Skulptur vil mindes terrorofre - mødes med afsky

16x9
Jeff Koons' blomster Foto: Stephane De Sakutin / Ritzau Scanpix

Masser af anerkendte kunstværker har mødt kritik efter deres offentliggørelse. Se listen nederst i artiklen.

Paris fik denne uge en ny skulptur.

I parken Jardin des Champs-Élysées afslørede den amerikanske popart-kunstner Jeff Koons sit værk 'En buket tulipaner', der er skænket som en gave og er et symbol på amerikanerens sympati for de 130 ofre for terrorangrebet i storbyen i 2015.

Men på trods af det sympatiske budskab bliver skulpturen mødt med kritik, hån og afsky.

Jeff Koons karakteristiske ballonformer blev kort efter offentliggørelsen kaldt for "11 anusser monteret på en stilk" af den franske filosof Yves Michaud, som også mener, at skulpturen er pornografisk.

Også klummeskribenten Eric Naulleau mente, at Jeff Koons "pådutter Paris sin dårlige tulipanbuket" og kaldte - ligesom flere andre Twitter-brugere - skulpturen "forfærdelig."

Koons har officielt givet skulpturen til Paris. Men det viste sig, at han kun havde doneret ideen. Derfor skulle byen betale 3,5 millioner euro - over 26 millioner kroner - for materialer og installation af kunstværket.
Koons har officielt givet skulpturen til Paris. Men det viste sig, at han kun havde doneret ideen. Derfor skulle byen betale 3,5 millioner euro - over 26 millioner kroner - for materialer og installation af kunstværket. Foto: Stephane De Sakutin / Ritzau Scanpix

Franskmænd forsøgte at stoppe projektet

Men kommentarerne om udseendet på skulpturen er ikke alt.

Allerede inden den var oppe, vakte den debat. 24 prominente kunstnere, museumsdirektører og kulturpersonligheder skrev et åbent brev for at frasige sig gaven til byen.

Først og fremmest lyder det, at skulpturen ikke giver indtryk af, at den har nogen forbindelse til terrorangrebets ofre, hverken dens udseende, inspireret af Frihedsgudindens løftede hånd, eller placeringen, som er langt fra gaderne, hvor terrorangrebet skete.

**

Perspektiv

Jeff Koons
Jeff Koons Foto: Ben Stansall / Scanpix Denmark

Solgte verdens dyreste statue

Kunstneren Jeff Koons solgte i maj 2019 skulpturen 'Kaninen' for 91,1 millioner dollar - over 620 millioner kroner - på auktion.

Skulpturen indtog dermed pladsen som det dyreste stykke kunst, der er solgt af en nulevende kunstner.

I det hele taget er Jeff Koons kendt for at appellere til de super-rige kunder - det på trods af, at han flere gange er blevet dømt for plagiat. Senest i november 2018, hvor retten dømte ham til at betale en million kroner til en reklamemand for at have kopieret konceptet fra en fransk reklame fra 1985 i et af sine værker.

***

Mod intentionen kommer 'En buket af tulipaner' til at fremstå som en reklamesøjle for Jeff Koons, mener kunstnerne, som kalder den "opportunistisk" og endda "kynisk."

Kunstneren har under hele debatten stået fast på, at skulpturen er "et symbol på minder, optimisme og heling", og Paris' borgmester, Anne Hidalgo, fastholder da også sin støtte til den.

Kigger man tilbage i historien, er skulpturen langt fra den eneste, der har fået en hård fødsel med negative røster.

I listen her kan du dykke ned i nogle af de offentlige kunstværker, der har skabt mest debat i ind- og udland.

Kontroversielle skulpturer og kunstinstallationer

Eiffeltårnet i Paris

Siden er kritikken som bekendt vendt, og tårnet er i dag et af Paris' mest betydningfulde varemærker. Foto: Stephane De Sakutin / Ritzau Scanpix
I forbindelse med Verdensudstillingen rejste entreprenøren Gustave Eiffel det karakteristiske tårn i 1889. Tårnet blev kritiseret for at skæmme bybilledet og ligne en gimmick frem for et seriøst kunstværk.

