Brexit

Sender dronningen et hemmeligt signal? Her er fem ting du skal holde øje med i dronning Elizabeths tale

I dag åbner dronningen Storbritanniens parlament, og mange er spændte på talens indhold - og på dronningens valg af tøj.

Spekulationerne spredte sig som en steppebrand. Var det et signal fra dronningen?

Det var sommeren 2017, og dronningen mødte op i Westminster for at holde sin traditionelle tale, der åbner parlamentet og præsenterer regeringens planer for den kommende tid.

Det var kort efter det parlamentsvalg, hvor Theresa May knebent fortsatte som Storbritanniens premierminister og lovede, at “Brexit means Brexit” (Brexit betyder Brexit, red.), og at hun nok skulle gennemføre Storbritanniens farvel til EU.

Men allerede ved sin fremtoning brød Dronning Elizabeth II med traditionerne.

I stedet for krone og den kongelige kåbe havde dronningen taget en blå frakke på med en blå hat med blå blomster, der havde en gul midte. Hvor var det nu, man havde set det før?

Dronningens outfit mindede en smule om et kendt blåt flag med gule stjerner, og det fik kommentatorerne i gang.

- Det var så pudsigt, at der må have været en lille bagtanke bag, siger Peter James Stark, der er britisk statsborger og arbejder som kommunikationsrådgiver i Danmark.

Analyserne på TV og Twitter var uden ende, men hoffet kommenterede aldrig sagen.

Dronningens tale er klokken 12.30 dansk tid og kan ses live på tv2.dk.

Hvad kan vi forvente af overraskelser denne gang? Og hvad skal du holde øje med - udover dronningens tøj? TV 2 giver dig her fem nedslag at holde skarpt øje med.

1. Brexit er det store spøgelse

Alle spidser ører for at høre, hvad Johnsons regering ser af muligheder for igen at blive den økonomiske og politiske stormagt, som Storbritannien engang var uden EUs regler og stramme greb. Denne tilbagevenden til fordums tiders storhed var en af kongstankerne bag Brexit.

Derudover er det også værd at lægge mærke til, hvordan Johnson omtaler Brexit, mener Peter James Stark.

Er det med de skarpe ordvalg fra de seneste uger om, at Storbritannien forlader EU “dø om så det gælder”, eller toner han ned og åbner dermed en dør på klem for en udskydelse og peger i stedet mod de intense forhandlinger, hans regering har haft med EU henover weekenden?

2. Hvor meget lover han briterne?

Det store spøgelse er, at ingen endnu ved, om det ender med en no-deal Brexit eller om Johnsons regering har forhandlet en aftale hjem, der kan løse den gordiske knude, som det er at opnå en godkendelse af både EU’s resterende 27 lande og af Storbritanniens parlament.

- Han vil have den her tale, hvor han lover 2000 nye politimænd, den største investering i sundhedsvæsenet nogensinde, bedre infrastruktur og bredbånd til alle. Han fælder med andre ord lige et pengetræ, siger Peter James Stark.

Der er dog ingen, der ved, hvor mange penge regeringen har at gøre godt med.

- Men Johnson ønsker sig brændende et valg, og derfor kan vi forvente en tale fuld af valgløfter, hvormed han håber at kunne skrue op for opbakningen i befolkningen, forklarer Peter James Stark.

3. Skaber Johnson problemer for dronningen igen?

Johnsons tale ventes at blive langt mere politisk, end der er tradition for.

Som regel holdes talen efter et valg, men denne gang falder den noget utraditionelt i en tid, hvor mange forventer, at et parlamentsvalg er lige om hjørnet.

- Den kan godt komme til at have karakter af et valgmanifest, siger Peter James Stark.

Og det er problematisk for Johnson. Dronningen skal som i Danmark holdes ude af politik og i hvert fald ikke anvendes til at “reklamere” for et parti forud for et kommende valg.

