Brexit

Løj Boris Johnson for dronningen? Kan koste ham jobbet

Tirsdag skal den britiske Højesteret afgøre, om Johnson gav dronning Elizabeth urigtige oplysninger, da hun godkendte at sende parlamentet hjem.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, afviser at have løjet for den britiske dronning Elizabeth forud for suspenderingen af landets parlamentet.

Mandag blev det britiske parlament sendt hjem frem til 14. oktober, efter dronningen havde godkendt Johnsons suspendering.

Men onsdag vurderede den højeste skotske appeldomstol, at suspenderingen er ulovlig og har til formål at lamme parlamentets arbejde.

Johnsons politiske modstandere anklager ham for at forhindre dem i at modvirke et Brexit uden en aftale.

Premierministeren selv siger, at suspenderingen sker for at forberede et nyt politisk program.

Torsdag blev Boris Johnson direkte adspurgt af en journalist, om han havde løjet for dronningen, da han rådede hende til at suspendere parlamentet.

- Bestemt ikke. Den engelske landsret er helt enig med os, men Højesteret må afgøre det, lød svaret.

Kan blive tvunget til at gå af

Den skotske domstol har ifølge TV 2s korrespondent i London, Divya Das, set forskellige dokumenter, som peger i retning af, at Boris Johnson rent faktisk ville forsøge at kvæle parlamentets muligheder for at kigge regeringen over skulderen.

- De har fundet det sandsynligt, at det var det, der var Boris Johnsons forehavende – og ikke, som han selv insisterer på, at han havde behov for en pause til at kunne præsentere sin regerings politiske program, siger Divya Das.

Den skotske domstol har ikke krævet beslutningen om at hjemsende parlamentet ophævet. Derimod har man bedt den britiske Højesteret om at tage den endelige beslutning. Det sker tirsdag i næste uge.

Hvis den går imod Johnson, kan det få alvorlige konsekvenser for ham. For han kan blive anklaget for at have givet dronning Elizabeth urigtige oplysninger, da hun godkendte at sende parlamentet hjem. Sker det, må Johnson formentlig træde tilbage, rapporterer BBC.

Mangel på mad og medicin

Onsdag aften offentliggjorde regeringen et fortroligt dokument om konsekvenserne ved at forlade EU uden en aftale.

Det sker, efter premierminister Boris Johnson ved en afstemning i Underhuset mandag blev pålagt at offentliggøre det såkaldte 'Operation Yellowhammer'-dokument.

Konsekvenserne tæller blandt andet folkelige protester og mangel på mad og medicin, men ifølge Boris Johnson er det langt fra sikkert, at det kommer til at ske,

- Der er tale om, at vi har forberedt os på det værst tænkelige. Det må man forvente af enhver regering. Vi skal være klar til et Brexit uden en aftale, hvis vi når dertil. Men jeg understreger igen, at det ikke er der, vi ønsker at ende, siger Boris Johnson til nyhedsbureauet AP.

Kritisk tidspunkt

Da premierministeren mandag suspenderede parlamentet i fem uger, var det på et særdeles kritisk tidspunkt.

Udgangen af oktober varsler også Storbritanniens udtræden af Den Europæiske Union, og parlamentet har kun tre mødedage inden det sidste EU-topmøde før Brexit.

De øvrige EU-ledere skal mødes 17. og 18. oktober, og såfremt det topmøde ikke resulterer i en aftale, så skal Boris Johnson senest 19. oktober søge om tre måneders udsættelse af Brexit. Noget, han blev pålagt af sit hjemlige parlament, men som Boris Johnson selv har svoret, at han aldrig vil gøre.

Her er fem scenarier for et Brexit

  1. Tidligt valg

    Boris Johnson har krævet et valg i midten af oktober, hvilket ved flere afstemninger er blevet afvist af Labour. Oppositionspartiet vil først have vedtaget den lov, der forbyder Johnson at forlade EU uden en skilsmisseaftale 31. oktober.

    Mange Labour-medlemmer foretrækker et valg i november, da Johnson til den tid vil have været tvunget til at udskyde Brexit, hvilket kan svække hans chancer for genvalg.

  2. Brexit uden aftale

    Det er foreløbig planen, at Storbritannien forlader EU 31. oktober, uanset om der er indgået en aftale med EU eller ej.

    Den lov, som et flertal af Underhuset onsdag 4. september stemte for og som mandag 9. september blev til lov, gør dette scenarie mindre sandsynligt, men ikke utænkeligt.

    Ifølge loven skal premierministeren forsøge at få udskudt Brexit, hvis ikke der er enighed om en EU-aftale eller Brexit uden en aftale senest 19. oktober.

    Et flertal i parlamentet er imod et Brexit uden aftale. Et lynvalg kan dog give Boris Johnson et nyt flertal og dermed bane vejen for Brexit uden en aftale.

  3. Brexit med aftale

    Boris Johnson vil ændre den aftale, som hans forgænger, Theresa May, indgik med EU's ledere.

    Særligt er spørgsmålet om grænsen mellem det britiske Nordirland og EU-medlemmet Irland og samarbejdet henover den blevet et afgørende punkt i forhandlingerne.

    EU har flere gange afvist at genforhandle skilsmisseaftalen.

  4. Udskydelse af Brexit

    Et flertal i Underhuset stemte onsdag 4. september for et lovforslag, der dikterer, at regeringen skal søge om udsættelse af Brexit til 31. januar 2020.

    Det skal gælde, hvis ikke Boris Johnson får et flertal for en aftale med EU eller sikrer opbakning til et Brexit uden en aftale senest 19. oktober.

    En udskydelse er også afhængig af en godkendelse fra EU, der hidtil har krævet gode grunde for at udsætte Brexit.

    Det ventes imidlertid, at EU vil godkende en anmodning om endnu en udsættelse, da EU ikke ønsker Brexit uden en aftale.

  5. Intet Brexit

    Oppositionsleder Jeremy Corbyn har lovet, at hvis han vinder regeringsmagten, så vil han udløse en ny folkeafstemning.

    Her vil vælgerne igen skulle stemme om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU.

    Skulle det komme dertil, har EU-Domstolen slået fast, at Storbritannien uden accept fra EU's øvrige medlemslande kan fortryde Brexit.

Ritzau, AFP.