KOMMENTAR: Derfor er det ikke utænkeligt, at Trump til sidst fældes af sine egne

16x9
Præsident Donald Trump Foto: Win Mcnamee / Ritzau Scanpix

Politik er et kynisk spil om magten, og det er en fatal fejl at tro, præsident Trump har politiske superkræfter, der gør ham urørlig.

Hvor mange partifæller ville vende præsidenten ryggen under en eventuel rigsretssag?

Dette spørgsmål har optaget medierne og meningsdannerne, nærmest lige siden Donald Trump blev taget i ed som USA's 45. præsident 20. januar 2017.

Modsat tidligere spekulationer har spørgsmålet nu faktisk fået dagspolitisk relevans.

Demokraterne har indledt en såkaldt impeachment inquiry, en forundersøgelse til en mulig rigsretssag. Det er efterhånden en lille måneds tid siden.

Sidenhen kan man vist roligt konstatere, at udviklingen ikke just er gået præsident Trumps vej.

Det afgørende spørgsmål består fortsat, skulle der komme en rigsretssag: Vil mindst 20 republikanske senatorer gå imod deres partifælle og afsætte præsidenten på tærsklen til et valgår?

Det kan bestemt ikke længere udelukkes.

Trump er ikke urørlig

I medierne er der en tendens til at tilskrive præsident Trump nærmest magiske superkræfter og en aura af urørlighed. Præsidentens tårnhøje opbakning blandt republikanske vælgere og partifællernes modvilje til at gå op imod Trump har med tiden givet præsidenten et nærmest mytisk strejf i medierne, hvor Trump gerne karakteriseres som "Teflon Don.

Det er utvivlsomt tilfældet, at Donald Trump har udvist en bemærkelsesværdig evne til at ride stormen af, selv efter afsløringen af ellers ødelæggende politiske skandaler.

Men jeg tror, at vi skal være påpasselige med at falde i den fælde at tro, at præsidenten kan slippe af sted med hvad som helst.

Enhver er sin egen lykkes smed

I sidste ende er politik et kynisk spil om magten, hvor enhver er sin egen lykkes smed. Næstekærlighed er der ikke meget af i politik – særligt ikke overfor en mand som præsident Trump, som ikke just kan beskrives som en kordreng, der holder sig til kristendommens bud om at elske og tilgive andre mennesker eller for den sags skyld partifæller.

Med andre ord er det ikke svært at se et scenarie for sig, hvor tilpas mange republikanske kongresmedlemmer går imod Trump, hvis de vurderer, at det styrker deres egen politiske position frem mod valget næste år.

Hvorvidt det kommer dertil er selvsagt ikke til at sige på dette tidlige tidspunkt. Men det ville være en fatal fejl at tro, at udfaldet er givet på forhånd.

Utilfredsheden med Trump tager til

Beslutningen om oprindeligt at ville afholde det kommende G7-topmøde på præsidentens eget golfresort, Ukraineskandalen der ikke vil forsvinde, og tilbagetrækningen fra Syrien er alle sammen beslutninger, der har vakt forargelse og modstand i Washington langt ind i republikanske rækker.

Samtidig har der været et folkeligt skred i befolkningen, når det kommer til spørgsmålet, hvorvidt der skal indledes en rigsretssag mod præsident Trump. Vel at mærke ikke til præsidentens fordel.

Et skred i støtten i Senatet?

Set i det lys var det måske ikke så overraskende, at Fox News-studieværten Chris Wallace søndag påstod, at en højtplaceret republikansk kilde i Washington havde fortalt ham, at der på nuværende tidspunkt er 20 procent sandsynlighed for, at tilpas mange republikanske senatorer ville danne fælles front med Demokraterne og fjerne partifællen Trump fra præsidentembedet, skulle der komme en rigsretssag.

Hvorvidt de 20 procent er for højt eller for lavt sat i denne ombæring er egentlig lidt ligegyldigt for den overordnede pointe. Vi kan i hvert fald konstatere, at utilfredsheden er ved at tage til i republikanske rækker, hvilket Trump kan takke sig selv for.

Er Trump i farezonen?

Spørgsmålet er dog fortsat, om Republikanerne vitterlig vender præsidenten ryggen på tærsklen til et valgår.

Ifølge den tidligere republikanske senator og flittige Trump-kritiker Jeff Flake ville mindst 35 republikanske senatorer stemme imod præsident Trump ved en rigsretssag, hvis afstemningen var hemmelig.

Men som bekendt er afstemningen ikke hemmelig, og præsidenten har tårnhøj opbakning blandt republikanske vælgere.

Omvendt kan der ikke være nogen tvivl om, at der er en stigende frustration og desperation i republikanske rækker over Donald Trumps ageren. Man kan nærmest lugte angstsveden, der spreder sig hos republikanske strateger, som frygter, at partiet vil blive trynet ved næste års præsident- og kongresvalg, hvis ikke Trump skifter kurs. Det store antal af republikanske kongresmedlemmer, der har valgt ikke at genopstille, er en god indikator på denne frygt.

Med andre ord har transformationen af Det Republikanske Parti de seneste fire år betydet, at mange republikanere ikke længere kan genkende deres hæderkronede parti, som er blevet til Trumps Parti.

Spørgsmålet er, om denne transformation kommer til at koste præsident Trump dyrt, når det kommer til stykket.