Hongkong indfører maskeringsforbud efter måneders uroligheder
Demonstrationerne har stået på i flere måneder. Demonstranterne mener, at en ny ville bryde aftale fra 1997.
For at modarbejde voldsomme demonstrationer i Hongkong har regionens leder, Carrie Lam, fredag meldt, at hun vil indføre et maskeringsforbud .
Det oplyser hun på et netop afholdt pressemøde.
- Vi tror på, at den nye lov vil have en forbyggende effekt mod demonstrationer og hjælpe politiet med ordenshåndhævelse, siger Lam.
Forbuddet mod ansigtstildækning træder i kraft ved midnat lokal tid. Det er dog fortsat ikke klart, om forbuddet gælder alle demonstrationer eller kun illegale.
Risikerer et års fængsel
Ifølge Hongkong Free Press er loven en yderst sjælden kolonilov, der blev indført i 1922, og den har ikke været brugt siden 1967. Ifølge avisen risikerer man mere end et års fængsel, hvis man overtræder loven.
Sommeren over har der været udbredte protester i Hongkong - udløst af et kontroversielt lovforslag. Særligt slemt var det tirsdag 1. oktober, hvor flere tusinde gik på gaden for at vise deres utilfredshed med centralstyret i Kina. 15 blev såret - en blev skudt.
Modstandere af forslaget siger, at det - hvis det blev en realitet - ville undergrave frihedsrettighederne i Hongkong og gøre det nemmere at udlevere borgere i Hongkong til retsforfølgelse i Kina.
En lov, som demonstranterne mener er et brud på den aftale, der blev indgået mellem Kina og og Storbritannien 1. juli 1997, da Hongkong gik fra at være under britisk kontrol til at være under kinesisk.
Lovforslaget er trukket tilbage
Aftalen lød "et land, to systemer" de næste 50 år, og planen med aftalen var at sikre, at Hongkong i 50 år - frem til 2047 - blev ved med at være delvist selvstændigt med eget retssystem, egne grænser, kapitalisme og demokratiske styreformer.
Kina har sidenhen vedtaget love med henblik på at mindske Hongkongs selvstyre.
Det omstridte lovforslag blev lanceret af Lam i april. Efter voldsomme protester suspenderede hun i juni forslaget og kaldte det for "dødt". Men demonstrationer fortsatte, og mange krævede, at forslaget skulle opgives formelt.
I begyndelsen af september trak Lam det officielt tilbage, men demonstrationerne er fortsat.
De første demonstrationer fandt sted i begyndelsen af juni 2019, hvilket i dag er næsten fire måneder siden.