Brexit

Det store overblik: Her er scenarierne for Johnson og Brexit

En aftale er blevet godkendt i EU, men der er lang vej, før Brexit er et overstået kapitel.

Torsdag aften har EU's 27 stats- og regeringschefer sagt ja til den aftale, som EU og Storbritannien indgik torsdag eftermiddag.

Det var første skridt på vejen til et endeligt farvel til Storbritannien i EU.

Men før de kan sige helt farvel, skal den nye Brexit-aftale stemmes i gennem det britiske parlament. Og her kan udspille sig en række forskellige scenarier.

Aye!

Hvis et flertal stemmer for den nye aftale er det afgjort, at Storbritannien forlader EU med en aftale. Derefter skal EU’s stats-og regeringschefer selv stemme om den og formelt godkende aftalen - torsdag gav de bare deres nik til, at de var klar.

Det kan meget vel ske, at der ikke er tid til at udarbejde den lovgivning, der skal på plads for at implementere aftalen om to uger.

Men om man etablerer en teknisk udskydelse, mens det arbejde laves, eller man får det plads efter udmeldelsen er uklart. Sikkert er det, at Storbritannien vinker farvel til deres medlemsskab af EU.

No!

Hvis et flertal af de britiske parlamentsmedlemmer stemmer nej til den nye aftale, skal regeringen bede EU om udsættelse af Brexit indtil 31. januar 2020.

Årsagen den nye Benn-lov, der blev vedtaget i september for netop at blokere for, at Storbritannien forlader ud af EU om to uger uden en aftale.

Hvilke muligheder er der, hvis de stemmer nej?

Udsættelse

Hvis parlamentet afviser Johnsons aftale, og EU godkender Johnsons anmodning om en udsættelse forbliver Storbritannien medlem af EU på endnu ubestemt tid.

No deal-Brexit

Hvis parlamentet afviser Johnsons aftale, og EU afviser at give Storbritannien endnu en udsættelse, forlader Storbritannien EU uden en aftale 31. oktober.

Mange politikere og analytikere mener, at det er klart det værste scenarie for Storbritannien, da briterne vil ryge ud af både toldunionen og det indre marked fra den ene dag til anden uden en overgangsordning eller en aftale på plads for det samarbejde, der skal afløse Storbritanniens medlemsskab af EU.

Derudover etableres straks en hård grænse mellem Irland og Nordirland, og den tanke er hverken briterne, irerne eller resten af EU begejstrede for. 

Årsagen er, at man er bange for, at den voldelige og blodige uro, der varede 30 år og kostede 3500 mennesker livet, blusser op igen. 

Grænsen var en knast i forhandlingerne. Hverken EU eller briterne ønskede en hård grænse for at respektere fredsaftalen fra 1998. Omvendt skal EU beskytte det indre marked, og med Storbritannien uden for EU er der behov for en grænse af en art.

Et andet scenarie i denne kategori er, at Johnson afviser at bede EU om mere tid.

Johnson har sagt, at han "hellere vil falde død om i en grøft" og meldinger af den art fik ham hevet i retten, hvor en af regeringens advokater for få uger siden lovede en skotsk domstol, at premierministeren nok skal overholde landets love. 
Sker det, at Johnson alligevel trodser loven, kan han se til frem til flere dage i retten.

Imens vil politikere i Storbritannien, der er modstandere af en no deal-Brexit forsøge at finde en juridisk vej uden om regeringen for at bede EU om udsættelse.

Ny Brexit-afstemning

Der er snak om, at Labour vil stemme for Johnsons aftale, men kun hvis der klistres en afgørende tilføjelse i bunden: At aftalen skal sendes til folkeafstemning.

Der er også dem, der afviser at stemme for Johnsons aftale og i stedet arbejde for at samle nok stemmer i parlamentet til at gennemføre en ny folkeafstemning.

Uanset hvad kræver en folkeafstemning, at man beder EU om en udsættelse.

Den skal EU godkende. Men det er kun få uger siden, at Merkel og Macron lod sive, at en folkeafstemning var en god nok grund til at bede om en sådan udsættelse.

Det er uklart, hvor mange bokse der skal være på stemmesedlen. 

Skal man nøjes med at stemme ja eller nej til selve aftalen? Eller skal man også kunne stemme om at forblive medlem af EU. Det er der stor uenighed om.

Valg

Hvis det ikke lykkes at få Brexit-aftalen på plads inden 31. oktober, er det sandsynligt, at den britiske regering igen vil forsøge at få et nyvalg.

I Storbritannien afholder man faste valg hvert femte år, og ethvert valg derimellem skal godkendes af totredjedeles flertal ved en afstemning i Underhuset.

Boris Johnson har allerede forsøgt at udskrive valg to gange, men blev stemt ned.

Modstanderne af en No deal-Brexit ville sikre sig, at Johnson bad EU om mere tid og dermed satte en stopper for et farvel til EU uden en aftale 31. oktober. 

Men hvis Johnsons aftale stemmes ned lørdag, og han beder EU om mere tid, og EU godkender det, kan han forvente at få lov at kalde briterne til parlamentsvalg.

Der er dog to veje mere frem mod et parlamentsvalg.

Hvis Johnsons aftale stemmes ned, kan han blive mødt med et mistillidsvotum. 

Oppositionen har ventet med at hive det op af baglommen, da man vil have risikoen for en No deal-Brexit oktober 31. oktober taget af bordet..

Selv hvis Boris Johnsons aftale med EU bliver vedtaget af parlamentet, kan det sagtens ske, at briterne snart skal til stemmeurnerne. 

For Johnson står i spidsen for en mindretalsregering, der har tabt stort set hver eneste afstemning, siden han blev premierminister og en sådan regering er i sagens natur uarbejdsdygtig. 

Med en vedtaget aftale er No deal ikke en risiko mere, og Johnson kan få sit valg.

Storbritannien bliver i EU

Dette scenarie er det mest usandsynlige, som det ser ud nu, men er der noget, de seneste tre års forhandlinger har vist, er det, at Brexit er uforudsigeligt.

Storbritannien kan selv annullere artikel 50 og dermed fortryde Brexit.

Det afgjorde EU-domstolen i december 2018.

Det er dog ikke noget, den nuværende regering med Boris Johnson i spidsen har planer om, så det er næppe sandsynligt, medmindre der kommer en ny regering.

Det kan ske, hvis der som ventet snart kommer et valg i Storbritannien.

Labour, der er det ledende parti i oppositionen har dog afvist, at det er partiets politik. Partiet havde årskonference i september og vedtog at gå til valg på at forhandle en ny aftale hjem med EU og sende den til folkeafstemning.

Der er dog andre partier, der ikke er bange for at annullere udmeldelsen af EU. Det er De Liberale Demokrater, der har oplevet stor medvind i meningsmålingerne den seneste tid - også efter de på partiets årskonference i september vedtog, at de går til valg på at annullere artikel 50 og dermed forblive medlem af EU.

Det er langt fra usandsynligt, at aftalen bliver afvist af Underhuset.

Udover at bagstopperen er lavet om og selve ordet er ude af aftalen, er aftalen mest af alt en revideret udgave af den aftale, som den tidligere premierminister Theresa May forhandlede hjem med EU og fik afvist af det britiske parlament hele tre gange.

Flere partier har allerede været ude og afvise Boris Johnsons nye aftale.

Det rejser sig blandt andet om lederen af regeringens afgørende støtteparti DUP fra Nordirland, Arlene Foster, og lederen af oppositionspartiet Labour, Jeremy Corbyn.