Trump begår ”den største fejl i sit præsidentskab” - men han var advaret

16x9
Trump trodser partifællerne og trækker de amerikanske soldater ud af Syrien. Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Fremfor at samle tropperne til den forestående rigsretssag har Trump lagt sig ud med partifællerne over den tyrkiske militæroperation.

Præsident Trump står på tærsklen til en rigsretssag, og folkestemningen går ikke præsidentens vej. Tværtimod er der nu i nogle målinger et flertal af amerikanere, der ønsker Trump fjernet fra præsidentembedet ved hjælp af impeachment-processen.

Hvordan er Trump endt i det morads? Det var ikke ligefrem, fordi han ikke var advaret. Trump har nemlig været ved at begå den store fejl før.

I december 2018 annoncerede USA's præsident, Donald Trump, efter en telefonsamtale med den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, at han agtede at trække de amerikanske soldater ud af Syrien.

Udmeldingen blev mødt med et tværpolitisk ramaskrig i Washington. Både forsvarsminister, James Mattis, og Trumps særlige udsending mod IS, Brett McGurk, valgte at træde tilbage i protest.

Seks måneder senere trak præsidenten i land og imødekom den massive kritik ved alligevel ikke at trække alle amerikanske tropper hjem.

Med den ballade det gav sidst, er det svært at forstå Trumps strategi i forbindelse med tilbagetrækningen fra det nordøstlige Syrien. Beslutningen har allerede mødt stor modstand blandt republikanerne hjemme i USA.

Senatorerne skal tage slåskampen

Der er lige nu meget, der tyder på, at der kommer en rigsretssag mod præsident Trump. I så fald kommer Senatet, hvor Republikanerne sidder på flertallet, til at få afgørende betydning. Kongressens andet kammer bliver så kamppladsen, hvor Trumps politiske liv - foreløbigt - bliver afgjort.

Præsidenten skal satse på partifællernes loyalitet. Ellers bliver han som den første præsident i amerikansk historie afsat.

Derfor gælder det for Trump om at holde sig på god fod med senatorer som Lindsey Graham og Marco Rubio, der har indflydelse i partiet og ydermere er dygtige retorikere, der - hvis alt går vel for Trump - skal tale hans sag på landsdækkende tv.

Trump trodsede senatorerne

I stedet for at konsultere de to senatorer, der blandt andet sidder i de udenrigspolitiske udvalg i Senatet, traf Trump egenrådigt i weekenden den - måske - skæbnesvangre beslutning at trække amerikanske tropper ud af det nordøstlige Syrien.

Og det fik Rubio til tasterne:

Trump-administrationen er ved at begå ”alvorlig fejl”, advarede Rubio.

Lindsey Graham gik skridtet videre og valgte at ringe ind til tv-programmet 'Fox & Friends' – som præsidenten ser regelmæssigt – for at klage over, at Trumps beslutning både var ”impulsiv”, ”kortsigtet” og ”uansvarlig”.

Senatoren advarede også om, at der ville være tale om ”den største fejl i hans præsidentskab”, såfremt Trump ikke trak i land.

Det er værd at holde øje med nu

I de kommende dage er der to ting, der er værd at holde særligt øje med:

1. Trækker Trump i land?

Grundlæggende bliver det selvfølgelig interessant at se, hvordan præsident Trump reagerer på den nye situation, nu hvor Tyrkiet har påbegyndt kamphandlingerne.

Møder Trump den tyrkiske invasion med ”total økonomisk ødelæggelse”, som han truede med på Twitter?

2. Danner Republikanerne og Demokraterne fælles front mod Trump?

Det havde den republikanske senator Lindsey Graham gentagne gange truet præsident Trump med, såfremt Tyrkiet skulle invadere Syrien.

I nat dansk tid annoncerede Graham på Twitter, at han sammen med sin demokratiske kollega Chris Van Hollen har drøftet et tværpolitisk forslag, der skal fremlægges i Senatet, og som sanktionerer den tyrkiske invasion.

Spørgsmålet er, om Grahams udmelding sætter Det Hvide Hus under pres til selv at sanktionere tyrkerne, eller om vi får et åbent opgør mellem Kongressen og Det Hvide Hus.

Skulle Senatet vedtage sanktioner mod Tyrkiet, kan det føre til et veto fra Trump. Og sker det, så risikerer Trump for første gang, at Kongressen nedstemmer et veto fra Trump.

Det kræver godt nok mindst to tredjedele af stemmerne i begge Kongressens kamre at ophæve et veto fra præsidenten.

Men Trumps håndtering af den tyrkiske invasion i Syrien kan godt vise sig at være en sag, der faktisk formår at mønstre så stor tværpolitisk opbakning i USA's ellers polariserede politiske liv, at selv størstedelen af partifællerne undsiger præsidenten.

Medmindre præsidenten altså vælger at følge USA's folkevalgte og selv vælger at gå ned ad sanktionssporet i de kommende dage.