Her er indianerhøvdingen, der kan snuppe Nobels Fredspris for næsen af Greta Thunberg

16x9
Raoni Metuktire under et møde i Paris i 2014, hvor han forsøgte at sætte fokus på fældningen af Brasiliens regnskov. Foto: Francois Guillot / Scanpix Denmark

Indianerhøvdingen Raoni Metuktire er blandt favoritterne til at få Nobels Fredspris 2019. Han er næsten 90 år og blev født i en stenalderverden.

Der er ingen som ved, præcis hvornår Raoni Metuktire blev født, men det var nok på et tidspunkt omkring 1930.

Vi, folket fra Amazonas, er fulde af frygt. Det vil I også snart være

Raoni Metuktire, indianerhøvding

Dengang boede Kayapo-folket dybt inde i regnskoven i Amazonas. De levede som et stenalderfolk, der vandrede fra sted til sted i skoven, og ingen af dem havde nogensinde hørt om årstal, måneder og ugedage.

Stammens største bekymring var fjendtlige indianere, og ingen af dem havde nogensinde mødt en hvid mand.

Da Raoni Metuktire blev 15 år, besluttede han sig for at få en piercing i underlæben.

I løbet af fire måneder fik den unge mand sat større og større skiver i læbehullet, så underlæben til sidst kom til at dominere hele hans ansigt.

Men læbepiercingen var ikke kun til pynt. Den skulle også skræmme stammens fjender.

Underlæben fortalte de mennesker, den unge mand mødte på sin vej, at han var villig til at dø for sin skov - altså hvis de forstod Kayapo-folkets symboler.

Raoni Metuktire har stadig pladen i underlæben. Han er i dag næsten 90 år gammel, og hans kamp for at bevare den regnskov, han voksede op i, har nu strakt sig over fire årtier.

Raoni drikker en cola i 2009.
Raoni drikker en cola i 2009. Foto: Stringer/brazil / Scanpix Denmark

- Jeg blev født i skoven, og for længe siden begyndte jeg at kæmpe. Ikke bare for mig selv, men for vores børn og oldebørn, siger Raoni Metuktire i et interview med organisationen Survival International.

Oplysningerne om hans tidlige livshistorie stammer fra hjemmesiden raoni.com, der er oprettet for at støtte hans sag.

Mødet med de hvide

I februar 2019 blev han nomineret til Nobels Fredspris, og han er blandt favoritterne til at få den.

Dog har den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg bedre odds hos bookmakerne. Det skyldes hendes lidt over 13 måneder lange skolestrejke for klimaet, der har gjort hende verdenskendt i en rasende fart.

Raoni Metuktire gik slet ikke i skole.

Han var til gengæld den første Kayapo-indianer, der mødte hvide mennesker.

Hjælp mig, før det er for sent!

Raoni Metuktire, indianerhøvding

Det skete i 1954, hvor de to pionerer Cláudio og Leonardo Villas-Bôas nåede frem til stammens område inde i skoven. De to søgte efter passende steder til veje og lufthavne på vegne af den brasilianske regering.

Mødet mellem de tre mænd gav den nysgerrige Raoni Metuktire hans første viden om verden uden for den enorme skov.

Belgiens kong Leopold 3. rejste til Brasilien, efter han abdicerede. Her mødte han Raoni og skrev om mødet i bogen 'La Fête Indienne'.
Belgiens kong Leopold 3. rejste til Brasilien, efter han abdicerede. Her mødte han Raoni og skrev om mødet i bogen 'La Fête Indienne'. Foto: La Fête Indienne, Léopold de Belgique

Cláudio og Leonardo Villas-Bôas var brødre, og begge var venligt stemt over for de indfødte i skoven, så den unge indianer fik lov til at følge dem i et år, hvor de lærte ham portugisisk.

Over et halvt århundrede efter fremkalder mødet med de hvide dog ikke kun glade minder hos Raoni Metuktire.

- Før vi blev kontaktet, var alt godt. Vi havde ikke mange sygdomme. Men da de hvide kom, bragte de mange problemer med sig. Sygdomme dræbte mange fra mit folk, fortæller han til Survival International.

Og det var bare begyndelsen.

Vi må beskytte Jorden. Hvis vi ikke gør det, vil den store vind komme og ødelægge skoven

Raoni Metuktire, indianerhøvding

På hans sprog bliver de hvide kaldt "kuben", der betyder "de andre".

Dem kom der mange flere af, og fordi Raoni Metuktire blev ambassadør for sin stamme, mødte han mange af dem. Blandt andet Brasiliens præsident Juscelino Kubitschek og Belgiens tidligere konge Leopold 3., inden han løb ind i filminstruktøren Jean Pierre Dutilleux i 1973.

Raoni og Jean Pierre Dutilleux på fransk tv i forbindelse med udgivelse af biografien 'Raoni: Memoirs of an Indian Chief' i 2010.
Raoni og Jean Pierre Dutilleux på fransk tv i forbindelse med udgivelse af biografien 'Raoni: Memoirs of an Indian Chief' i 2010. Foto: Thomas Coex / Scanpix Denmark

En dødsdom omstødes

Jean Pierre Dutilleux kunne se potentiale i den unge indianer, og han har en stor del af æren for, at Raoni Metuktire i dag har mødt to paver, popstjernen Sting, tre franske præsidenter og den britiske prins Charles.

Raoni byder den britiske prins Charles velkommen til Brasilien under et besøg i 2009.
Raoni byder den britiske prins Charles velkommen til Brasilien under et besøg i 2009. Foto: Vanderlei Almeida / Scanpix Denmark

Men mødet mellem filminstruktøren og indianerhøvdingen kunne have fået et helt andet udfald.

