Er hun Trumps nye førsteudfordrer?

16x9
Elizabeth Warren har i den grad lagt sig i spidsen i det demokratiske kandidatfelt, vurderer Mirco Reimer-Elster. Foto: Shannon Stapleton / Ritzau Scanpix

Efter nattens tv-debat ligner det, at Elizabeth Warren har overtaget Joe Bidens rolle som frontløberen, forfølgerne vil fælde.

Demokraternes primærvalgskamp har hen over sommeren udviklet sig sådan, at der i det rekordstore kandidatfelt kun er to seriøse bud på frontløbere: Den tidligere vicepræsident Joe Biden og senator Elizabeth Warren.

Men hvem af disse to kandidater, der faktisk er det bedste bud på at blive Trumps modstander ved præsidentvalget næste år, herskede der mildest talt uenighed om i analytikerkorpset, da sommeren gik på hæld.

Skal man dømme ud fra nattens fjerde demokratiske tv-debat, kan der til gengæld ikke herske nogen tvivl om, at de demokratiske præsidentkandidater samstemmende vurderer, at det er Elizabeth Warren, der har den gule førertrøje på.

Warren lignende en vinder

Man skal selvsagt passe på med at overvurdere betydningen af en enkelt tv-debat. Men Elizabeth Warren understregede i nat, hvorfor det er hende, der har momentum i valgkampen, og hvorfor senatoren af bookmakerne anses for at være storfavoritten til at blive præsident Trumps modstander næste år.

Warren fik suverænt mest taletid i nattens debat, ikke mindst fordi senatoren denne gang kom under kraftig beskydning fra konkurrenterne.

Warren undviger eksempelvis fortsat spørgsmålene om, hvorvidt hendes politiske program kommer til at resultere i, at den amerikanske middelklasse skal betale mere i skat. Faktatjek: det kommer den i så fald til.

Men modsat de tidligere tv-debatter betød Warrens favoritstatus, at der i nat faktisk var kandidater på scenen, der åbent udfordrede og kritiserede senatoren. De mest åbenlyse eksempler på denne nye konfrontatoriske strategi var den unge borgmester Pete Buttigieg og den moderate senator Amy Klobuchar, der med denne aggressive strategi fik tilegnet sig forholdsvis meget taletid.

Biden kom igen under pres

Skal man tro den gængse udlægning hos de amerikanske medier, meningsdannere og bookmakere, er Joe Biden nu den forhenværende favorit, der langsomt men sikkert styrer mod sit politiske otium.

I nattens debat kom den tidligere vicepræsident da også igen under pres; ikke fordi konkurrenterne gik hårdt til ham, men takket været moderatorernes spørgsmål om sønnike Hunter Bidens forretningsaktiviteter i udlandet, mens Biden havde været USA's vicepræsident.

Det er selvsagt alt for tidligt at skrive Joe Bidens politiske nekrolog. Der er en fare for, at medierne og meningsdannerne begår den samme fejl som vi – ja, det gælder også for mit vedkommende - begik med hensyn til Donald Trumps kandidatur og opbakning i meningsmålingerne i 2016, hvor Trump igen og igen blev sendt til tælling, uden at det faktisk skete.

Men nattens debatpræsentation kommer næppe til at afhjælpe mediernes fortælling om, at Biden fremstår rusten og usammenhængende.

Tværtimod illustrerede nattens debat, at andre moderate kandidater som Amy Klobuchar og Pete Buttigieg har lugtet blod og med deres angreb på den nye frontløber Warren prøver at markedsføre sig som mere gangbare moderate alternativer end Barack Obamas tidligere vicepræsident.

For mange deltagere drænede debatten

Nattens rekordstore antal af deltagere taget i betragtning, var det forventeligt, at størstedelen af kandidaterne ville forsøge, men have svært ved at brænde igennem. Af samme årsag blev debatten også langt mere konfronterende end tidligere i valgkampen, da det for mange kandidater så småt er ved at være sidste udkald.

Der er rift om pladsen til at blive Demokraternes kandidat til præsidentvalget i 2020.
Der er rift om pladsen til at blive Demokraternes kandidat til præsidentvalget i 2020. Foto: Chip Somodevilla / Ritzau Scanpix

Men for mange kokke fordærver som bekendt maden, og det samme må desværre siges at være tilfældet for nattens tv-debat, hvor antallet af deltagere var med til at dræne debatten.

Der er lang tid igen

Afslutningsvis er det igen værd at minde om, at der er lang tid igen.

De første primærvalg afholdes først i begyndelsen af februar, og det store flertal af stemmeberettigede demokrater er fortsat i tvivl om, hvorvidt de vil stemme i primærvalgene, og hvilken kandidat de i så fald stemmer på.

Tv-debatterne er typisk med til at forme en fortælling om, hvordan valgkampen udvikler sig, men ændrer typisk ikke dynamikken i valgkampen eller momentum i meningsmålingerne.

Så selvom nattens fjerde demokratiske tv-debat demonstrerede, at Demokraterne i Elizabeth Warren har fået en ny førsteudfordrer til præsident Trump, er det ikke ensbetydende med, at det også bliver Warren, der løber med nomineringen næste år.