Udland

Simi Jan i Kabul: Alle er bange for at der sker et angreb

Afghanerne går i dag til præsidentvalg i skyggen af trusler fra den militante gruppe Taliban. Især kvinderne frygter for fremtiden.

Han var i starten af 50'erne og på vej ind på forsvarsministeriet for at få sine pensionspapirer. Efter mange års arbejde som ingeniør glædede han sig til at gå på pension.

Men inden han kunne vende glad hjem til sin kone og syv børn, skulle han igennem sikkerhedstjek og kropsscannere for at få adgang til det stærkt bevogtede ministerium.

Han nåede aldrig derind. Der var et selvmordsangreb.

Det er historien om en af de mange afghanere, der dagligt mister livet Afghanistan i den 18 år lange krig. Sidste år var det blodigste år i krigen - 2019 tegner til at sætte en ny rekord ifølge FN. Og især hovedstaden Kabul har på det seneste været ramt af store angreb.

Derfor er sikkerhedsopbuddet også stort i dag, hvor afghanerne skal vælge deres nye præsident. Omkring 100.000 sikkerhedsstyrker er indsat i hele landet, lastbiler kan ikke køre ind i Kabul, der er mange politikontrolposter, og der er erklæret helligdag, så der er begrænset med mennesker og biler på gaden.

Valget opfattes som et opgør mellem to førende kandidater: Den siddende præsident, Ashraf Ghani, og tidligere udenrigsminister og toppolitiker, Abdullah Abdullah.

De to kandidater er de samme som ved valget i 2014. Her påberåbte både Ghani og Abdullah sig sejren efter megen vold og åbenlys svindel, som kastede landet ud i en krise.

Taliban har udsendt flere advarsler til vælgerne - man stemmer på eget ansvar. Valget er i Talibans øjne illegitimt, og de truer med at angribe valgsteder.

Flere tusinde valgsteder åbner slet ikke på grund af dårlig sikkerhed, og trods biometrisk valgudstyr for at undgå valgsvindel var der til parlamentsvalget sidste år så meget svindel, at flere fra valgkommissionen sidder fængslet.

Kvindelige politikere bliver chikaneret

En kvinde, der stillede op til parlamentsvalget sidste år, fik efter valget et telefonopkald.

- Det var en fra valgkommissionen, der sagde, at hvis jeg betalte ham en sum penge, ville han sørge for, at jeg kom på vinderlisten, fortæller hun.

- Men det var ikke kun penge, han var ude efter. Han ville også gerne ses med mig privat, siger hun forlegent.

Og hun er ikke den eneste kvindelige politiker, der har oplevet den slags chikane. Afghanistan er ifølge organisationen Transparency International et af verdens mest korrupte lande, og flere frygter, at den systematiske valgsvindel vil blive gentaget ved dagens præsidentvalg.

Det vil give mere næring til anklagerne om valgsvindel, der allerede florerer, og som præsidentkandidaterne anklager hinanden for.

TV 2 har mødt den ene præsidentkandidat, den tidligere efterretningschef Rahmatullah Nabil, som roligt og overbevisende fortæller:

- Jeg er ikke i tvivl om, at præsidenten bruger statsmidler til valgkampen og vil snyde med falske stemmesedler. Jeg er derfor bekymret for en krise efter valget.

Den siddende præsident Ashraf Ghani har i dag afgivet sin stemme. Han bliver af Rahmatullah Nabil, en anden præsidentkandidat, beskyldt for at have brugt statsmidler i sin valgkamp.

En anklage, den siddende præsident Ghani afviser. Og det er netop valgets efterspil, der bliver vigtigt: Vil kandidaterne og befolkningen anerkende valgresultatet som legitimt, eller kan det udløse en krise?

Afghanerne er de mindst optimistiske i hele verden

Flere tusinde NATO-soldater har mistet livet i Afghanistan, også 43 danske, og krigen har kostet det internationale samfund milliarder af kroner at genopbygge.

Afghanistan er ved at nedsmelte i rekordfart, alt imens verdens opmærksomhed er andre steder. Historien om manden, der blev dræbt i selvmordsangrebet, fik jeg fortalt af en god afghansk ven.

Manden var hans familiemedlem. Hele familien er rystet - og begræder, at de ikke engang kunne begrave ham. Hans kropsdele var ikke til at finde. Vennen, der altid har argumenteret imod at forlade sit elskede fædreland, er knust. Og for første gang nogensinde overvejer han for alvor en exit-plan. Han har tre børn. Hvilken fremtid venter dem midt i håbløsheden?

