Alle spænder ben for alle i EU

16x9
Ursula von der Leyen forrest i midten og danske Margrethe Vestager til højre for hende i blomstret kjole er blandt de sikre folk i den nye kommission. Foto: Kenzo Tribouillard / Ritzau Scanpix

Margrethe Vestager er sikker på at blive godkendt i EU-Parlamentet, men hvad med de andre mulige kommissærer? To har allerede fået sparket.

Europa-Parlamentet begynder så småt at ligne Underhuset i London, hvor det især drejer sig om at holde andre partiers kandidater nede.

Gamle regler om gensidig respekt mellem partierne er ved at bryde sammen.

Det er bagtæppet for høringerne i disse dage af de 26 nye kommissærer, som de enkelte lande har indstillet til at indtage magten i EU-Kommissionen de næste fem år.

Nogle få er helt sikre. Det gælder dem, der allerede er kommissærer og bare gerne vil fortsætte.

Det betyder, at Danmarks Margrethe Vestager, Hollands Frans Timmermans og Letlands Valdis Dombrovskis kan slappe af. De skal være de ledende næstformænd og stå i spidsen for kommissionen sammen med formanden, Ursula von der Leyen. Ingen tvivler på deres kvalifikationer.

Men der er endnu flere, der er usikre. Der er tvivl om en fjerdedel af kandidaterne. Og det er ikke nødvendigvis kvalifikationerne, der gør forskellen.

Nyt tiltag gav medlemmer et chok

Tidligere havde de konservative og socialdemokraterne flertal tilsammen i parlamentet.

Der var en slags borgfred mellem de to partier om ikke at chikanere hinanden, men kun at gå efter virkeligt svage kandidater.

Men ved valget i år røg flertallet. Så nu risikerer man, at det bliver alle partiers kamp mod alle.

Denne gang tog parlamentet tilmed et helt nyt greb i brug i den magtkamp med kommissionen, som høringerne også altid bruges til.

Selv garvede medlemmer fik et chok, da parlamentets ledelse besluttede, at alle kandidaterne først skulle en tur gennem retsudvalget, før de fik grønt lys til at komme til den traditionelle offentlige høring med parlamentet.

Fingre for dybt i andres kagedåser

Her i retsudvalget røg de to første kandidater ud. Det skete mandag på førstedagen, da både Ungarns og Rumæniens kandidater blev stoppet.

Retsudvalget meddelte, at deres fingre havde været for dybt i andres kagedåser. Så de fik ikke engang mulighed for at demonstrere deres kvalifikationer.

Selv i parlamentet var der tvivl om, hvorvidt denne manøvre i det lukkede retsudvalg var udtryk for den demokratiske kontrol, som parlamentet vil være kendt for.

Men manøvren lykkedes.

Farvel til ungarer

Allerede mandag aften bøjede den ungarske statsminister, Victor Orban, sig og sendte i stedet landets EU-ambassadør.

Ungarns tidligere justitsminister Laszlo Trocsanyi blev erstattet af ambassadør Oliver Varhelyi som kommissær for EU-udvidelser.

Ungarske Laszlo Trocsanyi.
Ungarske Laszlo Trocsanyi. Foto: Staff / Ritzau Scanpix

Trocsanyi blev anset for at have for nære forbindelser med Rusland. Orbans talsmand sagde bittert, at det hele skyldtes, at Trocsanyi havde holdt indvandrere sydfra ude af landet.

… og farvel til rumæner

Også Rumæniens Rovana Plumb blev stoppet af retsudvalget.

Onde tunger i parlamentet hævder, at det kun skete, fordi det konservative EPP-parti skulle have en socialistisk skalp, efter at den konservative ungarer havde lidt nederlag.

Rumænske Rovana Plumb bliver ikke EU-kommissær.
Rumænske Rovana Plumb bliver ikke EU-kommissær. Foto: Francois Lenoir / Ritzau Scanpix

Men den officielle forklaring var, at Plumb havde rod i pengesagerne og blandt andet havde lånt seks millioner kroner til sin valgkamp.

