Er en rigsretssag mod Trump uundgåelig nu?

Intet har teknisk set forandret sig, men alligevel er fornemmelsen, at alt er i bevægelse nu.

- Jeg annoncerer i dag, at Repræsentanternes Hus vil indlede en forundersøgelse til en rigsretssag.

Sådan lød ordene fra den demokratiske flertalsleder i Huset, Nancy Pelosi, i går. Efter årelange spekulationer kan USA's præsident Donald Trump nu måske blive den fjerde præsident i amerikansk historie, der bliver stillet foran en rigsret.

Bliver alt anderledes?

Det er selvfølgelig store nyheder – og så alligevel ikke. I realiteten kan det nok bedst siges ved hjælp af et udtryk, som den tyske musiker Herbert Grönemeyer ynder at bruge: ”alt bliver anderledes”.

Selv en lang række demokrater i Kongressen har svært ved forklare, hvad Pelosis udmelding egentlig har af lavpraktisk og substantiel betydning. Det venstreorienterede netmedie Huffington Post opsummerede forvirringen meget rammende i en artikel med overskriften: ”intet har teknisk set forandret sig, men impeachment (processen imod en rigsretssag, red.) har stadig bevæget sig ind i en ny fase”.

Det er i øvrigt ikke kun amerikanske politikere og medier, der har svært ved at beskrive implikationerne af Pelosis paradoksale pressekonference. Her er, hvordan Berlingskes USA-korrespondent Michael Bjerre har beskrevet gårsdagens dramatiske hændelser for avisens læsere:

- Formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, bebudede sent tirsdag aften dansk tid, at der indledes en formel efterforskning af præsident Trump. Efterforskningen kan føre frem til, at det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus rejser en rigsretssag mod præsidenten.

Pelosis paradoks

Med andre ord: Den demokratiske flertalsleder udtrykte i går sin støtte til en proces, der muligvis, men ikke nødvendigvis, kan ende med, at der bliver indledt en rigsretssag mod præsident Trump.

Lyder det meget vagt?

Det er det også. Hvad er det egentlig, Pelosi har annonceret?

Faktisk er der i første omgang primært tale om, at Demokraterne nedsætter en særlig komite, der består af seks demokratiske udvalgsformænd, som skal undersøge, hvorvidt der muligvis skal indledes en rigsretssag mod præsident Trump.

Lyder det stadig meget vagt?

Der er det også. Sagen er, at der både er tale om en voldsom retorisk eskalering, men også en politisk udvikling hos eksempelvis Pelosi, der sker mere gradvist. Derfor står vi tilbage med et paradoks, hvor der teknisk set måske ikke er sket det store, men alligevel er fornemmelsen langt ind i de demokratiske rækker, at alt nu er i bevægelse.

Demokraternes dobbeltstrategi

Det mest bemærkelsesværdige ved gårsdagens pressekonference var i min bog, at Pelosi og Demokraterne ikke ville gå planken helt ud endnu.

Set i lyset af, at vi taler om den største politiske skandale i nyere amerikansk historie, var det bemærkelsesværdigt, at Pelosi under sin pressekonference præsenterede en kurs, der hverken var fugl eller fisk.

Det, som den demokratiske flertalsleder gjorde i går, var endnu et eksempel på Demokraternes dobbeltstrategi.

Partiet prøver på den ene side at fortælle dele af den amerikanske befolkning, at man er i gang med en rigsretssag imod den upopulære og normnedbrydende præsident Trump, for det har den demokratiske vælgerbase krævet igennem længere tid.

Men samtidig forsøger Demokraterne også at sige til resten af befolkningen, at der ikke er tale om en rigsretssag, så længe et sådant foretagende forbliver upopulært i den brede befolkning.

Hvor skizofren denne strategi er, illustrerede nattens pressekonference. Her annoncerede Pelosi, at Repræsentanternes Hus ville gå frem med en officiel rigsretssagsundersøgelse, og at hendes partifælle Jerry Nadler – der er formand for Husets juridiske komite – er en af de seks udvalgsformænd i denne paraplykomite. Men selvsamme Nadler annoncerede allerede i sidste måned, at hans juridiske komite var gået i gang med netop sådan en formel rigsretsundersøgelse.

Er rigsretssagen uundgåelig?

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorvidt nedsættelsen af endnu en demokratisk rigsretssagkomite er ren proforma og bare et skridt på vejen mod det uundgåelige: en egentlig formel rigsretssag.

Den gængse udlægning i USA er, at netop dette er tilfældet: Ånden er sluppet ud af flasken, og det er kun et spørgsmål om tid, før de demokratiske kongresmedlemmer er blevet enige om de formelle articles of impeachment, der skal danne grundlaget for rigsretssagen mod præsident Trump.

Jeg forstår selvfølgelig udmærket godt, at der er et stort ønske om at kigge i krystalkuglen: Kommer der en rigtig rigsretssag? Ender præsident Trump i så fald med at blive fældet af den? Og hvis ikke, hvem vinder så politisk på alt det her ved præsidentvalget i 2020?

Det kedelige svar er, at det ikke er til at sige endnu. Jeg ved godt, at det er en nederen vurdering, men vi bliver nødt til at afvente de kommende uger og måneder, før vi kan danne os et ordentligt indtryk af de større implikationer af Pelosis paradoksale pressekonference.

Jeg tør dog godt vove den påstand, at det næste års tid næppe bliver et af de kedeligere i nyere amerikansk historie.

Og nu er det jo ikke ligefrem, fordi de første fire år med Donald Trump på den politiske scene har været særlig befordrende for denne USA-analytikers søvnvaner, spisevaner eller blodtryk.