'The Garden' i Aarhus

På trods af kritikken fik kunstudstillingen efterfølgende Havekulturfondens Hæderspris 2018 og 25.000 kroner. Foto: TV 2
I Danmark har vi også historier om kontroversielle kunstværker. I 2018 overmalede kunstner Katharina Grosse Mindeparken i Aarhus med rød og hvid akrylmaling som en del af Aros-udstillingen 'The Garden'. 

'Colonnes de Buren' i Paris

I dag er 'Colonnes de Buren' et populært sted at tage selfies for turister. Foto: Philippe Lopez / Ritzau Scanpix
Franskmanden Daniel Buren står bag kunstinstallationen 'Colonnes de Buren' i det elegante Palais-Royals gård i Paris. Installationen blev beskyldt for at være et kritisk brud med stilen i det historiske område, da det blev opført i 1985-86.

'Vietnam Veterans Memorial' i Washington

Foto: Yuri Gripas / Ritzau Scanpix
I 1982 blev dette mindested for dræbte soldater i Vietnam-krigen opført i Washington af den universitetsstuderende Maya Lin.
Hun havde vundet opgaven i en designkonkurrence, men hendes nytænkende udformning faldt ikke i god jord. Stenen, som består af sort granit med navnene på de døde ingraveret, blev kritiseret for at bryde med traditionerne for mindesten og ikke være storslået nok til formålet. 

Louvres pyramide i Paris

Louvres pyramide er i dag et feteret stykke arkitektur. Foto: Julien De Rosa / Ritzau Scanpix
Den kinesisk-amerikanske arkitekt Ieoh Ming Pei skabte pyramiden over kunstmuseet Louvre i 1989. Den enorme konstruktion af stål og glas fik museumsdirektør André Chabaud til at sige op i protest. 
Pyramideformen blev samtidig beskyldt for at skabe associationer til sataniske symboler. 

'Dreamspace V' i England

Besøgende kunne gå indeni den enorme, oppustelige 'Dreamspace X'. Foto: Scanpix Denmark
Den oppustelige kunstinstallation 'Dreamspace V' fra 1996 er ikke kontroversiel på grund af sit udseende, men på grund af sin historie. 
I 2006, da installationen var placeret i Durham, England, løsrev den sig fra sine fæstninger og svævede afsted med 30 personer indeni. 
Installationen kolliderede med en pæl, hvilket kostede to personer livet.   

'Christian IV' i København

Billedet her er fra opstillingen af skulpturen i maj 2019. Under kongen kan man se Rundetårn, Børsen og Rosenborg, som udgør fundamentet. Foto: TV 2 Lorry
Den seks meter høje statue af Christian IV står i dag foran Børsen på Slotsholmen i København.
Projektet er dog støt på en række bump på vejen, da kommunens billedkunstudvalg oprindeligt vendte tommelfingeren nedad, fordi man fandt, at "skulpturen ikke afspejler et samtidigt kunstudtryk, og derfor mangler tilstrækkelig begrundelse og relevans i nutiden."
Siden blev beslutningen dog ændret, så skulpturen til 1,8 millioner alligevel kom op

'Tilted Arc' på Manhatten

Den store metalplade delte Foley Federal Plaza op i to. Foto: Scanpix Denmark
Skulpturen 'Tilted Arc' - tiltet bue - af Richard Serra stod på Foley Federal Plaza mellem 1981 og 1989. 
Den 40 meter lange væg blev kaldt direkte grim af kritikere, som mente, den ødelagde pladsen. Selv efter flere år stod kritikken på, og det blev til sidst besluttet at fjerne den på trods af kunsterens ønske om, at den skulle blive