KOMMENTAR: Toprådgivers fortalelse er den rygende pistol, som Demokraterne har ventet på

16x9
Donald Trumps stabschef Mick Mulvaney. Foto: Leah Millis / Ritzau Scanpix

Diskussionen raser i USA om, hvorvidt præsident Trumps stabschef var ude i en fortalelse eller en tilståelse.

Man kan vist roligt sige, at Donald Trumps stabschef, Mick Mulvaney, ikke havde den bedste dag på kontoret i går.

Stabschefen kom nemlig under en pressekonference til at sige, hvad der indtil videre kun er blevet spekuleret i: At USA's præsident tilbageholdt militærhjælp til Ukraine for at presse landet til at indlede undersøgelser, hvis formål i høj grad er at diskreditere præsidentens politiske opposition.

Udtalelsen satte med det samme gang i spekulationerne i Washington: Er stabschefens fortalelse den rygende pistol, som Demokraterne har ventet på?

Mulvaney mod medierne

Præsidentens stabschef tog efterfølgende afstand fra sine udtalelser under pressebriefingen. I en skriftlig erklæring slog Mulvaney blandt andet fast, at der "absolut ikke havde været noget quid pro quo (noget for noget, red) mellem ukrainsk militærstøtte og nogen undersøgelse omhandlende 2016-valget".

Hvis nogen skulle have fået den fikse ide, skyldes det ifølge Mulvaney, at medierne "endnu engang havde valgt at misforstå mine kommentarer for at fremme en biased og politisk heksejagt mod præsident Trump".

Hvis det ikke var så forudsigeligt, at Det Hvide Hus ville komme med den sædvanlige "fake news"-anklage, ville Mulvaneys erklæring næsten være morsom.

Det er mildest talt en kreativ forsvarsstrategi at ville vende diskussionen til mediernes angivelige sammensværgelse mod præsident Trump, når enhver med en internetforbindelse kan se og høre, hvad Mulvaney faktisk sagde til pressebriefingen.

En fortalelse eller en tilståelse?

Lytter man til stabschefens svar under pressebriefingen, burde der ikke være nogen tvivl om, at det, som Mulvaney beskriver, netop er et quid pro quo:

Ukrainerne får den militærstøtte, som Kongressen uforpligtende havde bevilliget til regeringen i Kiev, såfremt der blandt andet indledes en undersøgelse, der skal kulegrave en konspirationsteori om, at Demokraterne pressede den daværende ukrainske regering til medvirke til, at Trump kunne blive præsident.

En konspirationsteori, som præsidentens partifælle og tidligere rådgiver for indenlandsk sikkerhed, Tom Bossert, har affejet som værende ikke bare “en konspiration, men fuldstændig tilbagevist” og ”uden validitet”.

Stabschefen underminerede Trump

Mulvaneys kommentarer er opsigtsvækkende, fordi stabschefen punkterede Det Hvide Hus' udmeldinger om, at der ikke har været tale om quid pro quo.

Indtil i torsdags havde Det Hvide Hus afvist, at det midlertidige stop for militærhjælpen var et forsøg på at presse Ukraine. Under pressebriefingen i går sagde stabschefen så, at Trump-administrationen faktisk tilbageholdt militærhjælpen for at få Ukraine til blandt andet at undersøge konspirationsteorien om ukrainsk indblanding på vegne af Demokraterne ved det amerikanske præsidentvalg 2016.

Hvis man så Mulvaneys pressekonference, var det tilsyneladende netop sådan en studehandel, som stabschefen bekræftede. Vel og mærke forsynet med en frisk kommentar til de fremmødte journalister, at der faktisk ikke var noget som helst dubiøst over sådan en forespørgsel:

- Slap af. Det sker hele tiden.

Demokraternes rygende pistol

Man må formode, at Demokraterne ikke kommer til at slappe af i kølvandet på Mulvaneys slingrekurs. Spørgsmålet stiller nærmest sig selv for oppositionen:

Hvis det vitterligt er tilfældet, at den slags politiske afpresninger "sker hele tiden", burde der vel ikke have været nogen nævneværdig grund til efterfølgende at afvise udlægningen af en politisk quid pro quo så kraftigt, som Mulvaney gjorde?

Og hvis det vitterligt er tilfældet, at "det sker hele tiden", hvorfor gør Det Hvide Hus sig så bemærkelsesværdig store anstrengelser for at hemmeligholde indholdet af præsidentens samtaler med den ukrainske præsident for Kongressen?

Og hvis afpresningen er fuldstændig efter bogen, hvorfor skal præsident Trumps personlige advokat Rudy Giuliani så spille sådan en fremtrædende rolle; en rolle der vakte stor intern bekymring i Det Hvide Hus?

Uanset hvad svaret på disse spørgsmål er, vil Demokraterne i Kongressen føle, at de med Mulvaneys fortalelse – som oppositionen udlægger som en tilståelse - nu har fået den rygende pistol, der med statsgaranti vil resultere i en rigsretssag mod præsident Trump.