er generalmajor i det norske forsvars operative hovedkvarter, der er boret 800 meter ind i fjeldet ved Reitan, 20 kilometer nordøst for Bodø.

- Det er et mere selvhævdende Rusland, som øver og træner mere, men også i nye områder vest for Norge. Vi har også haft episoder, hvor russiske fly simulerer angreb mod norsk territorium. Det foregår i internationalt luftrum. Det er sådan set ikke forbudt, men heller ikke udtryk for godt naboskab, siger generalmajoren.

Arktisk alarm

Den øgede aktivitet går igen på den norske side af grænsen.

Skudsalver giver dagen igennem genlyd mellem fjeldene i det 265 kvadratkilometer store øvelsesterræn ved Porsangermoen i Finnmarken.

Indtil for nylig var kasernen stort set lukket ned. I 1980'erne boede der 1500 mand, men for et år siden var der kun 100 tilbage til at passe de tomme bygninger og uddanne NATO-allierede i vinterkrigsførelse.

- Vi havde skåret forsvaret ned til et absolut minimum, så vi nærmest bare havde en politistyrke langs grænsen, forklarer garnisonens nye øverstkommanderende, oberst Jørn Erik Berntsen.

Men siden har det norske forsvar slået arktisk alarm.

Et russisk militærfly er fotograferet fra et norsk jagerfly.

Oprustning i Finnmark

Mange års nedskæringer er afløst af investeringer i mandskab og materiel.

Det er blevet besluttet at købe nye jagerfly, ubåde og overvågningsfly og at styrke forsvaret af Finnmark. Et område, der er dobbelt så stort som Danmark, hvor der lever flere rensdyr end mennesker, og hvor ikke mindst klimaet rummer sine udfordringer for militæret.

150 mænd og kvinder udgør nu starten på det, der skal blive en panserinfanteribataljon på 700 mand. Et vigtigt politisk signal, forklarer oberst Berntsen.

- Med den strategiske beliggenhed, Finnmark har, siger det sig selv, at vi må markere, at der er noget, vi vil tage vare på ved at have vort eget nationale forsvar i Finnmark, og det er det, vi er i gang med at bygge op, siger han.

Et russisk militærfly er fotograferet fra et norsk jagerfly.

Vil vinde russisk respekt

Udover en ny panserinfanterienhed har Finnmark også fået sin egen afdeling af det norske Heimevernet. En styrke baseret på lokale værnepligtige, hvor medlemmerne efter seks måneders grunduddannelse har status som en slags deltidssoldater.

Med andre ord har de storpolitiske spændinger for længst spredt sig til Arktis, men det er dog ikke noget, der holder oberst Berntsen vågen om natten:

- Jeg tror, at Rusland, som alle andre lande, forstår, at et land med respekt for sig selv må forsvare de værdier, man står for, og derfor har vi brug for et nationalt forsvar. Det tror jeg, russerne respekterer os for, siger obersten.