Derfor står Demokraterne tilbage med blandede følelser efter whistleblower-klagen

16x9
Hovedretten havde svære betingelser, efter forretten overgik forventningerne. Nu ser Demokraterne frem til desserten. Foto: Erin Scott / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Hovedretten havde svære betingelser, efter forretten overgik forventningerne. Nu ser Demokraterne frem til desserten.

Som jeg skrev tidligere på ugen, er det altovervejende sandsynligt, at Demokraterne efter offentliggørelsen af udskriftet af telefonsamtalen mellem USA's præsident, Donald Trump, og den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, indleder en rigtig formel rigsretssag mod præsident Trump.

Gårsdagens høring i Kongressen og offentliggørelse af whistleblowerklagen var kun med til at øge momentum i den retning, selvom det samtidig ikke blev det store festfyrværkeri, som Demokraterne havde håbet på.

En blandet landhandel

På sin vis endte høringen og offentliggørelse af whistleblowerklagen med at blive en blandet landhandel for Demokraterne.

Oppositionen fik utvivlsomt meget at arbejde med, som vil kunne bruges fremadrettet, ikke mindst whistleblowerens påstand om, at centrale, politisk udpegede embedsmænd i Det Hvide Hus skulle have "låst alle spor af telefonsamtalen, specielt ord-til-ord-transskribering af samtalen, som man altid transskriberer i Det Hvide Hus' situation room".

Der er med andre ord rigeligt med vidner, som de seks komiteer, der indtil videre udgør Demokraternes forundersøgelse til en mulig rigsretssag mod præsidenten, vil kunne indkalde til høringer i de kommende uger og måneder.

Hovedargumentet i en mulig rigsretssag mod Donald Trump – at præsidenten har misbrugt sit embedes magt til at forsøge at få en fremmed magt til at fremme personlige, politiske formål – blev desuden underbygget af whistleblowerklagen, der viste sig at være i tråd med, hvad udskriftet af dele af telefonsamtalen mellem præsident Trump og Zelenskij dokumenterede dagen før.

Som avisen Washington Post skrev i en leder, så underbygger klagen ydermere, at der muligvis har været tale om quid pro quo (noget for noget, red.), men ikke nødvendigvis i forhold til tilbageholdelsen af den omtalte militærstøtte til Ukraine. Whistlebloweren hævder i hvert fald, at Det Hvide Hus havde lagt op til, at Ukraines præsident kun ville blive inviteret på statsbesøg til Washington, såfremt han sørgede for, at der kom en ukrainsk undersøgelse af en af Trumps politiske modstander, Joe Biden.

Festfyrværkeri udeblev

Alligevel blev det ikke det store festfyrværkeri, som oppositionen nok havde håbet på. Primært fordi whistleblowerens klage ikke spændte så bredt som forventet, og fordi klagen bygger på von hørensagen, da whistlebloweren ikke selv har været til stede og overværet de fleste af de episoder, der danner grundlaget for klagen. Det vil med andre ord være yderst risikabelt at satse på, at det er whistleblower-klagen, der skal danne grundlaget for at åbne en rigsretssag mod præsident Trump.

Det betyder ikke, at anklagerne var utroværdige, eller at whistlebloweren ikke skal tages alvorligt. Som avisen New York Times skriver, så er personen CIA-agent, og der er tale om en meget sofistikeret klage fra en person med stærke analytiske færdigheder.

Præsident Trumps fungerende chef for den nationale efterretningstjenste, Joseph Maguire, slog ydermere under høringen fast – i stærk kontrast til Trumps voldsomme reaktion - at der var tale om en troværdig og relevant klage, og at whistlebloweren havde ”gjort det rigtige”.

Men overordnet set var der altså tale om en whistleblowerklage, der bekræftede fremfor at flytte den igangværende politiske diskussion for Demokraterne, hvilket i øvrigt også afspejles i de danske mediers sparsommelige dækning torsdag og fredag.

Forretten var over forventning

En del af skuffelsen skal ses i lyset af, at udskriftet af dele af telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskij mod forventning endte med at være så inkriminerende for USA's præsident. På den front fik Demokraterne altså mere ud af offentliggørelsen, end de havde håbet tidligere på ugen, hvorefter forventningerne til whistleblowerklagen blev tårnhøje.

En anden forklaring var rammebetingelserne. Selvom disse høringer giver gode tv-billeder og lydklip, som kan bruges fremadrettet, så ender høringerne i disse polariserede tider også ofte med at blive en omgang politisk tosseteater. Det så vi jo eksempelvis især i løbet af Ruslandsundersøgelsen. Dermed bliver det rent kommunikativt sværere at sælge ét klart budskab og for den almindelige amerikaner at finde hoved og hale i det hørte og sete. Og husk: det er kun en meget lille brøkdel af amerikanerne, der faktisk følger den slags høringer, og langt de fleste har klare politiske tilhørsforhold i forvejen, som er tæt på urokkelige.

Stemningen skifter

Noget, der til gengæld er sket hen over den seneste uges tid, er, at stemningen bevæger sig i Demokraternes retning, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt der skal indledes en rigsretssag mod præsident Trump. I Repræsentanternes Hus er der nu, ifølge en optælling fra avisen Washington Post, for første gang det nødvendige flertal til at åbne en rigsretssag mod præsidenten. Denne tendens er nu tilsyneladende så småt ved at brede sig videre ud i den amerikanske befolkning. Bemærk her i øvrigt, at nedenstående grafik kun afspejler meningsmålinger, der er blevet foretaget inden høringen og offentliggørelsen af whistleblowerklagen.

Mit umiddelbare bud vil være, at vi i løbet af weekenden for første gang kommer til at se, at der gennemgående vil være et relativt flertal af amerikanere, der støtter en rigsretssag mod præsident Trump. I det lange løb kommer der dog næppe til at være ligeså markant et skred i befolkningen, som der kom under Watergateskandalen. Dertil er amerikansk politik for polariseret. Stammetænkningen vil snarere stortrives blandt størstedelen af vælgerne, hvis der kommer en rigsretssag.

Når det er sagt, er det dog værd at huske, at det er et åbent spørgsmål, hvordan folkestemningen og en mulig rigsretssag vil influere det kommende præsidentvalg. Fremfor at falde for den mytiske fortælling om, at præsident Trump skulle være urørlig og en rigsretssag med statsgaranti ville resultere i en vælgermæssig vendetta for Demokraterne på valgdagen, er der faktisk også indikatorer, der peger på, at den politiske risiko for Demokraterne i sådan et foretagende er til at overskue.

Der er lagt op til desserten

Hvis vi skal blive i den madanalogi om en trerettersmenu, som jeg brugte tidligere på ugen, endte gårsdagens hovedret - bestående af høringen og offentliggørelsen af whistleblowerklagen - som en lille skuffelse for Demokraterne. Ikke fordi måltidet ikke var lækkert, set med demokratiske briller, men fordi forretten havde været over al forventning og dermed fik skruet forventningerne til hovedretten urealistisk højt op.

Med andre ord var gårsdagens høring og offentliggørelse af whistleblowerklagen en lidt tungere omgang, der skal fordøjes i maven i længere tid end forretten. Men som bekendt skal man jo igennem hovedretten, før man kan kaste sig over desserten. Og som bekendt er det jo desserten, de fleste ser frem til, når de skal smovse en trerettersmenu.

Mon ikke det samme gør sig gældende for Demokraterne?