Exitpolls viser dødt løb i israelsk valg

Premierminister Benjamin Netanyahu kan ikke være sikker på at fortsætte, efter hans Likud-parti kun ser ud til at blive næststørste parti.

De første exitpolls fra Israel viser, at den siddende premierminister Benjamin Netanyahu og hans Likud-parti står til mellem 31 og 33 pladser i det israelske parlament Knesset.

Hans udfordrer, Benny Gantz fra centrumpartiet De Blå-og-Hvide, står til at få mellem 32 og 34 mandater ifølge tre målinger, der er foretaget af de store israelske TV-stationer.

- Jeg vil kæmpe for at danne en national samlingsregering, siger Benny Gantz.

Den tidligere hærchef opfordrer i samme ombæring sine politiske modstandere til at mødes med ham, således at de kan danne en "bedre regering for alle borgere".

I en tale sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, natten til onsdag, at landet efter hans mening har brug for en stærk, stabil zionistisk regering, der kan samarbejde tæt med USA's præsident, Donald Trump.

- Meget snart vil århundredets plan blive præsenteret af min nære ven præsident Trump, og forhandlingerne med præsident Trump vil forme Israels fremtid for de kommende generationer, siger Netanyahu.

Hvis resultatet af exitpolls holder stik, så står de to store partier stadig stort set lige. Hvem af dem, der kan samle et flertal blandt Knessets 120 medlemmer afhænger nu af, hvordan mandaterne er fordelt blandt de mindre partier, der støtter en af de to kandidater.

Hele 30 partier er stillet op, men kun en tredjedel forventes at nå over spærregrænsen på 3,35 procent, svarende til fire mandater.

Måtte opgive i foråret

Benjamin Netanyahu har siddet som premierminister siden 2009 (og var desuden premierminister fra 1996 – 99), men efter det seneste valg i april måtte han opgive at danne regering.

Han havde ganske vist et flertal af højrepartier bag sig efter det seneste valg i april, men det kunne ikke sikre ham en levedygtig regering.

Benny Gantz, lederen af De Blå-og-hvide, da han stemte i dag
Benny Gantz, lederen af De Blå-og-hvide, da han stemte i dag Foto: Ronen Zvulun / Ritzau Scanpix

I israelsk politik fordeler partierne sig nemlig ikke alene efter, om de politisk står til højre eller venstre. De fordeler sig også efter, om de er religiøse jødiske partier eller om de er sekulære (ikke-religiøse).

Selv om Netanyahu havde et flertal med en række små, højreorienterede partier, så var der et af disse partier – det sekulære højreparti Yisrael Beiteinu, ledet af Avigor Lieberman – der ikke vil sidde i regering med de ultrareligiøse småpartier på højrefløjen.

Lieberman har som en af sine mærkesager at afskaffe de ortodokse jøders traditionelle ret til at springe militærtjenesten over, og derfor er han på kant med de religiøse partier.

Forud for dette valg har Lieberman sagt, at han gerne støtter Netanyahu som premierminister, men kun hvis Netanyahu samarbejder med De Blå-og-Hvide og ikke med de religiøse partier.

De små partier

Endnu er der ikke tal for, hvordan mandaterne forventes at fordele sig mellem alle de mindre partier. Liebermans parti står til at få otte-ti mandater, hvilket er næsten dobbelt så mange som de fem mandater partiet fik sidst, og så kan han igen blive kongemager i valget mellem Netanyahu og Benny Gantz.

Ved sidste valg fik Likud og De Blå-og-Hvide hver 35 mandater. Med støtte fra fem små højrepartier kunne Netanyahu samle et flertal på 65 af Knessets 120 pladser. Men det var altså før Avigor Lieberman trak sine fem mandater ud af ligningen på grund af striden om de ortodokse jøders militærtjeneste.

Den israelske præsident Reuven Rivlin, der formelt skal give en af kandidaterne mandat til at danne regering, har på forhånd sagt, at denne gang skal der dannes en regering.

- Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at få dannet en valgt regering så hurtigt som muligt for at undgå en ny valgkampagne, sagde han i dag, da han afgav sin stemme i Jerusalem.