Det er netop den manglende tiltro til en bedre fremtid, der gennemsyrer samfundet, og som jeg støder på igen og igen. Ifølge en Gallup-undersøgelse er afghanerne de mindst optimistiske i hele verden.

- Situationen bliver værre. Det går i den forkerte retning. Og jeg er altid bange for, at der pludselig sker et selvmordsangreb. Det kan ske når som helst, hvor som helst. Vi føler os ikke sikre nogen steder, fortæller en ung afghansk kvinde på 24 år, da jeg møder hende på en cafe med sin veninde.

I sig selv en risiko og modigt at sidde på en cafe som kvinde i et land med kønsadskillelse og kvindeundertrykkelse. Tilråb på gaden og sexchikane er en del af deres hverdag. Afghanistan er stadig det værste land at være i for en kvinde ifølge Amnesty International. Hustruvold, voldtægt, fysisk og psykisk vold, tvangsægteskaber og æresdrab. 70-80 procent af tvangsægteskaber sker ofte inden pigernes 16-årsfødselsdag.

Da USA i samarbejde med det internationale samfund invaderede Afghanistan i 2001 for at vælte Taliban-regimet, var et af formålene netop at ”kæmpe for kvinders rettigheder”. De kvinder, der under Taliban-regimet ikke måtte arbejde, gå i skole eller forlade hjemmet uden et mandligt familiemedlem.

Men trods internationale donorpenge går over halvdelen af de afghanske piger fortsat ikke i skole, og 87 procent er analfabeter. Så de piger, jeg møder på cafeen i Kabul, repræsenterer den nye generation af kvinder, der er vokset op med Facebook og internet - og har fået en uddannelse.

De har ambitioner, de vil arbejde, de vil udleve deres drømme. De var børn under Taliban-regimet, men hører rædselshistorierne fra deres mødre, og nu frygter de, at deres begrænsede frihed er truet.

- Hvis der kommer et Taliban-regime, vil jeg så kunne arbejde? Vil jeg være i stand til at fortsætte med mine ambitioner? Vil vi kunne bibeholde vores hårdt opnåede rettigheder? Vi ved det ikke. Vores fremtid er usikker.

Frygter også 'Raketmanden'

Det er ikke kun Taliban, kvinderne er bekymrede for, det er også andre præsidentkandidater med en kvindefjendsk mentalitet. Den ene kandidat er for eksempel den tidligere krigsherre Hekmatyar, der indtil 2016 har kæmpet imod regeringen, og som under borgerkrigen i 1990'erne dræbte tusindvis af mennesker i Kabul.

Den tidligere krigsherrer Hekmatyar, også kendt som "Raketmanden", stiller op til præsidentvalget

Han er kendt som Raketmanden og har i en debat sagt, at en kvinde aldrig kan blive præsident, og da en famøs afghansk sangerinde spurgte, om hans kone ønskede at komme til hendes koncert, var svaret klart:

- Den slags ønsker hun ikke.

- Hvordan ved du det?

- Fordi jeg allerede har introduceret dig for hende som Satans kollega.

Mens kvinderne er bekymrede for deres rettigheder, og arbejdsløsheden og kriminaliteten stiger, er der også på et helt overordnet plan store problemer. Fredsforhandlingerne mellem USA og Taliban er nemlig for nylig netop faldet til jorden.

De havde ellers været i gang længe, og der var fremskridt, men et Taliban-angreb i Kabul, der for nyligt dræbte en amerikansk soldat, fik Trump til prompte at annullerede forhandlingerne. Nu nægter Taliban at forhandle med den afghanske regering, som de har stemplet illegitim og en ”puddel” for amerikanerne.

Over halvdelen af landet er under Talibans direkte eller indirekte kontrol - det største territorium, gruppen har kontrolleret siden 2001. Og de strandede forhandlinger bliver nødt til at blive genoptaget på den eller anden måde, da det er den eneste vej frem, hvis amerikanerne ikke skal tabe ansigt fuldstændig i denne krig, vurderer flere eksperter, jeg har talt med.

De to præsidentkandidater, Ashraf Ghani og Abdullah Abdullah, har på forhånd afvist at fortsætte samarbejdet.

Det internationale samfund håber på, at de to spidskandidater ikke ryger i totterne på hinanden ligesom i 2014, da den amerikanske udenrigsminister John Kerry måtte flyve ind for at rede trådene ud, fordi ingen ville anerkende den andens sejr.

Det endte med en koalitionsregering, et kompromis, men den går ikke igen. Både Ghani og Abdullah har afvist at samarbejde.