Trump: Vi har tre muligheder mod tyrkerne

Tyrkiets invasion har sat et større geopolitisk spil i gang og kan i sidste ende få store konsekvenser for landet.

Efter Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien gør Donald Trump på Twitter klart, hvilke løsninger han ser på den tilspidsede situation, nu hvor hans tidligere allierede bliver bombet.

- Vi har en af tre muligheder: Send tusindvis af tropper og vind militært, ram Tyrkiet hårdt finansielt og vind med sanktioner, eller faciliter en aftale mellem Tyrkiet og kurderne, skriver han.

Og præsidenten virker til at hælde mest til løsning nummer to. I hvert fald havde han efterfølgende en uddybende kommentar til nyhedsbureauet Reuters:

- Vi kommer måske til at gøre noget meget, meget hårdt i forhold til sanktioner og andre finansielle ting.

Allerede mandag luftede Trump tanken om at 'fuldkommen ødelægge og udslette Tyrkiets økonomi'.

Stop for våbensalg

Den tyrkiske invasion har vakt international opstandelse, og Norge og Sverige sagde torsdag, at man vil stoppe med salg af våben til Tyrkiet.

Kurdiske veteraner demonstrerer foran FN's kontorer i Syrien mod, at kurderne er blevet 'ladt i stikken'
Kurdiske veteraner demonstrerer foran FN's kontorer i Syrien mod, at kurderne er blevet 'ladt i stikken' Foto: Delil Souleiman / Ritzau Scanpix

Det er et tiltag, som to af den danske regerings støttepartier er særdeles positive over for.

- Danmark bør ligesom de andre nordiske lande stoppe alt eksport af militært udstyr. Vi kan ikke forsvare at sælge våben til et land, der bruger dem mod en allieret i kampen mod international terrorisme, siger SFs formand, Pia Olsen Dyhr, til Ritzau.

Også i Enhedslisten bakker de op:

- Vi skal i den grad følge Norges og Sverige eksempel, siger Eva Flyvholm.

Den svenske udenrigsminister, Ann Linde, opfordrer til en fælles EU-embargo, der skal brede forbuddet til resten af Europa.

De 10 største danske eksportvarer til Tyrkiet

  • Malme og metalaffald 1,6 mia. kr.
  • Medicinske og farmaceutiske produkter 910 mio. kr.
  • Maskiner og -tilbehør til industrien 442 mio. kr.
  • Kraftmaskiner og motorer 428 mio. kr.
  • Organiske kemikalier 342 mio. kr.
  • Specialmaskiner til forskellige industrier 262 mio. kr.
  • Elektriske maskiner og apparater 236 mio. kr.
  • Diverse forarbejdede varer 197 mio. kr.
  • Kemiske materialer og produkter 191 mio. kr.
  • Tekniske og videnskabelige instrumenter 174 mio. kr.

Kilde: Danmarks Statistik.

Derfor invaderer Tyrkiet

Selvom den kurdiske YPG-milits har hjulpet med at bekæmpe Islamisk Stat, betragter Tyrkiet dem som en terrororganisation. Den stærke kurdiske politiske gren PKK betragtes ligeledes som en terrororganisation af både EU og USA.

Kurdere i Syrien og Tyrkiet

Det kurdiske område var en del af Det Osmanniske Rige indtil 1. verdenskrig. Efter krigen blev grænserne trukket, så kurderne blev delt imellem fire lande.

I det nordøstlige hjørne af Syrien lever omkring to million kurdere. Siden borgerkrigen i Syrien brød ud, har de syriske kurdere fået en vis kontrol med deres område.

I det sydøstlige Tyrkiet lever omkring 12 millioner kurdere.

I det nordlige Irak lever omkring fem-seks millioner kurdere.

I det vestlige Iran lever omkring seks-syv millioner kurdere.

Kilde: CIA Factbook.

Netop PKK og YPG har kæmpet for, at det 13 millioner mennesker store kurdiske mindretal i Tyrkiet kan få et område med selvstyre. Noget de så ud til at få i det nordlige Syrien, efter de hjalp i kampen mod IS.

Og det er netop en af grundene til Tyrkiet invasion og besættelse af den 30 kilometer brede sikkerhedszone - de ønsker under ingen omstændigheder, at militante kurdiske styrker skal have kontrol med et område, der grænser op til Tyrkiet.

Tyrkiet ønsker desuden en sende mindst en million syriske flygtninge tilbage til dette område.

Bekymring for IS-fanger

Et af de store internationale hovedbrud, der er fulgt med den tyrkiske invasion, er de 12.000 fanger, kurderne tog i forbindelse med nedkæmpningen af IS.

Fanger, som Trump tidligere har udtalt er Tyrkiets ansvar nu.

Det er i dette område, at tyrkerne og kurderne nu kæmper.
Det er i dette område, at tyrkerne og kurderne nu kæmper. Foto: TV 2 Danmark

Problemet er bare, at de fængsler og lejre, hvor IS-krigerne sidder, ligger uden for den 30 kilometers bufferzone, tyrkerne vil besætte.

Og det vækker bekymring rundt om i verden - ikke mindst i Danmark og Europa, der frygter, at de snart kan se frem til IS-krigere, der vender hjem.

For situationen er sådan, at 2000 af fangerne stammer fra andre lande end Syrien og Irak, og med tyrkiske bomber regnende om ørerne, har kurderne fået andet at tænke på end at bevogte fængslerne.

- Vi har gentagne gange opfordret andre lande til at tage ansvaret for deres tilfangetagne statsborgere, der er medlemmer af IS. Men vi har ikke fået noget svar, siger en talsmand for Den Syriske Demokratiske Hær, der primært udgøres af den kurdiske YPG-milits, Amjed Osman.