Så nu skal Rumænien finde en grimasse, der kan passe. Det ventes at ske tirsdag.

Anklage mod belgier bortfaldet

Didier Reynders.
Didier Reynders. Foto: Julien Warnand / Ritzau Scanpix

Til gengæld er der to andre kandidater, som ser ud til at være sluppet ud af korruptionsanklager, der kunne have standset deres karrierer i utide.

Det gælder en veteran fra Belgiens politiske scene, tidligere minister Didier Reynders. Han vil blive den ny kommissions mest erfarne forligsmager, hvis han slipper igennem.

Her i weekenden bortfaldt en belgisk anklage imod ham om korruption. Så hans vej skulle være åben – frem mod en høring, som stadig kan blive ubehagelig.

Gratis mobning af franskmand

Også Frankrigs Sylvie Goulard har fået snavs på ærmet.

Hun skal være kommissær for det indre marked. Men for to år siden måtte hun forlade posten som fransk forsvarsminister, fordi hendes parti havde misbrugt midler fra EU-Parlamentet til at aflønne personale i partiet.

Sylvie Goulard har opbakning fra Emmanuel Macron.
Sylvie Goulard har opbakning fra Emmanuel Macron. Foto: Tobias Schwarz / Ritzau Scanpix

Goulard kan komme i vanskeligheder. Ud over den lidt tvivlsomme sag om ”korruption” er hendes største problem, at hun er liberal og altså ikke kommer fra et af de to store partier, de konservative og socialisterne.

Så det er politisk set gratis for de store partier at mobbe hende.

Hun støttes energisk af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Men er det så en fordel i parlamentet? Ikke sikkert.

Kroat blev pludselig millionær

Endnu en østeuropæer kan komme i klemme på grund af pengesager. Det er Kroatiens Dubravka Suica.

Hun blev pludselig millionær, da hun fra 2001 var borgmester i fødebyen Dubrovnik. Det er muligvis normalt i Kroatien, men det ser ikke godt ud i Bruxelles.

Dubravka Suica har det konservative EPP i ryggen.
Dubravka Suica har det konservative EPP i ryggen. Foto: Francois Lenoir / Ritzau Scanpix

Hvis hun slipper igennem nåleøjet, kan det måske skyldes, at hun har parlamentets største parti, det konservative EPP, i ryggen.

For partierne lægger ikke skjul på, at de forsvarer deres egne kandidater til sidste blodsdråbe – når de ikke lige kommer fra Ungarn altså.

Italiener og græker har ikke gjort noget forkert, men...

To andre, der kan få problemer, er Grækenlands Margaritis Schinas og Italiens Paolo Gentiloni.

De har ikke gjort noget forkert. Og de er særdeles kvalificerede. Men Gentiloni skal være økonomikommissær. Og penge er normalt ikke noget, man betror en italiener. Så hans høring bliver spændende at følge.

Margaritis Schinas
Margaritis Schinas Foto: Kenzo Tribouillard / Ritzau Scanpix

Magaritis Schinas, der de sidste fem år har været cheftalsmand for kommissionsformand Jean-Claude Juncker har et mere særpræget problem.

Nemlig titlen.

Von de Leyen vil kalde ham kommissær for "beskyttelse af europæisk levevis”. Det er reelt en slags kommissær for indvandring.

Men venstrefløjen synes, at titlen ud over at være tåbelig også lyder som noget, den yderste højrefløj kunne finde på. Også hans høring bliver underholdende.

Får alle lov til at trække i arbejdstøjet?

Høringerne skulle slutte 8. oktober, når Margrethe Vestager er på listen.

Men alt tyder på, at et par dage ugen efter kan blive nødvendige for at give afløserne tid til at læse på lektien.

Hvis alt går vel, kan Ursula von de Leyen præsentere hele holdet og de næste fem års politik 23. oktober.

1. november skal de så trække i arbejdstøjet. Hvis alting altså går vel.