Udland

Flygtningetrafikken til Grækenland vokser: - Send os hjem, hvis ikke vi må være her

Græske øer modtager lige nu det højeste antal flygtninge siden 2016. Tiltagende uroligheder i Syrien og Afghanistan får skylden.

Tæpper af termofolie knitrer på kajen i fiskerlejet Skala Sikamineas på det nordlige Lesbos.

Frivillige hjælpearbejdere vikler dem om 47 frysende afghanske flygtninge, der er ved at gå i land fra en hurtiggående redningsbåd, der har bragt dem det sidste stykke af den livsfarlige tur fra Tyrkiet.

Skala Sikamineas’ søvnige havn med restauranter og små bunker af fiskergarn på kajen var i 2015 det første sted titusinder af flygtninge først satte fod i Europa. For første gang siden da er der nu en markant stigning i antallet af nye ankomster.

- Jeg vil gerne være lykkelig og glad, siger Ali Reza, en ung afghaner, der lige er gået i land.

Stigning i antallet af flygtninge

I august i år ankom over 7.900 flygtninge og migranter. I september steg antallet til 10.700. Det er mere end en fordobling i forhold til samme måned sidste år.

Flygtninge og migranter demonstrerer mod forholdene i lejren Moria. Der er plads til 3000, men der bor 13.000.

Omfanget er stadig langt fra de 211.000, der ankom i oktober 2015, hvor flygtningekrisen var på sit højeste, men det vækker opmærksomhed, fordi det understreger, at de seneste års relative ro i området kan være i fare.

- Det her er langt den værste periode vi har set siden EU-Tyrkiet aftalen, siger den græske viceminister for borgerbeskyttelse Lefteris Economou, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Stigningen i ankomster kædes sammen med den eskalerende vold i Syrien og Afghanistan, som er de to lande, hvor de fleste flygtninge kommer fra.

Erdogan taler om bufferzone

Men også i transitlandet Tyrkiet stiger presset på flygtninge: Mere end 32.000 afghanere er deporteret til Afghanistan alene i år, og præsident Erdogan taler om, at oprette en bufferzone i Syrien, hvor han vil placere op mod to millioner syriske flygtninge, der lige nu opholder sig i Tyrkiet.

- Tyrkiet er ikke stabilt for flygtninge. Derfor kommer der mange. Særligt fra Syrien, siger Anne Pantelia, der er kommunikationschef for Læger uden Grænser i Grækenland.

I en tale i sidste måned talte Erdogan ligefrem om at ”åbne portene” for flygtninge, hvis ikke han får EU-penge til sine buffer-planer i Syrien.

Indtil videre siger de tyrkiske myndigheder dog, at de arbejder på begrænse trafikken til Grækenland og oplyser, at de trods stigningen i trafikken standset mere end 21.000 flygtninge i september – det højeste antal i tre år.

Europas største flygtningelejr

De mange ankomster lægger fornyet pres på et i forvejen kronisk overanstrengt græsk asylsystem.

Moria-lejren på Lesbos er Europas største flygtningelejr bygget til 3.000 mennesker, men i dag hjem for 13.000. Flygtningene breder sig op og ned af skråninger med oliventræer uden for selve lejren, og hver dag kommer nye til.

De kan ikke tilbydes anden ly end små telte med presenninger og tæpper at ligge på. Der er ikke nok af dem, så i én mands-telte må fire mennesker presse sig sammen og i de større telte bliver flere familier indkvarteret. Køen til at få udleveret mad kan være op til fire timer lang.

Here is the monthly report from Aegean Boat Report for September. The population on the Greek Islands has passed 30.000,...

Posted by Aegean Boat Report on Wednesday, October 2, 2019

- De har ét toilet til 90 mennesker, og et bad til hver 200. Man kan ikke vaske sig eller gå på toilettet uden at vente i timer. Der er altid spændinger, siger Anna Pantelia, fra Læger uden Grænser.

- Morias navn er 'helvede'

I søndags udbrød der brand i en beboelsescontainer, hvor flere frygtes omkommet, selv om det foreløbig kun er bekræftet, at én mistede livet.

- Jeg advarer folk mod at komme her. Morias navn er ’helvede’, siger Milad Kaderi, en afghansk asylansøger.

En anden siger, at han ikke er optaget af nødhjælp, men bare vil have lov at arbejde og læse eller i det mindst få en afgørelse.

'Hvor er retfærdigheden, hvor er menneskerettighederne?'

- Jeg er ligeglad med telte og tøj. Bare kig på vores asylansøgninger, giv os en afgørelse, og send os hjem, hvis ikke vi må være her, siger Bahman Khalili, en kurder fra Iran.

Det kan tage måneder af få et svar, og selv hvis der bliver givet afslag kan det ligesom i Danmark være svært eller umuligt at sende de afviste hjem.

Den græske regering siger den vil sætte fornyet gang i deportation af afviste asylansøgere og evakuering af andre til lejre på fastlandet. Men indtil videre kommer der stadig flere til Lesbos, end der rejser.