Endelig fik vi den demokratiske tv-debat, vi havde ventet på – men den gjorde os ikke meget klogere

16x9
Joe Biden og senator Elizabeth Warren under debatten. Foto: Mike Blake / Ritzau Scanpix

Den hidsige hanekamp mellem Joe Biden og Elizabeth Warren udeblev.

Hvor var det en forløsning, at fårene blev skilt fra bukkene.

At få antallet af demokratiske præsidentkandidater skåret ned fra 20 i de sidste to tv-debatter til ti kandidater i nat var kærkomment. Ingen af kandidaterne på scenen i Houston, Texas, faldt igennem i nat, men bidrog til en debat, der langt hen ad vejen var substantiel, og hvor især senator Amy Klobuchar og det tidligere texanske kongresmedlem Beto O'Rourke formåede at markere sig.

Nu mangler vi bare, at tv-selskaberne også skærer ned på antallet af debattimer. At skulle stå op klokken to om natten for at se en to en halv time lang tv-debat er godt nok lige i overkanten, selv for en USA-analytiker.

Elizabeth Warren kunne flyve under radaren meget af tiden i nat

Mirco Reimer-Elster

Ingen hanekamp mellem Biden og Warren

Ligesom til tidligere tv-debatter så vi klare ideologiske forskelle mellem de moderate kandidater som Joe Biden og Amy Klobuchar på den ene side og særligt Elizabeth Warren, Bernie Sanders og Kamala Harris på den anden side.

Dette gjorde sig især igen gældende, når det kom til sundhedspolitikken.

Debattens store historie er selvfølgelig, at vi for første gang så den tidligere vicepræsident Joe Biden og senator Elizabeth Warren krydse klinger på landsdækkende tv under primærvalgskampen.

Men hvis man havde forventet en hidsig hanekamp mellem den moderate Biden og den progressive Warren, blev man nok skuffet. Tværtimod så vi øjeblikke, hvor Biden lagde sig i slipstrømmen på Warren og eksempelvis advokerede for en mere protektionistisk handelspolitik.

Kampen mellem de moderate og progressive endte dermed primært med at stå imellem Joe Biden og Bernie Sanders, hvilket gjorde, at Elizabeth Warren kunne flyve under radaren meget af tiden i nat.

Biden som svag frontløber

Apropos Biden. Den tidligere vicepræsident og demokratiske frontløber, der fortsat fører klart i de nationale meningsmålinger, fremstod i min bog endnu engang rusten og uskarp.

Heldigvis for Biden bliver fortællingen i de kommende dage dog også i høj grad, hvordan den tidligere vicepræsident blev udsat for et modbydeligt angreb fra den tidligere boligminister Julián Castro, der prøvede at spille på Bidens fremskredne alder. Et angreb, der i mange amerikanske kommentatorers udlægning var langt under bæltestedet.

Bidens debatpræsentation kommer næppe til at sætte en stopper for mediernes og kommentatorkorpsets fortælling om, at den tidligere vicepræsident godt nok er frontløberen i skrivende stund, men i længden vil vise sig at være et levn fra fortiden.

Ligeledes vil præsentationen næppe styrke Bidens centrale argument i valgkampen, at den tidlige vicepræsident er bedst positioneret til at slå præsident Trump næste år. Det er svært at overbevise vælgerne om, at man(d) er en vinder, når mediernes og kommentatorkorpsets konklusion er, at man jævnligt ligner en taber på landsdækkende tv.

Harris-hypen var præmatur

Her er det selvfølgelig værd at påpege, at der fortsat er fem måneder til, at de første demokratiske primærvalgsvælgere faktisk går til stemmeurnerne i Iowa og New Hampshire. Samt at de fleste amerikanere ikke følger primærvalgskampen tæt på nuværende tidspunkt, og at de langt fra har besluttet sig for, hvem deres foretrukne kandidat kommer til at være.

Ligeledes er det værd at huske, at vi før har haft fortællingerne i medierne om, hvilken kandidats formkurve angiveligt er opadgående eller nedadgående i kølvandet på en tv-debat. Hvem husker ikke karakteristikken tidligere på sommeren af, at Kamala Harris efter sin stærke første debatpræsentation nu ville marchere mod den demokratiske nominering med syvmilestøvler?

Harris prøvede desperat at få præsident Trumps opmærksomhed

Mirco Reimer-Elster

Der var tale om en Harris-hype, der tydeligvis viste sig at være præmatur. Faktisk har senatoren fra Californien været sommerens store skuffelse, hvis man ser på udviklingen i de nationale meningsmålinger.

Stillingen står i stampe

Lad os afslutningsvis derfor tage en tur i helikopteren for at få et bedre overblik.

I det lange løb har vi indtil videre set en udvikling i primærvalgene, hvor Kamala Harris faktisk ikke har rykket sig mærkbart i de nationale målinger, siden hun annoncerede sit kandidatur tilbage i januar, men snarere har stået i stampe. Denne stagnerende udvikling fremstod tydeligt i nat, idet Harris desperat prøvede at få præsident Trumps opmærksomhed – nok i forhåbning om at modtage en Twitter-tirade fra præsidenten, der vil kunne garantere mediernes opmærksomhed – og gentagne gange leverede indstuderede talestreger, hvis formål tydeligvis var at gå viralt.

Overordnet set har vi indtil videre haft et demokratisk primærvalg, der dømt ud fra meningsmålingerne har været overraskende stabilt og med meget små forskydninger i toppen af feltet.

Ingen store forskydninger forventet

Joe Biden er blevet afskrevet mange gange i medierne, og lige så mange gange er Kamala Harris blevet rost til skyerne af kommentatorkorspet i løbet af året. Men det er altså ikke, hvad vi faktisk ser i målingerne. Her kan vi se, at både Biden og Harris står i stampe.

Den eneste større forskydning har indtil videre været, hvordan Elizabeth Warren langsomt har møvet sig frem i målingerne og nu er førsteudfordreren til Joe Biden. Nattens tredje demokratiske debat ændrede ikke for alvor noget på den dynamik.

Derfor skal vi heller ikke forvente de store forskydninger i målingerne i de kommende uger på baggrund af en debat, som vi havde høje forventninger til, men ærlig talt ikke blev meget klogere af.