John Bolton blev fyret, fordi Trump fortrækker rådgivere, der tager ja-hatten på

16x9
John Bolton st√•r ved Donald Trumps side under et m√łde i Det Hvide Hus. Foto: Saul Loeb / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Vi er vidne til tredje fase i Trumps fortsatte fors√łg p√• at ensrette tankegangen i administrationen.

At den nu forhenværende nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton ikke havde nogen stor fremtid i præsident Trumps administration har været en åben hemmelighed igennem længere tid.

Groft sagt har det i flere m√•neder v√¶ret et sp√łrgsm√•l om, hvem der trak stikket f√łrst og afsluttede det √•benlyse mismatch, som Trump og Bolton repr√¶senterede.

Ikke overraskende har vi derfor tirsdag aften dansk tid ogs√• set en kamp om fort√¶llingen mellem Bolton og Trump om, hvorvidt den tidligere nationale sikkerhedsr√•dgiver tilb√łd sin opsigelse eller blev opfodret til at sige op (l√¶s: fyret af pr√¶sidenten).

Et monumentalt mismatch

Der har hele vejen igennem Boltons 18 m√•neder lange intermezzo som national sikkerhedsr√•dgiver v√¶ret noget mystisk over, at ‚ÄĚAmerica First‚ÄĚ-pr√¶sidenten Trump valgte at hyre en ‚ÄĚsuperh√łg p√• steroider‚ÄĚ, som Bolton engang meget rammende blev beskrevet.

For sagen er, at Boltons mantra om en aktivistisk ‚Äď hans kritikere vil nok snarere bruge udtrykkene skydegal og krigsliderlig ‚Äď udenrigspolitik fra dag et har flugtet d√•rlig med pr√¶sident Trumps ‚ÄĚAmerica First‚ÄĚ-dagsorden. En dagsorden, der i h√łj grad sl√•r et slag for en amerikansk rolle som mere tilbagetrukken, flere afsp√¶ndingspolitiske initiativer og et mindre milit√¶rt fodaftryk p√• den internationale scene.

Efter sigende skulle pr√¶sidenten eksempelvis sp√łgende have udtalt om sikkerhedsr√•dgiverens anbefalinger, at ‚ÄĚhvis det stod til John, ville vi v√¶re i fire krige nu‚ÄĚ. S√• mon ikke det s√¶rligt er i sp√łrgsm√•lene om den rette strategi overfor Rusland, Iran, Nordkorea og Afghanistan, at Trump har v√¶ret ‚ÄĚmeget uenig i mange af hans forslag‚ÄĚ, som pr√¶sidenten formulerede det i sit afskedstweet til Bolton i dag?

Tredje fase i Trumps turnaround

I marts 2018 kylede pr√¶sidenten Rex Tillerson og H.R. McMaster ud som henholdsvis udenrigsminister og national sikkerhedsr√•dgiver til fordel for Mike Pompeo og John Bolton. Dengang skrev jeg, at vi var vidne til begyndelsen p√• Trump-administrationen 2.0., der prim√¶rt ville best√• af Trump-st√łtter og ja-sigere.

Ironisk nok skal fyringen af John Bolton ses i samme lys her knap 18 måneder senere. Det er så og sige Trump-administrationen 3.0, vi er ved at være vidne til nu.

I f√łrste fase, alts√• op til pr√¶sidentens inds√¶ttelse og mindre end et √•r frem i Trumps pr√¶sidentskab, valgte Trump at tilgodese og please de forskellige fraktioner i Det Republikanske Parti.

I anden fase, som kulminerede med udskiftningen af Tillerson og McMaster, havde Trump f√•et nok af at tilgodese diverse fl√łje. Nu satsede pr√¶sidenten i stedet for p√• at ensrette tankegangen, men uden at skele s√¶rlig meget til de ideologiske knaster, der utvivlsomt ville opst√• ved eksempelvis at hive en mand som Bolton om bord p√• ‚ÄĚAmerica First‚ÄĚ-skibet.

I tredje fase, som vi er vidne til nu, reorganiserer pr√¶sidenten atter sit hold i et tilsyneladende fors√łg p√• yderligere at ensrette tankegangen, nu ogs√• ideologisk.

Har Trump brug for en nikkedukke?

Det store sp√łrgsm√•l, som vi st√•r tilbage med, er det samme, som da Trump hyrede Bolton for 18 m√•neder siden:

Hvorvidt har præsidenten overhovedet tænkt sig at lytte til de input, han får fra en kommende national sikkerhedsrådgiver?

Bliver Trump liges√• irriteret, hvis vedkommende ikke mestrer at have ja-hatten p√• d√łgnet rundt, som det tydeligvis har v√¶ret tilf√¶ldet med Bolton?

I så fald ville det nok være en bedre ide at anskaffe sig en nikkedukke frem for endnu en ny national sikkerhedsrådgiver.

Præsidenten som personalechef

Afslutningsvis er det igen v√¶rd at pointere, hvad pr√¶sidentens officielle begrundelse for afskedigelsen er: Manglende overensstemmelse i de store strategiske, sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske sp√łrgsm√•l. Udover at denne forklaring bekr√¶fter, at pr√¶sidenten mere og mere foretr√¶kker nikkedukker frem for konstruktiv og kritisk sparring, stiller det ogs√• skarpt p√• et andet paradoks:

Donald Trump brystede sig under valgkampen af, at han nok skulle opveje sin ikke-eksisterende politiske erfaring ved at v√¶re knivskarp p√• personalefronten. ‚ÄĚJeg hyrer kun de bedste folk‚ÄĚ, var et typisk mantra fra Trump under valgkampen.

Her tre et halvt √•r senere m√• man stilf√¶rdig konstatere, at pr√¶sidenten √•benbart ikke er s√¶rlig god til ‚Äď eller i hvert fald meget l√¶nge om ‚Äď at finde de rette medarbejdere til topposterne. Omfanget af de gentagne og n√¶rmest konsekvente udskiftninger af topfolk under pr√¶sident Trump er ikke set f√łr i nyere amerikansk historie.

Alene p√• posten som national sikkerhedsr√•dgiver skal Trump nu i gang med sit fjerde fors√łg p√• at finde den rette kandidat til jobbet. Som National Reviews korrespondent Jim Geraghty har bem√¶rket, s√• har pr√¶sidenten p√• 31 m√•neder ud over tre nationale sikkerhedsr√•dgivere haft to forsvarsministre, to fungerende forsvarsministre, to ministre for indenlandsk sikkerhed, to fungerende ministre for indenlandsk sikkerhed, to udenrigsministre, en fungerende udenrigsminister og tre stabschefer.

Noget siger mig, at der ikke er mange personalechefer, der vil sidde særlig længe i deres stillinger, hvis de havde samme succesrate som USA's præsident.