Derfor skal en regering passe på med, hvad den beder dronningen sige. Men Boris Johnson har som politiker og premierminister ikke tradition for at passe på.

- Jeg kan godt forestille mig, at hun kommer til at sige noget kontroversielt, spår Peter James Stark.

Seerne skal holde øje med oppositionens reaktion efter talen og høre, hvad de skyder efter ham med i de kommende dages debat, mener han.

Johnson har allerede en gang bragt dronningen i en ubekvem situationen, da han bad hende godkende den suspendering af parlamentet, der senere blev kendt ulovlig af Højesteret. Vi kan forvente et ramaskrig, hvis han politiserer dronningen igen.

4. De sjove traditioner

Det er i forvejen en sprængfarlig tale, dronningen skal holde.

Det er dog ikke derfor, at Yeomen of the Guard (dronningens bodyguards, red.) skal gennemsøge parlamentets kældre for sprængstof. Men det skal de forud for regentens ankomst og hendes tale - og det er ikke for sjov, selv om det i dag bare er en tradition.

Den korte historietime: De skal forhindre endnu et “gundpowder plot” som det, de oplevede i 1605. 5. november forsøgte Guy Fawkes og fire andre at sprænge parlamentet i luften. Det var tanken at gøre det, den dag parlamentet åbnede og dermed dræbe kong James I og aristokratiet i House of Lords. Men planen slog fejl, og i stedet blev de fem mænd henrettet.

Yeomen of the Guard

Det er ikke den eneste tradition, der har rod i kampen mod kongemagten.

På dagen for parlamentets åbning tages et parlamentsmedlem som gidsel af kongefamilien og anbringes på Buckingham Palace, mens dronningen er i parlamentet i Westminster.

I dag er det bare for sjov, men da der i midten af 1600-tallet var borgerkrig mellem kong Charles I og parlamentet, var det for at sikre, at monarken vendte sikkert hjem igen.

Gidslet er som regel godt underholdt og løslades, så snart dronningen er hjemme igen.

Buckingham Palace

Dronningen holder talen i Overhuset, og Overhusets vagt, der kaldes Black Rod, henter derfor Underhusets medlemmer, så snart dronningen har taget plads, for at de kan se talen.

Men hver gang smækker de døren lige for næsen af ham.

Det sker som et symbol på Underhusets uafhængighed fra kongefamilien, og Black Rod skal derefter banke på tre gange, før de åbner døren igen og følger med ham til Overhuset, hvor de stiller sig i den modsatte ende af dronningens trone.

Den nuværende Black Rod er Sarah Clarke, som er den første kvinde på den post.

5. Johnson kan tabe dronningens tale - hvad sker der så?

Efter dronningens tale samles de folkevalgte parlamentsmedlemmer i Underhuset og debatterer talens indhold som er regeringens planer for Storbritannien.

Premierministeren sparker debatten i gang, og der er afsat seks dage til den debat. Bagefter skal Underhusets medlemmer stemme om talen: Kan den godkendes?

Som regel har en premierminister intet at frygte. Underhuset plejer at stemme for og dermed vedtage regeringens program, men Johnson har allerede tabt syv afstemninger. De eneste syv han har prøvet som premierminister. Den slags er aldrig sket før i Storbritannien. Så har Johnson noget at frygte med sin dronningetale?

Sidste gang en tale blev stemt ned var i 1924, hvor en konservativ leder afholdt en sådan tale uden et flertal bag sig. Efter nederlaget gik han af og Labour tog magten.

- Hvis Boris Johnson taber afstemningen - og det er bestemt en mulighed - vil det fremskynde det parlamentsvalg, som de fleste regner med kommer inden længe. For det betyder jo, at Boris Johnson ikke har flertal for sit politiske program, siger Peter James Stark.

- Britisk politik er i opbrud, og det eneste, vi er sikre på for tiden, er, at det bliver underholdende at følge.