Jean Pierre Dutilleux besøgte nemlig Kayapo-folket på et tidspunkt, hvor konflikten mellem de hvide og indianerne var rødglødende.

De brasilianske myndigheder havde bygget en vej gennem Kayapoernes område, og der var forsøg på at udrydde indianerne ved at kaste tæpper inficeret med koppevirus ned til indianerne fra luften, fortæller Jean Pierre Dutilleux i sin dokumentarfilm 'Txucaramae'.

Raoni nyder en pibe tobak under et møde i Rio i 2012.
Raoni nyder en pibe tobak under et møde i Rio i 2012. Foto: Vanderlei Almeida / Scanpix Denmark

Rige jordspekulanter sendte desuden lejemordere ind i skoven for at drive indianerne ud af de skovområder, spekulanterne havde købt billigt af Brasiliens regering. Skovområderne blev solgt med den klausul, at alle områder med indianere tilhørte indianerne. Det problem løste lejemorderne.

Derfor ville Kayapo-stammens mænd dræbe hele filmholdet som hævn, men Raoni Metuktire modsatte sig beslutningen, og det reddede Jean Pierre Dutilleuxs liv.

Høvdingens beslutning grundlagde et venskab og resulterede i filmen 'Raoni'.

Den udkom i 1977, var indtalt af filmstjernen Marlon Brando og satte fokus på indianernes problemer. Filmen blev nomineret til en Oscar og gjorde Raoni Metuktire berømt.

Pave Frans støtter også indianernes kamp.
Pave Frans støtter også indianernes kamp. Foto: Handout / Vatikanet

Jean Pierre Dutilleux tog efterfølgende indianerhøvdingen med rundt i verden, hvor han kunne aflevere sit budskab:

- Mit navn er Raoni. Jeg er høvding for Kayapoerne. Folk ødelægger skoven, udrydder vildtet, sårer mit folk dødeligt, dræber Jorden. Hjælp mig, før det er for sent!

Fra stenaldermand til celebrity

En af dem, der lyttede til indianeren, var rockstjernen Sting, der blev introduceret for den opsigtsvækkende mand fra regnskoven af Jean Pierre Dutilleux.

Sting med Raoni Metuktire under en koncert for Amnesty International 12. oktober 1988.
Sting med Raoni Metuktire under en koncert for Amnesty International 12. oktober 1988. Foto: Antonio Scorza / Scanpix Denmark

Mødet med Sting resulterede i, at Raoni Metuktire kom med verdensstjernen til koncert, og at Sting involverede sig i organisationen Rainforest Foundation, der samler penge ind med det formål at købe regnskov, så tømmerbaronerne ikke kan fælde den.

Projektet fik blandt andet støtte fra Frankrigs daværende præsident, Jaques Chirac, pave Johannes Paul 2. og Spaniens kong Juan Carlos, og det lykkedes at opkøbe 180.000 kvadratkilometer skov.

Sting og Raoni i 1989, hvor sangeren hjalp indianerne i deres kamp for at bevare regnskoven.
Sting og Raoni i 1989, hvor sangeren hjalp indianerne i deres kamp for at bevare regnskoven. Foto: Yves Sieur / Scanpix Denmark

Trods berømmelsen forblev høvdingens hjem stadig en primitiv hytte i regnskoven, men med årene har han ofte forladt den for at tale sit folks sag.

Her er han for eksempel til en gallamiddag for velgørenhed i New York 24. september i år:

Raoni Metuktire i New York i september 2019.
Raoni Metuktire i New York i september 2019. Foto: Ritzau Scanpix

Og her er han til filmfestivalen i Cannes 24. maj:

Raoni Metuktire før screeningen af filmen 'Sibyl' i Cannes.
Raoni Metuktire før screeningen af filmen 'Sibyl' i Cannes. Foto: Loic Venance / Scanpix Denmark

Men selvom han har rige venner, siger Raoni Metuktire, at han ikke bryder sig om penge.

- På Kayapo-sproget kalder vi jeres penge "piu caprim", "de sørgelige blade", fordi de er en død og ubrugelig ting, der kun gør fortræd og bringer sorg, skriver han i et læserbrev i The Guardian.

Opråbet i 2019

Han blev nomineret til Nobels Fredspris 2019 af en gruppe brasilianske antropologer, der mener, han er "et levende symbol på kampen for at beskytte naturen og oprindelige folks rettigheder i Amazonas" og er "respekteret i hele verden for et liv dedikeret til vores planets overlevelse".

I det hele taget har 2019 været et år, hvor folk igen er begyndt at lytte til Raoni Metuktires advarsler.

Det skyldes blandt andet den store mængde brande i regnskoven, der skabte store nyhedshistorier over det meste af verden i sommer.

Raoni Metuktire planter et træ under et besøg i Frankrig i 2011.
Raoni Metuktire planter et træ under et besøg i Frankrig i 2011. Foto: Alain Jocard / Scanpix Denmark

Brandene fik Raoni Metuktire til at skrive et læserbrev til alle os i den såkaldt civiliserede verden, som han kalder "de indfødtes folks fælles fjende".

Brevet bærer overskriften 'Vi, folket fra Amazonas er fulde af frygt. Det vil I også snart være'.

- Det, I gør, vil ændre verden og ødelægge vores hjem. Men det vil også ødelægge jeres eget hjem, står der i brevet, der blev offentliggjort i The Guardian.

- Vi indånder alle den samme luft, vi drikker alle det samme vand, vi lever alle på denne ene planet. Vi må beskytte Jorden. Hvis vi ikke gør det, vil den store vind komme og ødelægge skoven. Så vil I føle den frygt, vi føler, slutter brevet.

Modtageren af Nobels Fredspris 2019 offentliggøres fredag 11. oktober klokken 11.