Prisstigninger, varemangel og uroligheder - Johnsons hemmelige Brexit-dokumenter afsløret

Mulige prisstigninger ved en udtrædelse af EU kan få store konsekvenser for lavindkomstfamilier.

Dokumenter om den britiske regerings no deal-Brexit-scenarier er blevet offentliggjort.

Det sker, efter premierminister Boris Johnson ved en afstemning i Underhuset mandag blev pålagt at offentliggøre planerne.

Ved samme lejlighed blev han pålagt at offentligøre indholdet af private drøftelser vedrørende beslutningen om at suspendere parlamentet, men det nægter regeringen, da de kalder det "ude af proportioner", skriver britiske medier.

Demonstrationer landet over

Det seks sider lange dokument, der indeholder regeringens scenarier for et Brexit uden en aftale med EU-Parlamentet, har fået navnet 'Operation Yellowhammer', og det er ikke munter læsning.

I det kan man blandt andet læse om prisstigninger på elektricitet, store forsinkelser på trafikken over Den Engelske Kanal og mangel på både mad og medicin.

Det skyldes, at et hårdt brud med EU vil skabe forsinkelser i transporten af varer til Storbritannien, fordi lastbiler og fragtskibe skal kontrolleres, når Storbritannien ikke længere er del af toldunionen i EU eller del af det indre marked.

Særligt folk fra lavindkomstfamilier vil blive ramt hårdt af prisstigninger på brændstof og mad, står der. Samtidig ventes det sorte marked - eller undergrundsøkonomien - at vokse i månederne efter en skilsmisse med EU uden en aftale.

Det kan også komme til uroligheder i det offentlige rum med protester og moddemonstrationer, som forventes at opstå over hele landet. Det vil betyde, at flere politiressourcer vil blive optaget af disse.

I papirerne advares der også om risiko for mulige sammenstød, hvis udenlandske fiskebåde bevæger sig ind i britiske farvande i dagene efter et brud med EU.

Brud på rettigheder

Regeringen har nægtet at udlevere kommunikation, der er foregået mellem premierminister Boris Johnson og hans nærmeste rådgivere omkring 'Operation Yellowhammer' og suspenderingen af parlamentet.

I et brev til Dominic Grieve, der var manden bag kravet om udleveringen af data, der blev vedtaget mandag, skriver en repræsentant fra regeringen, Michael Gove, at kravet ville krænke de nævnte personers privatliv.

- Det er uden fortilfælde, upassende og ude af proportioner. Det krænker almindelige principper om retfærdighed og hensynet til offentligt ansatte, skriver han.

Få dage til Brexit

Da premierministeren mandag suspenderede parlamentet i fem uger, var det på et særdeles kritisk tidspunkt.

Udgangen af oktober varsler også Storbritanniens udtræden af Den Europæiske Union, og parlamentet har kun tre mødedage inden det sidste EU-topmøde før Brexit.

De øvrige EU-ledere skal mødes 17. og 18. oktober, og såfremt det topmøde ikke resulterer i en aftale, så skal Boris Johnson senest 19. oktober, altså dagen efter, søge om en tre måneders udsættelse af Brexit. Noget, han blev pålagt af sit hjemlige parlament, men som Boris Johnson selv har svoret, at han aldrig vil gøre.

Her er fem scenarier for et Brexit

Tidligt valg

Boris Johnson har krævet et valg i midten af oktober, hvilket ved flere afstemninger er blevet afvist af Labour. Oppositionspartiet vil først have vedtaget den lov, der forbyder Johnson at forlade EU uden en skilsmisseaftale 31. oktober.
Mange Labour-medlemmer foretrækker et valg i november, da Johnson til den tid vil have været tvunget til at udskyde Brexit, hvilket kan svække hans chancer for genvalg.

Brexit uden aftale

Det er foreløbig planen, at Storbritannien forlader EU 31. oktober, uanset om der er indgået en aftale med EU eller ej.
Den lov, som et flertal af Underhuset onsdag 4. september stemte for og som mandag 9. september blev til lov, gør dette scenarie mindre sandsynligt, men ikke utænkeligt.
Ifølge loven skal premierministeren forsøge at få udskudt Brexit, hvis ikke der er enighed om en EU-aftale eller Brexit uden en aftale senest 19. oktober.
Et flertal i parlamentet er imod et Brexit uden aftale. Et lynvalg kan dog give Boris Johnson et nyt flertal og dermed bane vejen for Brexit uden en aftale.

Brexit med aftale

Boris Johnson vil ændre den aftale, som hans forgænger, Theresa May, indgik med EU's ledere.
Særligt er spørgsmålet om grænsen mellem det britiske Nordirland og EU-medlemmet Irland og samarbejdet henover den blevet et afgørende punkt i forhandlingerne.
EU har flere gange afvist at genforhandle skilsmisseaftalen.

Udskydelse af Brexit

Et flertal i Underhuset stemte onsdag 4. september for et lovforslag, der dikterer, at regeringen skal søge om udsættelse af Brexit til 31. januar 2020.
Det skal gælde, hvis ikke Boris Johnson får et flertal for en aftale med EU eller sikrer opbakning til et Brexit uden en aftale senest 19. oktober.
En udskydelse er også afhængig af en godkendelse fra EU, der hidtil har krævet gode grunde for at udsætte Brexit.
Det ventes imidlertid, at EU vil godkende en anmodning om endnu en udsættelse, da EU ikke ønsker Brexit uden en aftale.

Intet Brexit

Oppositionsleder Jeremy Corbyn har lovet, at hvis han vinder regeringsmagten, så vil han udløse en ny folkeafstemning.
Her vil vælgerne igen skulle stemme om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU.
Skulle det komme dertil, har EU-Domstolen slået fast, at Storbritannien uden accept fra EU's øvrige medlemslande kan fortryde Brexit.