Trump var rasende, da Obama forhandlede med Taliban – syv år senere inviterede han dem til fredsforhandlinger i USA

16x9
Fredsforhandlingerne med terrororganisationen Taliban skulle have fundet sted søndag. Foto: Alastair Pike / Ritzau Scanpix

Det er næppe på grund af en dræbt amerikansk soldat, at forhandlingerne er ved at kuldsejle.

I nat dansk tid skrev USA's præsident Donald Trump på Twitter, at han har aflyst planlagte fredsforhandlinger med terrororganisationen Taliban, der skulle havde fundet sted i USA i dag.

Præsidenten begrundede aflysningen med, at terrororganisationen havde taget ansvar for et angreb i Afghanistan i fredags, hvor en amerikansk soldat blev dræbt.

Præsidentens forklaring forekommer mig dog ikke særlig troværdig.

Som udenrigskommentatoren Max Boot har bemærket, har Taliban dræbt civile og 16 amerikanske soldater under fredsforhandlingsprocessen, der har været i gang i over et år. Så hvorfor skulle drabet af denne amerikanske soldat pludselig have sat en stopper for fredsforhandlingerne, der ifølge amerikanske embedsmænd var i den afsluttende fase?

Det er snarere sandsynligt, at den afghanske regering, som har været ekskluderet fra fredsforhandlingerne, er stærkt utilfreds med det foreløbige udkast til en fredsaftale.

Med andre ord er det langt mere sandsynligt, at den sene aflysning skyldes en realisering fra præsident Trumps side, at han fortsat står med en gordisk knude, hvor den afghanske regering ikke accepterer fredsaftalen, mens Taliban tilsyneladende ikke har tænkt sig at overholde selvsamme.

Fredsforhandlinger tæt på 11. september

Som historiker er timingen i øvrigt stærkt forundrende.

Tænk at USA's præsident tilsyneladende inviterede en terrororganisation - der som bekendt husede Al-Qaeda, som stod bag angrebene den 11. september 2001 – til fredsforhandlinger i USA få dage før markeringen af dette største og mest skelsættende terrorangreb i nyere amerikansk historie.

I 2016 gik præsidentkandidaten Trump til valg på at afslutte USA's militære tilstedeværelse i Afghanistan.

I dag er der flere amerikanske soldater i Afghanistan (14.000), end da præsidenten trådte til. Fremfor en fuld tilbagetrækning taler Trump nu om at få antallet ned på samme niveau (8600), som før han blev præsident.

Splittet politik

Her 14 måneder før valgdagen befinder Trump sig i derfor i den bizarre politiske situation, at hans fredsforhandlings- og tilbagetrækningsplaner møder opbakning fra en lang række demokratiske præsidentkandidater, mens der er udbredt skepsis i republikanske rækker.

Det gælder ikke mindst for folk tæt på John Bolton, præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver, der af Trump ikke overraskende er blevet kørt ud på et sidespor i fredsforhandlingerne med Taliban.

Og Trump selv? Ja, præsidenten har åbenbart (også) ændret holdning i det spørgsmål.

I 2012, da Trump endnu var forretningsmand og ikke politiker, harcelerede han på Twitter over, at præsident Obamas administration forhandlede med ”vores svorne fjende” Taliban, ”der faciliterede 9/11”.

Syv år senere har USA under præsident Trumps lederskab været igennem ni forhandlingsrunder med den ”svorne fjende” og havde tilsyneladende inviteret terrororganisationen, der ”faciliterede 9/11”, til USA få dage inden markeringen af netop 11. september-angrebene.

Med andre ord er der altid et gammelt Trump-tweet, der dokumenterer, at det kun er et spørgsmål om tid, før det utænkelige for privatpersonen Trump bliver til virkelighed under præsidenten Trump.