Udland

Selfies forbudt på nazi-udstilling - vil ikke på Instagram med #Hitler

En folkevogn på museet. Bilen blev udviklet efter ønske fra nazisterne.

En hollandsk udstilling om design i nazityskland møder modstand, fordi den fremviser nazisternes kunst og design.

Vagten er der kort efter, at TV 2s fotograf har tændt kameraet for at tage et par billeder af museet udefra.

Nazisterne investerede utrolig meget i det, vi i dag ville kalde ”corporate identity”

Timo de Rijk, museumsinspektør

Der bliver nemlig holdt ekstra øje med Design Museet i hollandske Hertogenbosch i de her dage, og den høflige vagtmand vil bare lige vide, hvad vi er for nogen.

Forklaringen på den øgede årvågenhed fremgår af de kæmpestore røde bannere, der er hængt op i forhallen. ”Det Tredje Riges Design”, lyder titlen på det, der ligner en af museets helt store publikumssucceser. Nemlig en udstilling om, hvordan Adolf Hitler og hans nazistbevægelse i 1930'ernes Tyskland brugte - eller måske rettere misbrugte - det moderne samfunds markedsførings- og designmekanismer.

Det er en udstilling, som har vakt opsigt og fremkaldt protester, blandt andet fra det hollandske Forbund af Antifascister, som ikke mener, at ”nazi-propaganda” hører hjemme på et museum.

- Enhver, der præsenterer nazi-kunst som noget særligt, bidrager til at gøre fascismen mere populær, siger Arthur Graaff, en af gruppens talsmænd, til den lokale avis Omroep Brabant.

En af nazisternes valgplakater.

Arthur Graaff er bange for, at udstillingen vil tiltrække nynazister og forherlige de nazistiske værker uden at sætte dem i forbindelse med uhyrlighederne under Anden Verdenskrig.

Selfie-forbud

Bekymringen for, at udstillingen skulle blive et samlingspunkt for nynazister og højreekstremister, har dog foreløbig ikke holdt stik, siger museets direktør- Timo de Rijk, da vi møder ham på udstillingen.

For nok handler det om fascination og forførelse, men udstillingen minder også om, at bag designet stod et forbryderregime, der ikke gik af vejen for det uhyrlige.

- Vi prøver at vise forbindelsen mellem det smukke og det grimme, mellem det gode og det onde, som direktøren formulerer det.

Kvinder til en nazistisk kongres i 1938.

Museet har også taget sine forholdsregler for at undgå at blive et valfartssted for nynazister. Man kan kun forudbestille billetter til udstillingen på internettet, der er ansat ekstra vagtpersonale, og så er der indført forbud mod at fotografere. Heller ikke selfier er tilladt.

- Vi ønsker simpelthen ikke, at der på Instagram skal dukke billeder op som for eksempel #designmuseum, #adolfhitler og "se mig med en Hitler-plakat i baggrunden".

For det er et ømtåleligt emne, museumsdirektør Timo de Rijk har taget op.

Nazistisk plakatkunst på museet.

Moderne og reaktionær

Nazisternes havde sans for effektiv markedsføring, og nazi-symbolerne fungerede. Det lykkedes - på trods af de uhyrlige folkedrab - nazisterne at fremstille sig selv som en meget moderne bevægelse. Ikke mindst på grund af deres bevidste brug af design.

Et eksempel fra udstillingen er en radio, fremstillet i Tyskland i 1930'erne. Formerne er helt enkle. Den kunne nærmest have været produceret i vores tid.

Hagekorset foran fortæller dog, at der er tale om et apparat fra det mørkeste kapitel i Tysklands historie.

En radio med hagekors.

- De var fortræffelige. De vidste lige præcis, hvad de gjorde, og hvad der virkede, lyder det fra gæsten Petra Peeters, der ligesom flere af de øvrige gæster, vi talte med, forlod udstillingen med en blanding af fascination og et gys i maven.

Det mest kendte af nazisternes frembringelser er selvfølgelig hagekorset, som også har været kendt i både europæiske og asiatiske kulturer, men som nazisterne forenklede og gjorde til deres varemærke.

- Nazisterne investerede utrolig meget i det, vi i dag ville kalde 'corporate identity', og store firmaer har kunnet lære en masse af dem, forklarer museumsdirektør Timo de Rijk.

Af andre let genkendelig logoer, nazisterne udviklede, er SS-runerne og Davidstjernen, som de tvang jøderne til at gå med.

Nazisternes mærkesystem.

Udstillingen dokumenterer, hvordan naziregimet forsøgte at påtvinge alle sider af samfundet sit verdensbillede. Om det var arkitektur, motorvejsbyggeri, kunst eller de store masseoptrin, så blev tingene omhyggeligt iscenesat. Noget af inspirationen blev hentet i den folkelige kultur, andet fra den græske arkitektur med dens karakteristiske søjler og monumentale bygninger, og noget stammede fra den dengang helt moderne Bauhaus-arkitektur.

Udstillingsgæsterne bliver i øvrigt budt velkommen af et andet design-ikon, nemlig den originale folkevogn. Den var resultatet af et projekt bestilt af nazisterne. Og den må man i øvrigt gerne fotografere og lægge på nettet.